Gå videre til hovedindholdet

Blåt bed

Sikke dog nogle skønne bede at komme hjem til efter en dejlig tur til Californien. Specielt det blå bed brillerer med et stort blomsterflor. Ikke fordi der er så mange forskellige blomster, men der er mange af hver enkelt blomst.
Iris svøber sig ind i katteurten. Begge er planter, som jeg har fået af to skønne blogkvinder. Iris fra Jette  og hendes Lille gods og katteurten fra Lene fra Bag havelågenOg nu forstår jeg, at katteurten hedder Nepeta faassenii 'Six hills Giants', for den er blevet rigtig stor og fylder godt i bedet. 

Her endnu en del af katteurten sammen en blå storkenæb. Storkenæben aner jeg ikke hvad hedder. Det er en plante, som jeg har med fra vores tidligere have og det var inden jeg interesserede mig for planternes navne. 
Jeg har to forskellige storkenæb i det blå bed. Den anden har jeg også med fra den tidligere have, hvor den stod i en krukke og i krukken stod et skilt med navnet renardii. Jeg har søgt lidt på nettet og måske kunne det være 'Phillippe Vapelle'.

Da bedet var under etablering dukkede der pludselig en lille lupin-plante op. Der har tidligere været græsplæne, så der må have ligget et frø i jorden og ventet på bedre tider. Jeg har været meget spændt på, hvilken farve lupinen var og det var blevet åbenbaret, da jeg kom hjem.
Ja, smuk er den, men jo ikke blå/violet, som bedet ellers er holdt i. Jeg synes heller ikke, at det er en total afstikker nuancemæssigt, så nu går jeg og overvejer, om den kan skal have lov til at blive i bedet.

Kommentarer

  1. Hej Susanne.Og velkommen hjem fra Californien.....skønt sted.Var der for en del år siden.Og sikke en velkomst at få.
    Rigtig skønne blå blomster i rigelige mængder.Er glad for at mine iris trives så godt hos dig.Og jeg synes at du skulle lade dine lupiner stå i bedet.....godt med lidt kontrast.
    Her på matriklen er det bonderoser og pæoner der blomstre helt overdådigt lige nu.
    Rigtig god dag knus Jette

    SvarSlet
  2. Jeg syntes Lupinen er smuk midt i alt det blå, så jeg ville lade naturen gå sin gang denne gang, men jeg er så heller ikke så streng en havedame med de ting....
    Dejlige blå farver :)
    Kh
    Marianne

    SvarSlet
  3. Hej Susanne. Skønne farver og hvor er de smukke dine Lupiner, dem må du da endelig lade være der. De passer godt ind. Smukt.

    Kh
    Lise Lotte

    SvarSlet
  4. Det ser virkelig godt ud med alle dine blå blomster, men det er nu også vældig fint med lupinen til at bryde alt det blå :-)

    SvarSlet
  5. Hej Susanne
    Velkommen hjem - hvor ser dit blå bed skønt ud, jeg er helt vild med billederne af katteurt og storkenæb. Lupinen passer rigtigt godt ind, men vil hvis du gerne holde bedet helt i blå, kan jeg godt se den stikker lidt ud ;o)

    SvarSlet
  6. Velkommen hjem igen.
    Flot syn af dine smukke blomster. Lupinen passer da godt ind i farven.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet
  7. Hvor er det blevet flot dit blå bed. Jeg har i år købt to slags katteurt - så jeg glæder mig til at de bliver så flotte som dine. Jeg har også de blå iris i det samme bed.
    Jeg skal prøve at huske og samle nogen frø til dig af Veronica Austriaca - jeg siger dig....den er blåååå :o) Den blomster snart og kommer så på min blog.
    Mind mig gerne om det senere på sæsonen.

    SvarSlet
  8. Dejlige blå toner. Smukke, skønne og elegante. Her glæder jeg mig til, at mine blå bede vokser mere til, men det ser dejligt ud allerede.
    Så nyd nu havens skønhed efter dage væk fra den...

    Skøn aften fra Katinka

    SvarSlet
  9. Dejligt og komme hjem til skøn frodighed, håber du avde en fantastisk tur...
    Hilsen Helle

    SvarSlet
  10. Det er altid spændende at komme hjem efter en rejse og se, hvordan ens have har det. Din tog imod dig på fineste maner.

    SvarSlet
  11. Flotte, flotte sammensætninger, det er da lykkedes fantastisk godt - Kat og Stork
    klæder hinanden så fint :)

    SvarSlet
  12. Hej Susanne. Jeg kommer rigtig gerne i weekenden. Skriv til mig på 40840986, så aftaler vi en tid :o)) Jeg har akelejerne med under armen.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Storslåethed

Det er så skønt og frodigt i haven lige i øjeblikket. Ja, jeg vil nærmest kalde de storslået - hvis man da kan tale om det  i en have på knap 700 kvm. Men det er altså slet ikke til at se sig mæt på. Og det på trods af, at jorden i går var knastør. Men nu har vi fået vand, så vandslagen får lov at holde pause. Her er det et kig ned gennem haven. Jeg kan slet ikke blive træt af at betragte alle farverne. For lige at fortælle lidt om havens opdeling, så ligger træterrassen rundt om hushjørnet. Bag kameraet og før drivhuset ligger den nyetablerede urtehave . Og bag drivhuset ligger det blå bed og det nye mørke bed . Bag dronningebusken ligger bassinbedet og bagved igen ligger den del i haven med små stier . I får lige et nærbillede af de lyserøde planter i husbedet. Her er det acer, storkenæb, pileurt og en allium er på vej.  

Rucola'en blomstrer

I urtehaven står rucolaen så flot og der er mere end rigeligt, så vi har plukket til salater i et stykke tid. Rucola'en jeg har sået er 'Eruca sativa' og købt hos " Bjarnes frø og planter ". Der har været en rigtig god spireprocent og planterne er blevet store og flotte. Normalt er jeg ikke stor tilhænger af rucola, men kan sagtens spise den i mindre mængder sammen med andre salater. Men med denne rucola er jeg blevet omvendt. Det er en meget mild i smagen og på trods af, at den nu er gået i blomst, så kan den stadig bruges i maden. Blomsterne i rucola'en er rigtig dekorative og derfor står der nu også tre stilke i hver sin vase på sofabordet. Og blomsterne er et kunstværk i sig selv. Flødefarvede blomster med mørke og meget tydelige årer - smuk og enkel.

Udsigten fra soveværelsesvinduet

Når nu regnen siler ned igen og igen, så vi ikke kan komme i haven, så må vi jo nyde haven indefra. Vi har værelser til havesiden, så dette er, hvad jeg også ser hver morgen, når jeg trækker gardinerne fra i soveværelset. Men det syn er nu heller ikke helt ringe. Drivhuset ligger lige udenfor vinduet. På højre side af drivhuset ligger urtehaven. Der mangler endnu en del at blive lavet der og det ser lidt rodet ud (fik fx. ikke fjernet krukker med krydderurter inden jeg tog billedet, for det regner jo ;-) Men alligevel er der gang i urterne. Spidskål, løg, kartofler mm. Og i det første bed er der plantet tagetes som kantplante. Det rustne jern helt til højre og forrest i billedet er et stativ til staudelathyrus - sådan så det ud i juli 2010. Det varer ikke længe inden de første ærteblomster springer ud. De dufter desværre ikke, men det kunne have været skønt, hvis duften af ærteblomst havde kunnet finde vej ind i soveværelset hver gang der blev luftet ud.   ...