Gå videre til hovedindholdet

Krukker ved hoveddøren

Endelig kom jeg hjem i tide til at jeg kunne nå at tilplante krukkerne ved hoveddøren inden det blev mørkt. Det var tiltrængt - kugle-krysserne kunne ikke mere.


Jeg havde købt to små bløde enebær og tre pyntekål for et stykke tid siden, men, men .......
Udover enebær og pyntekål har jeg brugt strandsten, som er rester fra terrasse-kanten og et par pyntegræskar, som min søster har dyrket. Derudover har jeg købt nogle billige stålsvampe, som jeg har splittet ad og vendt vrangen ud på - så det bliver en lang pølse af "stål", der kan fylde lidt mellem stenene.  


Heldigvis står krukkerne under garagens halvtag og jeg håber derfor, at pyntekål og -græskar kan klare et stykke tid derude trods frostnætter, mon ikke. Og den bløde ene har jeg planer om, skal plantes ud i haven til foråret - jeg ved bare ikke hvor endnu, men det finder jeg ud af til den tid.

Kommentarer

  1. Har kikket på 9-døgnsskemaet, og det ser ikke ud til frost foreløbigt!

    Det er smukt, det du har "anrettet". Jeg er heller ikke til jul endnu! Hver ting til sin tid.... Og alt det der! ;)

    Dejlig weekend!

    Marianne
    Den Helbredende Have

    SvarSlet
  2. Hvor er dine krukker kønne :-) Og det var da en super idé med de omvendte stålsvampe.
    Jeg elsker også når man kan bruge noget af 'pynten' i haven senere, som du også kan se på mit indlæg om pynt foran hoveddøren.
    God weekend til dig :-)

    SvarSlet
  3. Hvor ser det godt ud, og sjov ide´med de grydesvampe :-D
    Ha´en rigtig god aften.
    Vh. Marianne i Hvam.

    SvarSlet
  4. Det ser smadder godt ud, og det med grydesvampen var en fin ide.

    SvarSlet
  5. Det er bare så fint, god idé med grydesvampen.

    SvarSlet
  6. Det ser lækkert ud, godt du fik tid til det - og grydesvampen er genial
    Kh Helle

    SvarSlet
  7. Det ser godt ud, og fint for mig at du ikke har julet endnu... det må godt vente lidt :)

    SvarSlet
  8. Skønt med krukker der pynter lidt her i efterårsmørket.

    .....og selvfølgelig finder vi ud af en havesnak en dag (måske til foråret....når tulipanerne står i flor :0) Du må bare give et hint om hvornår Viborg igen er på turlisten......så tager vi lige et smut i Remme sammen også......det ville bare være SÅ hyggeligt :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  9. Hej. Det ser bare rigtig godt ud. God idé med strandstenene og den omvendte stålsvamp. Man bliver nysgerrig og får lyst til at studere nærmere ned i krukken. Jeg kan godt lide, hvis man finder en overraskelse - det er sjovt. Jeg tror, du kommer til at nyde det, hver dag når du går forbi krukkerne og det er jo dejligt idenne mørke efterårstid. Jeg mener jeg kan huske det var dig, der skrev, at der var mørkt når man tog hjemmefra og mørkt når man kom hjem. Men nu kan du jo glæde dig over dine efterårskrukker!

    SvarSlet
  10. @ Marianne; det lyder dejligt, at vi ikke skal have forst de næste mange dage. Håber også at jeg kan nå lidt i haven her i weekenden :-)

    Ja, har ellers købt et par grene med lys til at stikke i krukkerne, men syntes også, at det var for tidligt, så de må vente med at blive brugt.

    @ Hanne; ja tænk sig at vi kan få glæde af det hele TO gange - skønt og så har jeg ikke fornemmelsen af anden gang, at jeg nu har brugt penge på haven igen :-)

    @ Marianne, Sussi, Lisbeth og Helle; ja til 10 kr for fire stk, så syntes jeg, at det var en sjov idé, som skulle afprøves :-)

    @ Møllebakkehaven; ja var heller ikke helt parat til jul, men tænker, at det er nemt lige at stikke lidt lysgrene bagerst i krukken om et par uger :-)

    @ Dorthe; jeg giver gerne lyd når tulipanerne blomstrer i Viborg, for som du siger, så kunne det være SÅ hyggeligt :-)

    @ Birgitte; netop - når de står ved hoveddøren i garagen, så ser jeg dem hver gang jeg går forbi. Jeg kan bedst lide, at der er lidt godt for øjet der - også til når der kommer gæster, for i en garage er der altid masser af andre 'grimme ting' som kan stjæle opmærksomheden.

    SvarSlet
  11. Hej Susanne..
    God ide med stålsvampen..Lidt sjovt - jeg har også to krukker ved hoveddøren næsten identisk med dit indhold i krukkerne :) pånær den bløde enebær og stålsvampe..
    Jeg gør klar i næste weekend hvor der bliver gjort klar til at lave juledekorationer og gjort klar til at pynte op udenfor også. Jeg regner med at mine krukker bliver som de er - pånær græskarrene som flyttes og der kommer et noget grønt i også ..
    Fortsat god dag herfra..
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  12. @ Karina; ja pyntekålen er jo en del af det faste sortiment på planteskolerne, men på trods af det, så er det første gang, at jeg har den.

    Synes næste weekend lyder som et godt bud på opstart af julerierne udendørs :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...