Gå videre til hovedindholdet

Knopper på buske og manuel fokus

Ihh hvor går det stærkt med planterne nu - de har virkeligt travlt. Og buskene har efterhånden store knopper eller er lige på nippet til at springe ud.


Én af hortensiaerne står godt beskyttet op mod en pille til garagen. Dens skudspidser viser er ved at åbne sig. Et par andre hortensiaer står knap så beskyttet og der tog bar-frosten mange af knopperne.

Frosten sved også alle bladene på den ligusterkugle, som jeg var ved at forme og jeg troede indtil nu, at frosten havde taget den med til de evige jagtmarker - for den ser noget trist ud.


Men da jeg fik studeret planten nærmere, så er der nu grønne knopper og jeg kan ånde lettet op.

Det varer sørme heller ikke længe før blodribsen springer ud. Med de lune temperaturer der varsles i den kommende uge (mums solskin hele dagen imorgen:-), så bliver den snart blodrød.


Men nu til noget helt andet; nemlig et foto-tip til spejlreflekskameraet.

Blodribsen var rigtig svær at fotografere, idet kameraets autofokus hellere ville fokusere på baggrunden, som er meget mere tydelig i forhold til den spinkle gren. Se nedenstående billede, som er samme motiv som ovenfor, blot taget med auto fokus.


For at få dette billede "i kassen" måtte jeg derfor anvende manuel fokus. På mit kamera (Sony) sidder der en skyde-knap forrest på kamerahuset og én på linsen. Knappen kan skydes mellem AF (auto fokus) og MF (manuel fokus).

Når skydeknappen er på MF, er der to ringe at dreje på på linsen. Den inderste styrer afstanden til genstanden. Med den yderste ring kan du nu fokusere. Drej den yderste ring frem og tilbage og det bliver tydeligt at se, hvornår motivet står skarp og hvornår det bliver sløret.

Håber dette gav mening og at du har fået lyst til at prøve denne meget anvendelige funktion.

Kommentarer

  1. Hvor er det dejligt med alle de knopper der står på spring :-)
    Jeg kan også bruge en del tid på at gå og se på knopper. I år er mit fokus meget i læhegnet rundt om vores nye have. Det bliver lidt spændende hvilke buske og træer der er der.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sole-klart, at dit fokus er i jeres nye have. Du må have en stor tålmodighed, siden du kan vente med at komme igang i det nye og stadig holde den gamle have. Men helt sikkert spændende, hvad der gemmer sig i læhegnet - håber der er lidt 'goodies' :-)

      Slet
  2. Super gode billeder, og man kan jo aldrig få nok af knopper ;-)
    Er stadig ærgerlig over, at jeg måtte melde fra til foto-seancen i palmehuset i Botanisk have. Du kan så mange gode ting, så måske kunne det arrangeres en anden gang?

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har snakket om, at vi vil mødes til endnu en foto-safari, men at alt forårsræset lige skal klares. Så måske skulle vi til at arrangere allerede nu, så der er flere der har mulighed for at komme. Sidste gang var vi lidt sent ude, men det må vi rette op på næste gang. Det kunne ihverttifald være rigtig hyggeligt at mødes med blomster og kamera som tema :-)

      Slet
  3. Ja der er mange skønne knopper på spring lige nu, Bent tog også et fint et af en hortensia den anden dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig mange knopper på spring, men jeg er nu stadig benovet over, at du har en rododendron i blomst :-)

      Slet
  4. Dejlige billeder. Jeg suger dine kamera tips til mig. Jeg nu også har fået et spejlreflekskamera og jeg kæmper med alle de muligheder det giver.

    Kh

    Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved jo fra egen erfaring, at det er svært selv at komme igang med at få brugt alle de forskellige muligheder, som spejlreflekskameraet giver. Og på blogtræffet i LIFE's have talte vi også om, om det var muligt at få én til at give os nogle tips, så vi kunne blive bedre. Så derfor vil jeg så gerne dele ud af den lille viden jeg har omkring DSLR-kameraet og holder meget af, at I bruger tipsene :-)

      Slet
  5. Åh ja, jeg venter også i spænding på mine hortensiaer ... men jeg tror, at de lader vente på sig lidt endnu.
    Det lyder spændende med fototips - jeg må vist hellere se, om mit lille lommekamera har en manuel fokus.
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var også kun denne ene hortensia - de andre lader også vente på sig.
      Håber der er manuel fokus på dit lommekamera, for det er meget brugbart :-)

      Slet
  6. Ja, det gør virkelig en forskel med den manuelle fokus. Det har jeg da allerede opdaget efter de par dage, jeg har leget med det.
    Jeg synes næsten man kan høre på kameraet, når det er tid til at slå over på 'manuel'. For så kører linsen ud og ind på auto, fordi den ikke kan finde ud af hvad den skal fokusere på. Det bruger jeg lidt som en rettesnort :-)
    Det er skønt med alle de knopper. Jeg tror sørme at jeg spottede den første udsprungne på min Forsythia idag. Men det var inde fra stuen, i regnvejret, så jeg må kigge efter imorgen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har fuldstændig ret i, at man kan høre det på kameraet - det lyder forvirret ;-) Men manuel fokus giver muligheder for selv at bestemme motivet, herligt :-)
      Ja kiggede også på naboens forsytia idag og tænkte også, at det ikke kunne vare længe. Hvis jeg husker ret, var det så ikke din forsythia, som blomstrede lidt inden frosten satte ind?

      Slet
  7. Der er rigtigt mange knopper rundt omkring, og flere kommer til. Mange tak for tippet om manuel fokus og hvad du ellers lærer fra dig - I'm all ears! Jeg har forsøgt mig med AV-knappen og blænden flere gange og ville sikkert også have troet at dette var tricket på dit billede i dag, men så er det en ny funktion :) Jeg suger til mig, og det er der helt sikkert også andre, der gør.

    Tak, Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhm, det er så lækkert med alle de sprøde knopper :-)
      Jeg har lagt mærke til, at du bruger AV og blæde flere gange med rigtig god succes. Så det er dejligt at høre, at du kan bruge tipsene og håber også, at du kommer igang med MF-knappen :-)

      Slet
  8. Ja nogen gange er det helt nødvendigt slå autofokus fra. Det er vist noget med at kameraet leder efter rette hjørner og dem er der nogen gange flere af i alt andet end det man gerne vil fotografere. Det kan dog godt være rigtigt svært at få billedet knivskarpt med manuelt fokus så jeg tager altid en god håndfuld billeder og vælger det bedste.

    Forårsklem

    SvarSlet
    Svar
    1. Ok tak for info - vidste ikke, at det havde noget med rette hjørner at gøre. Så er det derfor, at det kan være så svært med planter - de har jo ingen rette hjørner eller kanter ;-)
      Du har ret i, at det kan være en god idé at tage flere billeder med MF for at sikre, at mindst ét af dem er skarpe - tak for tippet :-)

      Slet
  9. Gode billeder.
    Ja der er mange knopper på vej lige nu. Dejlig tid vi går i møde.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er en skøn tid, som vi går i møde :-)

      Slet
  10. Jeg har lige lånt min datters spejlrefleks kamera så nu skal jeg lege med det og se om det er sådan et jeg må have også.Har ellers nøjes med et ok lommekamera men man bliver jo bidt af at lave gode billeder når man kan se hvad der er i bligland.

    Hilsen Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis jeg må spå, så tror jeg, at du kommer til den konklusion, at du ikke kan leve foruden et spejlreflekskamera til haven - det er så skønt med alle de muligheder, som det giver. Håber du prøver nogle af indstillingerne af, så du afprøver nogle af mulighederne :-)

      Slet
  11. ja det er en skøn tid vi går imøde, og det går rigtig stærkt derud nu, DEJLIGT:0)
    Knus
    Annette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det går rigtigt stærkt og med de lune temperaturer i den kommende tid, så vil mange 'ting' springe ud - herligt :-)

      Slet
  12. Da jeg var i haven i dag, fik jeg også øje på alle de små skud på træer og buske, der er så klar til at springe ud... det blir så dejligt :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er hele tiden nyt at se i haven og det kan ikke var mange dag, før knopper på nogle af buskene springer. Du har fuldstændig ret; det bliver så dejligt :-)

      Slet
  13. Hej. Ja det går stærkt i haven nu, men her hos os, er det ikke lige så langt fremme, som hos jer. Men der sker meget hver dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er utroligt, at der så stor forskel i vores lille land. Men mon ikke at I indhenter os :-)

      Slet
  14. .......det er bare en skøn skøn tid Susanne.....og duften af blodribs eller ribes som vi kalder dem bringer minder fra min barndom i bedstemors have :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådanne minder har jeg også. Og for nogle minder duften om kattetis, men for mig er det en minderig duft :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på. 











Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola.

Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen.

På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op.


Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed.

Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denneartikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle.


Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen. Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i græsplænen og …