Gå videre til hovedindholdet

Tur til Fuglebjerggaard

Jeg havde idag sat min søster og hendes børn stævne på Fuglebjerggaard og det var en dejlig oplevelse omend råkold! Vi var rundt på hele gården og så de forskellige dyr, som især børnene syntes var en oplevelse. Der var hvalpe, tyrekalve og gæs.

Men for mig var det haven og specielt køkkenhaven, som tiltrak min opmærksomhed. Og selvom det er efterår og dermed ikke så mange blomster tilbage, så er der stadig rigtig meget lækkert grønt og purpurfarvet i køkkenhaven. I får et kig med her.  



Vi var også en tur omkring frugtplantagen, hvor vi også kunne se de store stativer til humlen. Humlen mindedes både søster og jeg, at vi havde i den tidligere have på Fyn og at det egentlig er meget dekorativ. Måske skulle det være én af de planter, som skal gro i rionettet op af det nye stakit.

Jeg snød mig til et kig ind i det store drivhus, hvor der var tomatplante efter tomatplante på de rigtig mange meter lange gange og det både i et bed i siderne og et stort bed i midten. Der var imponerende mange!

Og selvfølgelig var vi også en tur indenom gårdbutikken, hvor alsken fristelser ventede. Selv julepynten var kommet frem. Og der måtte lige en pose rugmel til hjemmebagte rugbrød, krydderier til familiens mad og en øl til magens mave.


Frøene var egentlig det, som inspirerede mig til at tage derop. For da jeg forleden dag søgte på Fuglebjerggaards hjemmeside efter frø, var det rigtig svært at vælge. Derfor valgte jeg at køre turen, for at kunne stå med frøposerne i hånden.

Jeg var også at finde ved siden af frø-poserne et par gange, før jeg fik mig bestemt til sommerblomsterne voksurt, jomfru i det grønne og blå hørblomst til det blå bed samt sommerfuglekarse til det gule forhavebed. Der udover frø til stauderne; kæmpeskælhoved til det gule forhavebed og mandstro til det blå bed. Og sidst en chilipeber; Jalapeno Early. Nu er jeg så (næsten) forsynet til den kommende sæson!

Kommentarer

  1. Uuuh hvor ville jeg gerne selv se Fuglebjerggård - men da der er et stykke vej fra Lolland, er det endnu ikke kommet dertil.
    Jeg pønser på at "forære" mig selv en tur dertil i 40 års fødselsdaggave til maj :o)
    Dejligt med frø forsyningerne på plads.
    God weekend

    SvarSlet
  2. @ Helle; det lyder som en dejlig 40-års gave og til maj, så er der sikkert rigtig meget nysået og planter der er skudt op af jorden. Håber det bliver til noget med en tur dertil :-)

    SvarSlet
  3. Det lyder som en dejlig tur:) Det er et fantastisk sted og utroligt så meget de har gang i på Fuglebjerggård. Jeg købte en del frø sidste år og i foråret og har været på høstmarked der et par gange det er virkelig en udflugt værd:)

    SvarSlet
  4. Ja Fuglebjerggård er et både sjovt og specielt sted at besøger. Anne Gine

    SvarSlet
  5. Jeg er også vild med stedet og ejerne ;-)
    Har været der et par gange, og køber en del frø, men mest over nettet.

    SvarSlet
  6. @ Lisbeth; utroligt så mange projekter de har gang i deroppe :-) Jeg overvejer også, om jeg skal tage til julemarkedet :-)

    @ Anne Gine; ja der er gang i meget forskelligt deroppe samtidig med, at det har den lidt løse og tilfældige struktur, som der alligevel er styr på :-)

    Ina;@ ja der er godt nok mange frø at vælge mellem og et stort udvalg af mange andre varer :-)

    SvarSlet
  7. Det er skønt med en udflugt til et sted hvor man kan få lidt haveinspiration, jeg har nu ikke nået Fuglebjerggård i år, det må blive en anden gang.

    SvarSlet
  8. @ Sussi; du kan da nå deres julemarked første lørdag i december ;-) Men du har ret i, at det var dejligt at se en 'anden' andegård end sin egen :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...