Gå videre til hovedindholdet

Samobor og stenbedsplante

For ikke så længe siden var jeg begejstret for, at min nye geranium 'Samobor' var ved at springe ud og den var jo faktisk ikke rigtig sprunget ud. Så nu vil jeg gerne vise den i fuld udspring.



Den er jeg altså begejstret for og selvom den er mørk op mod den sorte væg, så må den meget gerne formere sig godt i området. Der var et par 'kommentatorer' til sidste indlæg, som skrev at den gerne vil frøså sig og det skal den være så hjertelig velkommen til (foreløbig). For der er en bræmme langs stakittet, som endnu ikke er dækket med planter, så der er plads til flere.

Sammen med 'Samobor' står der en stenbedsplante (har ikke navnet, da det er en gaveplante fra mine forældres have). Den synes jeg passer fint sammen med 'Samobor'. Så vidt jeg ved, er den også god til at brede sig, så den kunne være rigtig fin i bunden.


Bladene der omgiver stenbedsplantens blomster tilhører en anden stenbedsplante. Det er en plante, som jeg har haft stående i en krukke gennem mange år og som jeg plantede ud i staude-stenbedet sidste år. Og jeg skal da lige love for, at den kunne lide at få mere plads - den breder sig HELT vild. Den skal jeg have tæmmet, så den ikke kvæler den anden søde blomstrende stenbedsplante.

Kommentarer

  1. Hej
    Jeg har lige set på Anne-Mettes have, at hun også har en storkenæb Samobor, og straks ser jeg her hos dig, at der er billeder, hvor jeg også kan se hele planten. Jeg havde ikke forestillet mig, at den kunne være så oprejst, men hvor er den flot. Jeg må se at få skrevet navnet på en huskeliste.
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den er rigtig fin og jeg kan godt forstå, at den skal på huskelisten :-)

      Slet
  2. Den er meget nem og få mange af, fandt lige en med lysbroget blade i sidste weekend, den er jeg spændt på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg kunne se på din blog, at den er blevet til en stor klynge - helt så mange behøver jeg ikke, men det regner jeg med, at jeg også kan være lidt medbestemmende over ;-) Den med de lysbrogede blade ser også spændende ud - spændende om den breder sig lige så meget :-)

      Slet
  3. Hvor er den køn, den geranium! Jeg kan godt forstå den må brede sig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er rigtig køn både blomsterfarven og det brogede løv :-)

      Slet
  4. Samobor er smuk forår, sommer og ikke mindst efterår. Fantastiske høstfarver bladene får :O)Glæd dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder dejligt - jeg glæder mig allerede :-)

      Slet
  5. Den er rigtig sød og har en dejlig farve og må sige den passer da perfekt til den anden du viser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg synes de matcher hinanden godt de to :-)

      Slet
  6. Et par smukke planter.
    De klær` hinanden.
    Tak for kigget.
    Ha` en god aften.

    SvarSlet
  7. Den ser rigtig god ud - din geranium 'Samobor'. Den skal jeg vist have fat i.
    Gad vide hvor længe den blomstrer...

    SvarSlet
  8. Samobor ser fin ud, jeg har en noget lignende, den har bare ikke samme slags blade.

    SvarSlet
  9. uj hvor er den smuk Susanne......du er da vist nødt til at få dg en Akebia på hegnet bagved - den vil passe perfekt i farven ser det ud til ;0)

    Sov godt:0)

    knus Dorthe

    SvarSlet
  10. Hvor passer de to bare perfekt sammen. Det er jo et rent Dalby-par :-)
    Det er 3. forår nu, at jeg har mine Samobor, og i år kan jeg se at der er en del små frøplanter rundt omkring. Sidste år fandt jeg kun et par stykker.
    Der er ingen af 'babyerne' som har blomstret endnu, så jeg ved ikke om de er frøægte. Men de fleste har ihvertfald de mørke marmoreringer på bladene.
    Det er en virkelig skøn staude, og fine billeder du har taget af den. Jeg viser den også idag.

    SvarSlet
  11. Jeg tror i øvrigt, at blomsten du viser der tilhører en stenbedsplante, er en saxifraga. Og nu kom det varme forår endeligt - er det ikke skønt!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...