Gå videre til hovedindholdet

Det (næsten) forsvundne hjortetakstræ

Hjortetakstræet, som jeg skrev om forleden og som vognmanden fjernede sammen med hækken, vil jeg lige knytte et par ord mere til. For egentligt synes jeg, at det er et smukt træ specielt i efteråret, hvor det får nogle meget flotte efterårsfarver i røde, gule og orange kulører. Også blomsterstandens røde farve er meget smuk. Vidste du iøvrigt, at  blomsterstanden kan bruges til at farve garn med?

Men som mange sikkert ved, så er træet store ulempe, at rodnettet ligger meget øverligt og derfor har det en tendens til at sætte rodskud - og det langt endda temmelig langt væk fra træet. Rodskuddene er rimelig nemme at hive op, men så sætter træet bare rodskud et andet sted.


Jeg har været tilbageholende med at fælde træet netop af frygt for, at det ville sætte alt for mange rodskud efterfølgende for at sikre træets overlevelse. Og istedet overvejede jeg, at gå igang med barkringningning. En metode hvor barken skæres væk rundt om træet ca. 20-30 cm over jorden og derved fjernes sivævet, som transporterer saften til træets krone om foråret. Om efteråret kan strømmen af næring fra blade, grene og stammer ikke transporteres ned og lagres i roden.

Jeg er dog aldrig kommet igang med en barkringning og da vognmanden fjernede hækken, tog jeg en hurtig beslutning og bad ham tage hjortetakstræet med - og så må jeg tage de sørens rodskud med og fjerne dem efterhånden, som de dukker op.


Og jeg skal da lige love for, at der dukker rodskud op over det hele og det endda i et temmeligt stort område. Og når jeg trækker i rodskuddene, så trækkes rødderne med op - det er helt tydeligt, at rodnettet ligger ganske øverligt! Det opfører sig faktisk som ukrudt, som bare bliver ved og ved med at komme trods det, at jeg flittigt fjerner rodskuddene.

Jeg har læst et sted (kan desværre ikke huske hvor), at der eksperimenteres med at pode hjortetakstræet på en ikke rodskydende rod - se, så er der jo tale om et attraktivt træ, som jeg kunne overveje at plante i haven igen!

Kommentarer

  1. Den er godt nok slem med rodskud, men det er et utrolig smukt træ om efteråret, og den har en smuk stamme.
    Sjovt nok så hørte jeg lige om barkringning i tirsdags i Lønbæk Planteskole. Anne Marie gør flittigt brug af det, når et træ skal lade livet.

    SvarSlet
  2. Ja, der er grokraft i sådan en fætter :(

    SvarSlet
  3. @ høneballehaven; øv, så SKULLE jeg have været igang med at skære barken af, så havde jeg undgået alle de s.... rodskud!

    @ Lene; en utrolig stor grokraft - gad vide hvor mange år endnu?

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad