Gå videre til hovedindholdet

Blomstermedicin

Vi har været til forårskoncert på sønnikes skole.  Det er en lille landsbyskole med et til to spor på hver årgang til og med 6. klasse. Og hvert år afholdes forårskoncert hvor alle skolens elever synger.


Vi er så heldige, at have komponist Merete Wendler boende i lokalsamfundet og hun sætter musik til tekster fra en udvalgt forfatter. Så hvert år er det nye sange, som eleverne syger. Bassist Hugo Rasmussen bor også i lokalsamfundet og han stiller hvert år op til at spille til forårskoncerten sammen med Merete og nogle af skolens lærer.

I år var alle tekster skrevet af Anne Prytz Schaldemose og specielt én tekst/sang faldt jeg for - gad vide hvorfor ;-) Den er sød og jeg synes, at I skal have lov at se den også.

Blomstermedicin
Frøken Mynte var forkølet
og da staklen fik det værre
drak hun the af blæresmælde
hjertegræs og gule snerrer

Frøken Mynte fik det bedre
efter allerførste tår
hun fik rosenrøde kinder
og en kornmark i sit hår

Og da friske frøken Mynte
havde drukket hele koppen
fik hun fulglefløjt i øret
og lidt hjertegræs på kroppen

Det er et superflot arrangement og det er rørende at overvære at alle eleverne synger.


I haven er begge mine mynte frøkener godt på vej. Øverst er det pebermynte og nederst er det appelsinmynte. Begge mynter er godt på vej i deres krukker og det er tydeligt at se, at de gerne ville brede sig, hvis de kunne - krukkernes overflade er fyldt med rodstængler. Jeg tror de glæder sig til at blive plantet ud i et krydderurtebed i den kommende urtehave. Men de vil ikke få frit spil. De vil bliver delt og en mindre del vil blive plantet i en spand med manglende bund.

Vi mangler endnu at udforske mynterne rent kulinarisk, men sidste år drak vi denne pebermynte-iste med stor fornøjelse og jeg er sikker på, at succesen skal gentages, når mynterne bliver lidt større. Men hvis I har gode ideer til anden anvendelse i køkkenet, så er jeg lutter øre.

Kommentarer

  1. Hvor er det en sød sang, den kan jeg godt forstå, at du faldt for.
    Jeg er meget forsigtig med pebermynte, jeg har plantet en i en potte i mit stenbed, den er lige glad med at den står i en potte, den breder sig ud over alle grænser. Jeg har opgivet at fjerne den, den visner ned om vinteren. Den er såmænd også ganske køn, den har broget løv, det er derfor jeg købte den i sin tidl

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også oplevet, at mynten har bredt sig trods det, at den stod i en spand. Har den lidt mistænkt for også at sprede frø, så tror at blomsterne skal klippes af. Men det lyder som om, at du har lært at leve med den.

      Slet
  2. Hej. Ja, det var en rigtig sød sang og hvor var det sjovt, at du lige kunne vise billeder af dine mynter. Jeg har aldrig før hørt om appelsinmynte, men det lyder godt. Det bliver så godt med dine højbede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den smager faktisk skønt af appelsin - og sønnike var vild med den, da han smagte ét af de fine nye skud :-)

      Slet
  3. Hvor er det en fin tekst.
    Jeg laver pesto af min mynte, det kan anbefales. Rigtig god til lam og bagte kartofler.

    SvarSlet
    Svar
    1. Måtte lige google myntepesto - det lyder godt :-) Ved du om alle slags mynte kan bruges til pesto?

      Slet
  4. Skøn sang, kan godt forstå du faldt for den. Jeg har også mynte i spande, bare sørg for at kanten af spanden er lidt over jorden, så de ikke kan kravle ud af spanden:0)
    Knus
    Annette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var et godt tip at kanten skal kunne ses over jorden - det tager jeg straks til mig, mange tak :-)

      Slet
  5. Hvilken herlig tekst... lige noget for en havetosse ;o)
    Jeg kender ikke noget til mynter... bortset fra pebermynte/chokoladelinser - mums ;oD

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Pebermynte/chokoladelinser er nu heller ikke tossede at kende ;-)

      Slet
  6. Jeg har også mine i nedgravede spande. Men nogle af dem er hurtigte til at stikke af spanden, hvis jeg ikke er efter dem ;-) Det er som Anette skriver over kanten de gør det.

    Jeg har mange mynter, men ikke appelsin, så den kommer på listen :-)

    Jeg bruger også mynte til pesto og til couscous.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal helt sikkert have kanten over jorden, når de skal graves ned i spande. Men troede egentlig også, at de sår sig selv.
      Appelsinmynten er lækker. Når jeg skal plante ud i spand, så skal jeg dele. Kan du ikke lige sige til, hvis jeg skriver om det. Så kan du sagtens få et stykke fra mig :-)

      Slet
  7. Ja mine stod/står også i en plastspand gemt i jorden... men de er lidt ligeglade så de breder sig også. Men de er jo nemme at hive op, så det går nok. Jeg bruger min mynte, når jeg laver kryddersalt. Blandet med alle de andre krydderurter jeg har i haven. Jeg bruger Camilla Plum metoden og blender dem friske og blander med salt og så tørrer saltet i glasset efterhånden.

    SvarSlet
  8. Sikken skøn tekst. Med barnestemmer og musik til har der helt sikkert været en god stemning i lokalet :-)

    Nu er jeg så også blevet inspireret til at bruge mynte i andet end the - og den årlige mojito.....:-)

    Ha´en god uge
    Birgitte

    SvarSlet
  9. Dejlig tekst.
    2 gode billeder af dine mynte.
    Tak for kigget.
    Her skinner solen, så det er havevejr.
    Ha` en god dag.

    SvarSlet
  10. Sikken skøn tekst. Den er da værd og gemme - sød. Altså vi kom til at plante en lille mynte i haven og nu har vi den overalt i roserne, stauderne ja alle steder. Så vi skal have gjort kål på noget af det :)

    Hilsen Lise Lotte

    SvarSlet
  11. Hvor er det bare en sød sang :-) Det må virkelig have været rørende.
    Jeg har kun mynter i krukker, for jeg har plantet dem i et bed engang, og de er overalt. Jeg er ikke god til at bruge dem, men jeg elsker at gå og gnide og dufte.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

Flere billeder fra Botanisk Have

Da Signe og jeg var i Botanisk have igår var der selvfølgelig - ja gæt selv når Signe deltager - masser af solskin, som vi kunne få glæde af mens vi fotografierede. Beviset på solskin ses lige her. Der var mange blomster, som vi ynder at dyrke som stueplanter. Men i drivhusene med de rigtige klimaforhold, så var planterne meget store. Der var bl.a. denne smukke bougainvillae og på dansk trillingeranke. Fantastisk at det også er muligt at dyrke citrustræer i drivhusene og det endda med masser af frugter. Da jeg så citrustræerne fik jeg associationer til vores dejlige familieferie på Kreta i oktober 2010. Øverst en blomst fra mandarintræet og mon ikke det er en mandarin fra træet, som er tilfældig placeret på en pæl lige inden for døren. Vi skulle selvfølgelig også i sommerfuglehuset og vi fik da lige lejlighed til at få et billede af én af de to sommerfugle vi så. Jeg håber da, at sommerfuglene blot gemte sig blandt planterne. Men det var ikke  helt let at...

Lyst til 'foto-safari'?

Jeg 'elsker' at fotografere med mit spejlreflekskamera og da jeg i en periode efter indbruddet ikke havde ét savnede jeg det meget. Det var ikke det samme at fotografere med et lille kompakt-kamera. Men jeg har stadig meget at lære for at få det optimale ud af DSLR-kameraets mange indstillinger. Og et kursus er absolut på ønskelisten. Men på blogtræffet i Life's have og til åben bloggerhave hos Hanne talte vi bla. om, at det kunne være sjovt at mødes for netop at tage foto's og lære af hinanden ift. DSLR-kameraernes mange muligheder. Og S igne og jeg aftalte, at vil ville sætte hinanden stævne for at 'lege', hvis hun fik et DSLR-kamera i fødselsdagsgave. Vi har derfor aftalt at 'lege' med vores kameraer i Botanisk Have  førstkommende søndag, altså søndag  d. 29. januar.  Hvis du har lyst til at 'lege med' så er du meget velkommen :-) Vi mødes indenfor i Palmehuset kl. 13. Idag tog jeg dog lidt forskud og lavede min egen fotosafari i have...