Gå videre til hovedindholdet

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i.

De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs.


Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande.

Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede forældre syntes, det var lige så sjovt som os, kan jeg da godt være i tvivl om!




Men burresnerlen har også været med til at danne baggrund for én af de mest geniale lav-praktiske opfindelser, nemlig burretapen også kaldet velcro. Tænk hvor mange børn, som er blevet selvhjulpne ift. at binde sko?

Som ergoterapeut indenfor det håndkirurgiske speciale, så laver jeg en del skinner, som fixeres på arm/hånd/finger ved hjælp af velcro. Og selvfølgelig falder snakken ofte på, hvor smart velcro er. Jeg elsker at fortælle historien om, at velcro er opfundet af en schweizer Han gik ofte ture i bjergene og han og hunden fik hver gang mange præstelus på sig. Derfra udsprang idéen om, at det kunne udnyttes og udviklede velcro'en eller burrebånd.

Den idé ville jeg gerne have fået, for den er intet mindre en genial!

Kommentarer

  1. Ja det er utroligt hvad naturen har bidraget med. Skøn historie.

    :)

    SvarSlet
  2. Havde jeg egentlig ikke tænkt på, at den lå til grund for velcroen. Men meget logisk ;-)

    SvarSlet
  3. Spændende indlæg, som jeg blev meget klogere af. Det vil jeg tænke på næste gang jeg forsøger at rydde ud i denne bunddække.

    SvarSlet
  4. Utroligt, kendte overhovedet ikke den historie.
    Derimod husker jeg tydeligt burresnerlen som barn, til at kaste med og hægte på andre og selv idag er jeg altså lidt facineret af dens vedhæftningsevne. :o)

    SvarSlet
  5. Det var en sjov historie. Jeg kendte den heller ikke.
    Som ejer af en langhåret hund, som tit løber frit i en vildt buskads, kan man godt blive lettere desperat, når hun har været i nærheden af sådan en burresnerle. Og det er ved at være tid, kunne jeg se på hende forlenden :-)

    SvarSlet
  6. Ja, når man har en langhåret hund, er man ikke i tvivl, når den er kommet for tæt på en burresnerle. Sikke et pillearbejde. Det løber op i mange timers arbejde hen over en sommer - men hunden synes tilsyneladende, det er meget hyggeligt med alt det nusseri, det afføder :-)

    SvarSlet
  7. Kære alle
    Dejligt, at I syntes om historien :)
    Håber I alle får en dejlig søndag, forhåbenligt med mulighed for at nyde haven :-)

    SvarSlet
  8. Så lærte vi igen noget nyt. Tak for det. Sjovt for jeg har også tænkt i velco baner, når hundene og jeg er blevet pænt dekoreret med de forbistrede små kugler.

    Ha' en dejlig dag.

    SvarSlet
  9. Det var så lidt Madam Bæk :-)

    SvarSlet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…

Succes med tomater - eller ikke

To af mine seks tomatplanter i drivhuset står fint i år og de første røde tomater, er snart klar til høst.  
De fire andre planter står halvvisne i toppen og er nogle pistne eksemplarer - tilmed er rigtig mange af tomaterne angrebet af giffelråd. Og jeg kan fornemme på FB-gruppen "Tomat entusiaster", at mange andre tomatdyrkere også har problemer med giffelråd.

Disse tomater har jeg plukket af i dag. I min hånd har jeg alle de små tomater så det drejer sig om en hel del. Heldigvis smitter giffelråd ikke fra plante til plante, men der er ingen fordel ved, at planten skal bruge energi på at vokse disse tomater store - de bliver ikke spiselige alligevel!

Så vidt jeg kan læse mig til, så er der flere forskellige teorier om, hvorfor giffelråd opstår; for ujævn vanding, for meget varme eller ubalance i næringsstofferne.

Så kan jeg jo begynde at evaluere:

Ujævn vanding; synes jeg har været mere flittig med vandingen i år ift. tidligere år og jeg plejer ikke at have de store probleme…

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op.


Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed.

Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denneartikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle.


Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen. Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i græsplænen og …