Gå videre til hovedindholdet

Det (næsten) forsvundne hjortetakstræ

Hjortetakstræet, som jeg skrev om forleden og som vognmanden fjernede sammen med hækken, vil jeg lige knytte et par ord mere til. For egentligt synes jeg, at det er et smukt træ specielt i efteråret, hvor det får nogle meget flotte efterårsfarver i røde, gule og orange kulører. Også blomsterstandens røde farve er meget smuk. Vidste du iøvrigt, at  blomsterstanden kan bruges til at farve garn med?

Men som mange sikkert ved, så er træet store ulempe, at rodnettet ligger meget øverligt og derfor har det en tendens til at sætte rodskud - og det langt endda temmelig langt væk fra træet. Rodskuddene er rimelig nemme at hive op, men så sætter træet bare rodskud et andet sted.


Jeg har været tilbageholende med at fælde træet netop af frygt for, at det ville sætte alt for mange rodskud efterfølgende for at sikre træets overlevelse. Og istedet overvejede jeg, at gå igang med barkringningning. En metode hvor barken skæres væk rundt om træet ca. 20-30 cm over jorden og derved fjernes sivævet, som transporterer saften til træets krone om foråret. Om efteråret kan strømmen af næring fra blade, grene og stammer ikke transporteres ned og lagres i roden.

Jeg er dog aldrig kommet igang med en barkringning og da vognmanden fjernede hækken, tog jeg en hurtig beslutning og bad ham tage hjortetakstræet med - og så må jeg tage de sørens rodskud med og fjerne dem efterhånden, som de dukker op.


Og jeg skal da lige love for, at der dukker rodskud op over det hele og det endda i et temmeligt stort område. Og når jeg trækker i rodskuddene, så trækkes rødderne med op - det er helt tydeligt, at rodnettet ligger ganske øverligt! Det opfører sig faktisk som ukrudt, som bare bliver ved og ved med at komme trods det, at jeg flittigt fjerner rodskuddene.

Jeg har læst et sted (kan desværre ikke huske hvor), at der eksperimenteres med at pode hjortetakstræet på en ikke rodskydende rod - se, så er der jo tale om et attraktivt træ, som jeg kunne overveje at plante i haven igen!

Kommentarer

  1. Den er godt nok slem med rodskud, men det er et utrolig smukt træ om efteråret, og den har en smuk stamme.
    Sjovt nok så hørte jeg lige om barkringning i tirsdags i Lønbæk Planteskole. Anne Marie gør flittigt brug af det, når et træ skal lade livet.

    SvarSlet
  2. Ja, der er grokraft i sådan en fætter :(

    SvarSlet
  3. @ høneballehaven; øv, så SKULLE jeg have været igang med at skære barken af, så havde jeg undgået alle de s.... rodskud!

    @ Lene; en utrolig stor grokraft - gad vide hvor mange år endnu?

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...