Gå videre til hovedindholdet

Det (næsten) forsvundne hjortetakstræ

Hjortetakstræet, som jeg skrev om forleden og som vognmanden fjernede sammen med hækken, vil jeg lige knytte et par ord mere til. For egentligt synes jeg, at det er et smukt træ specielt i efteråret, hvor det får nogle meget flotte efterårsfarver i røde, gule og orange kulører. Også blomsterstandens røde farve er meget smuk. Vidste du iøvrigt, at  blomsterstanden kan bruges til at farve garn med?

Men som mange sikkert ved, så er træet store ulempe, at rodnettet ligger meget øverligt og derfor har det en tendens til at sætte rodskud - og det langt endda temmelig langt væk fra træet. Rodskuddene er rimelig nemme at hive op, men så sætter træet bare rodskud et andet sted.


Jeg har været tilbageholende med at fælde træet netop af frygt for, at det ville sætte alt for mange rodskud efterfølgende for at sikre træets overlevelse. Og istedet overvejede jeg, at gå igang med barkringningning. En metode hvor barken skæres væk rundt om træet ca. 20-30 cm over jorden og derved fjernes sivævet, som transporterer saften til træets krone om foråret. Om efteråret kan strømmen af næring fra blade, grene og stammer ikke transporteres ned og lagres i roden.

Jeg er dog aldrig kommet igang med en barkringning og da vognmanden fjernede hækken, tog jeg en hurtig beslutning og bad ham tage hjortetakstræet med - og så må jeg tage de sørens rodskud med og fjerne dem efterhånden, som de dukker op.


Og jeg skal da lige love for, at der dukker rodskud op over det hele og det endda i et temmeligt stort område. Og når jeg trækker i rodskuddene, så trækkes rødderne med op - det er helt tydeligt, at rodnettet ligger ganske øverligt! Det opfører sig faktisk som ukrudt, som bare bliver ved og ved med at komme trods det, at jeg flittigt fjerner rodskuddene.

Jeg har læst et sted (kan desværre ikke huske hvor), at der eksperimenteres med at pode hjortetakstræet på en ikke rodskydende rod - se, så er der jo tale om et attraktivt træ, som jeg kunne overveje at plante i haven igen!

Kommentarer

  1. Den er godt nok slem med rodskud, men det er et utrolig smukt træ om efteråret, og den har en smuk stamme.
    Sjovt nok så hørte jeg lige om barkringning i tirsdags i Lønbæk Planteskole. Anne Marie gør flittigt brug af det, når et træ skal lade livet.

    SvarSlet
  2. Ja, der er grokraft i sådan en fætter :(

    SvarSlet
  3. @ høneballehaven; øv, så SKULLE jeg have været igang med at skære barken af, så havde jeg undgået alle de s.... rodskud!

    @ Lene; en utrolig stor grokraft - gad vide hvor mange år endnu?

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...