Gå videre til hovedindholdet

Ananaskirsebær

Ananaskirsebær, som vi køber i supermarkedernes frugt- og grøntafdeling, er jo superlækre og delikate. Og det ville jeg prøve at gøre efter sidste år. Men udbytte var lille og ikke værd at skrive hjem om. Så derfor besluttede jeg, at jeg ikke ville indkøbe planten til drivhuset i år.

Men ananaskirsebær ville det anderledes. For et par frugter havde smidt frø og der dukkede et par selvsåede planter op i drivhuset i år. Jeg forbarmede mig over planterne, med tanken om, at de måtte være grokraftige, så de fik en chance.

Og jeg må sige, at de faktisk har været mere produktive i år end jeg husker fra sidste år. Og sønnike har af og til fået en lille håndfuld med i madpakken, hvilket han har sat stor pris på. Ananaskirsebær kan blive rigtig stor og fylde meget i drivhuset, så den har fået en kraftig beskæring et par gange - måske det også har hjulpet til på frugtsætningen?


Men nu de færdige og sæsonen slut. For et stykke tid siden hev jeg derfor en af planterne op og prøvede hænge den med hovedet nedad inde i drivhuset. Og sørme om ikke de sidste mange frugter, som hang på planten, begyndte at modne i deres visne frøkapsler. Så nu tror jeg da, at der er frugter til at dekorere et par kager (skal bare have fundet en passende opskrift først ;-)

Kommentarer

  1. Grattis till den rikliga skörden. Jag har också haft två , som vi säger i Sverige, physalisplantor i år. Utomhus mot en södervägg. De har satt rikligt med frukt och vi har ätit varje dag sedan i början på augusti. De sista ligger nu inne i köket för att eftermogna.

    Kram Anna Vattenkanna

    SvarSlet
  2. @ Anna; jeg var ikke klar over, at de kunne gro udenfor - troede, at de skulle have noget mere varme. Måske jeg skulle prøve dem udenfor, for mine har haft spindemider i drivhuset!

    Det er nogle dejlig frugter og dejligt, at vi kan få lidt frugt hver dag :-)

    SvarSlet
  3. Skønt med egne bær, men jeg droppede dem i år pga. de satan's spindemider som også fik smag for dem sidste år..

    SvarSlet
  4. Jeg tror simpelthen at jeg må prøve dem næste år i vores drivhus..Jeg er vild med dem og vi skulle jo have plads til lidt anderledes end lige tomater og agurker :)
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  5. Det lyder spændende med deananaskirsebær :-) Dem har jeg ikke prøvet at dyrke.

    SvarSlet
  6. @ Tim; uha je, spindemiderne har også været hårde ved mine planter i år. Måske skulle vi prøve den på friland til næste år, som Anna skriver?

    @ Karina; det er en spændende plante, men som sagt vil jeg anbefale, at den bliver beskåret for den kommer til at fylde rigtig meget. God fornøjelse :-)

    @ Viv; mon ikke du kommer til at prøve den, når du engang har fået et nyt og lækkert drivhus - og med sådan en stor grund, som I snart får, så er der jo plads til et rigtigt stort driverhus :-)

    @ Landbohaven; det er en spændende plante og bærrene smager dejligt :-) Hvis du klikker videre på links på mit indlæg, har jeg beskrevet planten.

    SvarSlet
  7. Det var da en strålende idé at prøve dem udenfor, for livskraftige er de sandelig!! Også for livskraftige til at jeg vil bruge plads på dem i drivhuset igen. Mine planter smed også frugterne lige før de var rigtig modne og så gik jeg og jokkede i dem. Men det ser rigtig fint ud det, du kan fremvise der, bliver de også flot orange eller...??

    SvarSlet
  8. De ser også dekorative ud. Måske kunne de sprayes med guld eller sølv og bruges i dekorationer. Jeg tror, at jeg er begyndt at tænke i jul...... ;-)

    SvarSlet
  9. Jeg har også haft Ananaskirsebær med stor succes. Men det er rigtigt, at man skal være rap med saksen for at de ikke overtager styringen.

    Det er en rigtig dejlig frugt!

    SvarSlet
  10. Jeg tror faktisk, at jeg havde ananaskirsebær til at gro udendørs i min første have - vidste ikke hvad det var og var ikke havegal på daværende tidspunkt, men synes at kunne genkende planten fra dit billede - så jeg tror nok du skal få succes med et udendørs forsøg :o)

    SvarSlet
  11. @ Fru Friis; de var begyndt at blive orange inden jeg tog afsted, men har ikke set til dem efter, at jeg er kommet hjem. Jeg vender lige tilbage med et svar imorgen, når jeg har været på havetur :-)

    @ Ina; ja, det kunne da se flot ud med sølv og guldsprayede klokker - så holder de sig sikkert og meget bedre hvis der er et lag på til at stive dem af :-) Men bliver helt svedt ved tanken om, at vi snart skal til at tænke jul!

    @ Marianne; saksen er et rigtig nyttigt redskab ift. den plante :-)

    @ Helle; jeg må prøve den udendørs. Gad vide, om man tørrer frøene på samme måde som tomatfrø?

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...