Gå videre til hovedindholdet

Det (næsten) forsvundne hjortetakstræ

Hjortetakstræet, som jeg skrev om forleden og som vognmanden fjernede sammen med hækken, vil jeg lige knytte et par ord mere til. For egentligt synes jeg, at det er et smukt træ specielt i efteråret, hvor det får nogle meget flotte efterårsfarver i røde, gule og orange kulører. Også blomsterstandens røde farve er meget smuk. Vidste du iøvrigt, at  blomsterstanden kan bruges til at farve garn med?

Men som mange sikkert ved, så er træet store ulempe, at rodnettet ligger meget øverligt og derfor har det en tendens til at sætte rodskud - og det langt endda temmelig langt væk fra træet. Rodskuddene er rimelig nemme at hive op, men så sætter træet bare rodskud et andet sted.


Jeg har været tilbageholende med at fælde træet netop af frygt for, at det ville sætte alt for mange rodskud efterfølgende for at sikre træets overlevelse. Og istedet overvejede jeg, at gå igang med barkringningning. En metode hvor barken skæres væk rundt om træet ca. 20-30 cm over jorden og derved fjernes sivævet, som transporterer saften til træets krone om foråret. Om efteråret kan strømmen af næring fra blade, grene og stammer ikke transporteres ned og lagres i roden.

Jeg er dog aldrig kommet igang med en barkringning og da vognmanden fjernede hækken, tog jeg en hurtig beslutning og bad ham tage hjortetakstræet med - og så må jeg tage de sørens rodskud med og fjerne dem efterhånden, som de dukker op.


Og jeg skal da lige love for, at der dukker rodskud op over det hele og det endda i et temmeligt stort område. Og når jeg trækker i rodskuddene, så trækkes rødderne med op - det er helt tydeligt, at rodnettet ligger ganske øverligt! Det opfører sig faktisk som ukrudt, som bare bliver ved og ved med at komme trods det, at jeg flittigt fjerner rodskuddene.

Jeg har læst et sted (kan desværre ikke huske hvor), at der eksperimenteres med at pode hjortetakstræet på en ikke rodskydende rod - se, så er der jo tale om et attraktivt træ, som jeg kunne overveje at plante i haven igen!

Kommentarer

  1. Den er godt nok slem med rodskud, men det er et utrolig smukt træ om efteråret, og den har en smuk stamme.
    Sjovt nok så hørte jeg lige om barkringning i tirsdags i Lønbæk Planteskole. Anne Marie gør flittigt brug af det, når et træ skal lade livet.

    SvarSlet
  2. Ja, der er grokraft i sådan en fætter :(

    SvarSlet
  3. @ høneballehaven; øv, så SKULLE jeg have været igang med at skære barken af, så havde jeg undgået alle de s.... rodskud!

    @ Lene; en utrolig stor grokraft - gad vide hvor mange år endnu?

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…

Svampe

Disse to forskellige svampe var at finde i græsplænen idag. Den hvide fandt jeg ikke mindre end ni af ialt. Ingen af os har viden om svampe, men kunne denne spises, så var der masser af føde i den, for de var store og tunge. Under den runde hat var der en hvid "hinde", som dog ikke var hel og derfor kunne lamellerne. Stokken var tyk og virkede massiv og sluttede af i en rund rod, hvorfor den var let at vælte.

Den naturbrune svamp med en blå ring i hatten var heldigvis ensom - den ser nemlig giftig ud. Læg mærke til edderkoppen på svampen - den ser ikke samme signal som jeg! Under den flade hat var der lameller og en meget tynd stok og da jeg ville vælte svampe gik hatten i stykker.

Alle ti svampe er fjernet fra græsplænen og smidt i skraldespanden. Vi skal have fødselsdagsgæster imorgen og deriblandt to mindre børn - vi tager ingen unødige risici med evt. giftige svampe her!