Gå videre til hovedindholdet

Et jomfrueligt bed

Så fik jeg taget hul på det blå bed :-)

Jeg er så heldig, at have adgang til hestemøg. Derfor havde jeg planlagt, at der skulle køres noget hestemøg på bedet, inden det blev gravet igennem. Men grundejerforeningens trailer var udlånt både i går og i dag, så det kunne ikke blive til noget. Og måske er det også hensigtsmæssigt ikke at grave møg ned nu, af hensyn til de planter, som skal sættes i bedet. Det ville være ærgerligt, at planterne bliver svedet, fordi de får gødning direkte på rødderne!


Så jeg gik igang med at grave bedet igennem i den dejlige efterårssol, som står lavt på himlen og giver lange skygger. Hvor er det da dejligt, at vejrguderne viser sig fra deres bedste side.

Inden jeg gik igang med gravearbejdet, havde jeg lagt indholdet fra tre plantesække fra drivhuset ud i bedet, så det blev selvfølgelig vendt med ned. Og morgenfruerne langs drivhuset var blevet fjernet. Der var stadig blomst i morgenfruerne, så det gjorde lidt ondt at fjerne dem - jeg hader at fjerne noget som 'virker endnu', selvom jeg godt ved, at det er på lånt tid.


Hele bedet er blevet endevendt og der var et jomfrueligt bed at sætte alle de planter, som jeg har planlagt til bedet og som jeg havde stående i venteposition ud på. Det var herligt stå stå med så mange planter og planlægge og flytte rundt med dem indtil jeg syntes, at det var sådan det skulle være. En stor del af planterne er også gravet ned, men det blev mørkt, så jeg nåede desværre ikke at grave alle planter ned.

Jeg har læst mig til i bogen "Økologisk have", at de i efteråret lægger halvt omsat hestemøg ud for at forbedre jorden til gødningskrævende planter i køkkenhaven. Og ved halvt omsat menes, at halmen endnu kan anes samt at hestepærerne er gået i opløsning og har fået en gråbrun farve. Nu er stauder, buske og løg jo ikke grøntsager, men jeg tænker, at de da også må have gavn af et lille lag hestemøg.

Af hensyn til risikoen for nedsivning til grundvandet, må møget ikke ligge udækket på jorden (miljølovgivning), så derfor vil jeg kultivere det ned mellem planterne. Jeg håber, at det vil forbedre jorden til gavn for planterne i det nyetablerede bed, når orme og mikroorganismer får noget at arbejde med vinteren over.

P.S. Der vil komme før og efterbilleder, når bedet er plantet til :-)

Kommentarer

  1. Jamen det bliver da spændende at følge dit nye bed... God ny uge Anne Gine

    SvarSlet
  2. Fantastik, at du er kommet i gang med det blå bed. Glæder mig til at se alle de forskellige "blå" planter i bedet.

    SvarSlet
  3. Det glæder vi os til at se, det er dejligt at skulle tilplante et nyt bed. God fornøjelse, synd det bliver så tidligt mørkt.

    SvarSlet
  4. @ Anne GIne; jeg vilslet ikke kunne lade være med at vise det blå bed senere :-)

    @ Marianne; jeg glæder mig også til at se bedet i blomst :-)

    @ Lisbeth; ja havde det ikke været for mørket, så havde jeg fortsat til bedet var tilplantet - det var bare for spændende at slippe, men der var ikke så meget at gøre!

    SvarSlet
  5. Et nyt bed med alle drømmene om, hvordan det kommer til at se ud. Der findes næsten ikke noget bedre ;-) Glæder mig til at se det til sommer.

    SvarSlet
  6. Hej Susanne,
    Det bliver spændende at se dit nye, blå bed når det er færdigt. Husk nu ikke at plante for tæt. Det gjorde jeg sidste år og det har givet meget ekstraarbejde her i efteråret at få styr på det.

    SvarSlet
  7. PS: Hvad med en pandelampe :)

    SvarSlet
  8. Det lyder som en dejlig dag, belønning for alt din hårde slid (måske også i dag :).

    Jeg vender liiiige tilbage med det blå/grå bed der, tiden løber lidt fra mig med det fine solskinsvejr :)

    SvarSlet
  9. Jeg elsker blå planter over alt !! Så jeg glæder mig rigtig meget til at se det færdige resultat.

    Jeg kender godt det med liiiige at lade noget være, fordi det giver noget endnu. Men som oftest så får det også lov at stå så længe, at det bliver grimt. Så det var vist godt, at de morgenfruer røg sig en tur.

    SvarSlet
  10. @ Ina; ja det er næsten ikke til at vente med at se, om drømmene passer med virkeligheden :-)

    @ Lene; ja det er en svær balancegang - hverken for tæt, så de klemmer hinanden eller for langt fra hinanden, så der er bar jord for mange år! Hmm håber jeg har 'regnet' det ud :-)

    Pandelampe er en god idè og jeg har faktisk én, men når først aftensmaden er spist, så trækker haven ikke så meget længere! Manden planlægger nemlig hensynsfuldt, så vi skal spise, når det bliver for mørkt i haven :-)

    SvarSlet
  11. @ AnneMette; det var dejligt både vejrmæssigt og havemæssigt ;-)

    Du skal ikke stresse med hensyn til billeder fra dit bed - der er en lang vinter forude, så vi når det nok :-)

    @ Diane; jeg lover dig, at du ikke bliver snydt for et kig :-)

    Ja, nu morgenfruerne er væk, så er jeg ganske velfornøjet med det :-)

    SvarSlet
  12. *smil*... jeg havde også ordet 'pandelampe' på læben da jeg læste din kommentar. Jeg har nemlig også sådan en :-D Vi spiser også når det bliver mørkt, så jeg bruger den nu heller ikke. Den er til sneglejagt om sommeren ;-)
    Jeg har desværre ikke erfaring med hestemøg. Men din løsning med at fordele det lidt ned i jorden rundt om planterne lyder fornuftig.
    Jeg glæder mig til at se det tilplantede bed senere.

    SvarSlet
  13. @ Hanne; det er netop til sneglejagt, at pandelampen har været brugt :-)

    Du får helt sikkert lejlighed til at se det tilplantet om snart og i flor i den kommende sæson :-)

    SvarSlet
  14. Ja - det er med at knokle på mens solen fremmende for virkelysten - hvis ikke pandelampe så måske et lille bål der kan kaste lys over herligheden ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  15. Jeg glæder mig til at se dit blå bed. Jeg har altid syntes, at et rent blåt bed er svær at lave :-)

    SvarSlet
  16. Dejligt med nyt bed og havearbejde :)Bliver spændende at se det færdige resultat..
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  17. Sikken langbenet sild der står der og læner sig op ad spaden :-).

    Det er bare så skønt med et jomfrueligt bed og en "bunke" planter at gå i gang med. Og, bagefter melder forventningens glæde sig.

    M.h.t. pandelampe har jeg heller ikke brugt min til havearbejde endnu, men den var vældig handy den anden aften, da jeg skulle hente persille efter mørkets frembrud :-)

    Ha´en god mandag
    Birgitte

    SvarSlet
  18. @ dorte; ja solen er da energi-fremmende, skønt :-)

    @ Madam Bæk; er også noget spændt på at se, hvordan jeg har klaret at komponere sådan et bed!

    @ Karina; skøn fornemmelse at have et helt nyt stykke jord at gøre ved med :-)

    @ Birgitte; ja, det er da næsten ikke til at vente til næste år!

    Jeg var ude med pandelampen tirsdag aften og det var altså ikke nemt. Måske har jeg fået købt én med en forkert 'hældning' - eller også er jeg for 'fladpandet' (og nu ingen sjove kommentarer på det, hmm!). Må have lavet en kile til at sætte mellem panden og lampen, hvis jeg skal bruge den!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad