Gå videre til hovedindholdet

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i.

De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs.


Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande.

Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede forældre syntes, det var lige så sjovt som os, kan jeg da godt være i tvivl om!




Men burresnerlen har også været med til at danne baggrund for én af de mest geniale lav-praktiske opfindelser, nemlig burretapen også kaldet velcro. Tænk hvor mange børn, som er blevet selvhjulpne ift. at binde sko?

Som ergoterapeut indenfor det håndkirurgiske speciale, så laver jeg en del skinner, som fixeres på arm/hånd/finger ved hjælp af velcro. Og selvfølgelig falder snakken ofte på, hvor smart velcro er. Jeg elsker at fortælle historien om, at velcro er opfundet af en schweizer Han gik ofte ture i bjergene og han og hunden fik hver gang mange præstelus på sig. Derfra udsprang idéen om, at det kunne udnyttes og udviklede velcro'en eller burrebånd.

Den idé ville jeg gerne have fået, for den er intet mindre en genial!

Kommentarer

  1. Ja det er utroligt hvad naturen har bidraget med. Skøn historie.

    :)

    SvarSlet
  2. Havde jeg egentlig ikke tænkt på, at den lå til grund for velcroen. Men meget logisk ;-)

    SvarSlet
  3. Spændende indlæg, som jeg blev meget klogere af. Det vil jeg tænke på næste gang jeg forsøger at rydde ud i denne bunddække.

    SvarSlet
  4. Utroligt, kendte overhovedet ikke den historie.
    Derimod husker jeg tydeligt burresnerlen som barn, til at kaste med og hægte på andre og selv idag er jeg altså lidt facineret af dens vedhæftningsevne. :o)

    SvarSlet
  5. Det var en sjov historie. Jeg kendte den heller ikke.
    Som ejer af en langhåret hund, som tit løber frit i en vildt buskads, kan man godt blive lettere desperat, når hun har været i nærheden af sådan en burresnerle. Og det er ved at være tid, kunne jeg se på hende forlenden :-)

    SvarSlet
  6. Ja, når man har en langhåret hund, er man ikke i tvivl, når den er kommet for tæt på en burresnerle. Sikke et pillearbejde. Det løber op i mange timers arbejde hen over en sommer - men hunden synes tilsyneladende, det er meget hyggeligt med alt det nusseri, det afføder :-)

    SvarSlet
  7. Kære alle
    Dejligt, at I syntes om historien :)
    Håber I alle får en dejlig søndag, forhåbenligt med mulighed for at nyde haven :-)

    SvarSlet
  8. Så lærte vi igen noget nyt. Tak for det. Sjovt for jeg har også tænkt i velco baner, når hundene og jeg er blevet pænt dekoreret med de forbistrede små kugler.

    Ha' en dejlig dag.

    SvarSlet
  9. Det var så lidt Madam Bæk :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Rød havesyre

Hurra - Jeg opdagede igår, at planterne i haven begynder at røre på sig. Èn af de første jeg har fået øje på er rød havesyre, som står med små flotte blade. Havesyren står i staudebedet og har fået lov til at smide frø og nu kan jeg se, at den kommer flere steder i bedet, dog uden at den kommer over det hele som "ukrudt". I litteraturen skrives der, at det er en god idé, at fjerne blomsterne inden den sætter frø, idet planten kan være svær at fjerne fordi den har en dybtgående rod. Men indtil videre har jeg ikke haft problemer med, at den spreder sig for meget.

Havesyre findes også i en grøn variant med saftige, græsgrønne blade, men jeg er nu glad for den røde, som giver lidt mere kolorit på bedet. Planten kommer med blomstrerstilke med mange skiveformede rust-/gul-farvede blomster fra midsommer, men umiddelbart er det for mig at se ikke blomsterne, der er det attraktive ved denne urt. Blomsterstandene bliver op til 50-80 cm høje. Planten trives bedst i sol til halvskygge og…

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…