Gå videre til hovedindholdet

Såning af stauder

Så fik jeg sået frøene af de stauder, som jeg har fået, købt eller selv samlet. Som Marianne var jeg meget i tvivl om, hvordan de forskellige frø skulle behandles; hvornår, hvordan og hvor. Derfor tog jeg en rask beslutning og såede dem alle sammen nu. Og potterne er sat i drivhuset. Så må det bære eller briste!

Og så skal jeg saft-susme huske at vande, men ikke overvande.


Først på året købte jeg nogle frø fra Jelitto, som havde behov for fire til seks ugers varme, før en kølingsperiode, hvilket jeg ikke nåede. Disse frø er også sået, men placeret i en vindueskarm. De skal så ud i drivhuset til de andre om fire til seks uger.  

De stauder jeg har sået er;
- sødskærm (Jelitto)
- sølvlys (Jelitto)
- mandstro (Fuglebjerggaard)
- kæmpeskælhoved (Fuglebjerggaard)
- skælhoved (Berit - spændende om det er de samme som fra Fuglebjerggaard?)
- porcelænsærenpris (Berit)
- storkenæb - høj, blå (Berit)
- ulvestormhat (Nina og Ejvind)
- hosta (egne frø)
- hvid jakobsstige (egne frø)

Nu jeg var igang med at rode med frø, så kunne jeg se, at der trængte til lidt systematik. De frø jeg selv har samlet bliver opbevaret i mange forskellige 'beholdere' så som æggebægre, kaffefiltre, brugte slikposer og A5-kuverter. Så derfor gik jeg igang med printer, saks og lim og kreerede disse frøposer, som Ina tidligere har henledt opmærksomheden på.


Nu håber jeg, at der kommer styr på frøene, så jeg kan overskue dem i fremtiden. Og så skal jeg have lavet et lager af dem, så det bare er at nuppe et brev eller flere, når jeg har behov for det.

P.S. der står ikke 'læbestift' på limstiften, men 'klebestift' ;-)

Kommentarer

  1. Hvor har du været flittig - og pøj-pøj med resultatet. Håber det bedste.

    Jeg synes frøposerne er rigtig søde og har også lavet nogle af dem selv. Drømmer alligevel om at "designe" mine egne efter den skabelon :)
    Og hvad pokker skal man ellers bruge vinteren til?

    SvarSlet
  2. @ Lene: det er lige netop også min drøm. Det må være muligt at bruge skabelonen. Gad vide om der sidder en kreativ sjæl her i havebloglandia, som kan finde ud af det?

    SvarSlet
  3. Det bliver spændende at følge med i, at de forhåbentlig spirer helst allesammen.
    Held og lykke med det.

    SvarSlet
  4. Det bliver altså så spændende med alle de staudefrø, der er sået i blogland.
    Vi må helt klart have en evalueringsrunde til forår/sommer.
    Kh Helle

    SvarSlet
  5. Det bliver sjovt til foråret når vi skal dele erfaringer og tørre sveden af panden når der prikles...;o)
    Hvor ser det fint ud med frøposerne og tanken om lige at gribe et par poser til en værtindegave er jo nærliggende :o)

    SvarSlet
  6. Hvilket blomsterflor der er udsigter til med de skønne frø. Den hvide jakobsstige vil jeg glæde mig til at se....har selv den blå og den er bare så yndig ;0)

    Frøposerne er smukke.......lavede en stak tidliger på året - det var dem jeg havde med i LIFE haverne........men eget design ville bestemt ikke være tosset ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  7. Det er flotte frøposer. Jeg bruger kaffefiltre og nogle brune 'mønt-kuverter' som jeg har købt i England.
    Det bliver spændende med alle de baby-stauder til foråret.
    Jeg har indtil videre kun sået rød havemælde, som står i driverhuset. Og sølvlys som står i kælderen til de 6 ugers varme inden kulde.
    Jeg har sat en pop-up i Outlook til når jeg skal stille dem udenfor, for ellers glemmer jeg det :-D

    SvarSlet
  8. Jeg vil lige gøre dig opmærksom på at Hosta ikke vil spirer med mindre du tager den ind i varmen. De skal stå lunt i nærheden af radiator el. lignende. Frøene kan være 6-7 uger om at spirer :O)

    SvarSlet
  9. Jeg forudser, at det bliver et meget, meget stille forår i haveblogland fordi alle sidder og prikler som vanvittige til langt ud på nætterne, med jord op til albuerne og kvadratmeter efter kvadratmeter dækket af småpotter, mens computere og kameraer står og samler støv - men sikke skøne og overdådige haver, vi forhåbentlig får ;-)
    Held og lykke med dem!
    Knus Signe

    SvarSlet
  10. @ Lisbeth; jeg krydser fingre og venter i spænding :-)

    @ Helle; det er en god idé med en evalueringsrunde - så er vi nogle, som kan få lidt mere styr på staudesåning :-)

    @ Fru Friis; det bliver et stort arbejde med al den prikling, men det bliver også sjovt :-)

    Du har helt ret i, at så bliver det nemt lige at snuppe et brev til gaver - sådan noget, som jeg altid lige kommer i tanken om i sidste øjeblik!

    @ Dorthe; har haft den hvide i haven og nåede lige at nuppe nogle frø inden den blev kvalt af skvalderkål. Så den glæder jeg mig også til :-)

    Det kunne være lækkert at kunne trykke navn osv. på poserne inden de printes ud - gid man kunne finde ud af et eller andet tegneprogram :-)

    @ Hanne; ja der bliver brugt mange forskellige 'beholdere' til frø.

    Du siger noget - rød havemelde har jeg da også frø af, den må jeg hellere få sået også :-)

    God idé, tror også, at jeg skal have sat en 'alarm' for, hvornår planterne fra vindueskarmen skal ud - lige nu kan vi sagtens huske, men ....

    @ Susanne; tak for det - de kommer straks ind i varmen til de andre i vindueskarmen. Dejligt at vi kan trække på hinandens erfaringer :-)

    @ Signe; thi hi, ja der bliver travl, men mon ikke vi får tid til et par indlæg også - vi kan da slet ikke lade være med at vise og dele erfaringer :-)

    Der bliver vist en masse at plante i egne haver, men jeg tror også at der bliver masser af planter at bytte - jeg får ihvertfald rigeligt, hvis de alle spirer. Og du har ret i, at det efterhånden bliver overdådige haver vi får :-)

    SvarSlet
  11. Glæder mig til at se dit blomsterflor. Jeg har også en masse frø jeg skal prøve at så nu, men det der med at huske at vande og ikke over vande det kan godt blive svært.
    Jeg har for et stykke tid siden sat min mand til at omdanne pdf filer til word filer, skal lige høre ham om det lykkes, for så tror jeg man kan indsætte billeder og tekst på de frø poser. Jeg vender lige tilbage til dig.
    Annette

    SvarSlet
  12. Åhh, det ser skønt ud. Jeg har sået kæmpeskælhoved midt i september, og de er nu allerede ca. 3 cm høje.
    Sølvlys er aldrig lykkes for mig, så jeg glæder mig rigtigt meget til at følge dine.

    SvarSlet
  13. Jeg følger også spændt med :) Jeg har sået i nogle styropor-kasser, som jeg fik af Brugs'manden i september. Da mit drivhus jo er pillet ned, så jeg læste mig frem til at sætte dem ind under nogle lave buske, med fluenet over, så fuglene ikke spiser for mange af frøene. Meeeeen nu må vi se om de klarer det. Det gode er, at det er frø jeg har byttet mig til, så kan man jo bedre forsøge lidt, synes jeg :)

    Held og lykke, håber det bedste og glæder mig til at følge med.

    SvarSlet
  14. @ Annette; ja vi krydser fingre for et blomsterflor :-) Det er netop lige præcis det med at vande tilpas, som bliver en udfordring.

    Det lyder dejligt, hvis du/I kan finde ud af det - jeg tror, at der er magne rundt omkring i haveblogland, som ville blive rigtig glade for sådan nogle frøposer. Glæder mig til at høre nyt :-)

    @ Gitte; det vil så sige, at skælhoved ikke behøver frost for at spire. Gad vide, om nogle af mine frø også når at spire inden frosten sætter ind? Spændende!

    Sølvlys er jeg også lidt spændt på, men de er sat i vindueskarmen idet de behøver varme før kulde. Jeg krydser fingre :-)

    @ AnneMette; jeg såede også i februar og da satte jeg dem bare udenfor med god succes, så jeg tror da helt sikkert, at din løsning er ligeså god. Måske endda bedre idet naturen så selv regulerer 'vandmængden'. Nu skal vi der har sat i drivhus være meget påpasselige med den 'rigtige' mængde vand. Også held og lykke til dig.

    SvarSlet
  15. Det bliver spændende at se resultatet til foråret :-)

    Wow - flotte frøposer :-)))

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  16. @ Marlene; ja, jeg krydser fingre for, at de bliver til noget :-)
    Ja, det bliver spændende, om Annette kan få dem 'personliggjort' - så bliver de bare for seje :-)

    SvarSlet
  17. @ Marlene; ja Annette har i en tidligere kommentar til dette indlæg skrevet, at hendes mand er ved at kigge på sagen, sådan at frøposerne kan laves om, så kan kan indsætte billeder og skrive personlig tekst på :-)

    SvarSlet
  18. Nåh ok - sorry, havde ikke lige læst de andre kommentarer :-)

    Du kan i hvert fald gøre i det et billedbehandlingsprogram som f.eks. Photoshop, som jeg bruger - no problem ;-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  19. Hej igen
    Jeg har fået dem til at virke i power point, så hvis du sender mig din email, så kan jeg sende skabelonen til dig, når jeg har lagt dem ind alle sammen.
    Min email er bendtsen.annette@gmail.com

    SvarSlet
  20. @ Annette; Jeg har allerde sendt en e-mail, for det bliver da spændende at kunne sætte sit personlige præg på frøposerne. Super og mange tak :-)

    SvarSlet
  21. Hej
    Skønt indlæg om såning..Jeg er ikke kommet så meget igang i år..men har da lidt som skal sættes til foråret..
    Ang. frøposer havde jeg et indlæg sidste vinter fra en hjemmeside hvor man kan printe ud hvor der er navn osv. på planten med detaljer om planten..Ved godt at det ser mere professionelt ud men nogen gange er det også rart med alle oplysningerne synes jeg.
    Jeg har ikke lagt et link da mig og link ikke har det så godt for tiden :)
    Hvordan har du taget frø af Hosta? Synes ikke jeg har set noget på mine nemlig..
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…

Svampe

Disse to forskellige svampe var at finde i græsplænen idag. Den hvide fandt jeg ikke mindre end ni af ialt. Ingen af os har viden om svampe, men kunne denne spises, så var der masser af føde i den, for de var store og tunge. Under den runde hat var der en hvid "hinde", som dog ikke var hel og derfor kunne lamellerne. Stokken var tyk og virkede massiv og sluttede af i en rund rod, hvorfor den var let at vælte.

Den naturbrune svamp med en blå ring i hatten var heldigvis ensom - den ser nemlig giftig ud. Læg mærke til edderkoppen på svampen - den ser ikke samme signal som jeg! Under den flade hat var der lameller og en meget tynd stok og da jeg ville vælte svampe gik hatten i stykker.

Alle ti svampe er fjernet fra græsplænen og smidt i skraldespanden. Vi skal have fødselsdagsgæster imorgen og deriblandt to mindre børn - vi tager ingen unødige risici med evt. giftige svampe her!