Forleden skrev jeg om, at jeg havde tilplantet drivhuset. Jeg glemte dog at fortæller om én plante, som også blev hjembragt fra gartneriet Toftegård og plantet i en krukke. Det er ananaskirsebær; Physalis peruviana, Tomatillo pineapple.
Jeg synes, at den fortjener lidt mere omtale, da det er en spændende eksotisk plante, som jeg glæder mig til at følge. Jeg har for mange år siden dyrket den på friland og den gav da også frugter, men ikke i store mængder. Denne gang skal planten dyrkes i drivhuset og jeg håber det kan optimere udbyttet.
Ud fra plantens navn - Physalis peruviana - er det nærliggende at tro, at den stammer fra Peru. Planten stammer da også fra højlandet i Peru og Chile og blev af portugiserne ført til Sydafrika. Men det er fra Sydafrika den er blevet kendt, idet de begyndte at dyrke den i større mængder, da de fandt ud af dens mange fortrinligheder. Idag dyrkes ananaskirsebær i stor stil mange steder bla. i Sydafrika og Sydamerika, men også i Asien og Australien.
Planten tilhører natskyggefamilien ligesom kartoffel og tomat. Ananaskirsebær får sideskud ligesom tomat, men de skal ikke knibes væk, men istedet bindes op. Planten bliver lige så høj som tomat og ca. én meter bred, men kan holdes nede ved beskæring. Jeg er spændt på at se, hvor meget den kommer til at fylde i vores lille drivhus, hvor der også er mange andre planter.
Frugten sidder i en lille klokke, som minder meget om de japanske lygter, som også hører til natskyggefamilien. De umodne grønne ananaskirsebær siges at være giftige. Når bærret modner bliver det orange og lygten omkring bærret visner.
Det modne orange bær er sødt og syrligt og kan spises direkte fra planten. Bærret kan bruges i desserter både rå og tilberedt ex. som syltet og det kan også bruges
til marmelade eller kompot.
Ovenstående citat fandt jeg her, hvor der er mange flere spændende informationer om de ananaskirsebær, som jeg glæder mig til at høste fra eget drivhus!
Jeg synes, at den fortjener lidt mere omtale, da det er en spændende eksotisk plante, som jeg glæder mig til at følge. Jeg har for mange år siden dyrket den på friland og den gav da også frugter, men ikke i store mængder. Denne gang skal planten dyrkes i drivhuset og jeg håber det kan optimere udbyttet.
Ud fra plantens navn - Physalis peruviana - er det nærliggende at tro, at den stammer fra Peru. Planten stammer da også fra højlandet i Peru og Chile og blev af portugiserne ført til Sydafrika. Men det er fra Sydafrika den er blevet kendt, idet de begyndte at dyrke den i større mængder, da de fandt ud af dens mange fortrinligheder. Idag dyrkes ananaskirsebær i stor stil mange steder bla. i Sydafrika og Sydamerika, men også i Asien og Australien.
Planten tilhører natskyggefamilien ligesom kartoffel og tomat. Ananaskirsebær får sideskud ligesom tomat, men de skal ikke knibes væk, men istedet bindes op. Planten bliver lige så høj som tomat og ca. én meter bred, men kan holdes nede ved beskæring. Jeg er spændt på at se, hvor meget den kommer til at fylde i vores lille drivhus, hvor der også er mange andre planter.
Frugten sidder i en lille klokke, som minder meget om de japanske lygter, som også hører til natskyggefamilien. De umodne grønne ananaskirsebær siges at være giftige. Når bærret modner bliver det orange og lygten omkring bærret visner.
Det modne orange bær er sødt og syrligt og kan spises direkte fra planten. Bærret kan bruges i desserter både rå og tilberedt ex. som syltet og det kan også bruges
til marmelade eller kompot.
Ananaskirsebær er rig på C-vitamin (30 mg pr. 100 g) og Provitamin A samt en del af forskellige B-vitaminer (især B12). Af mineraler findes en del fosfor, jern og kalcium.
Ovenstående citat fandt jeg her, hvor der er mange flere spændende informationer om de ananaskirsebær, som jeg glæder mig til at høste fra eget drivhus!
Hej Susanne
SvarSletDet lyder til at være en meget interessant plante, - glæder mig til at høre og evt. smage. Tidligere havde du et indlæg om geranium!! Jeg blev inspireret til at søge på planten, da jeg også har forskellige af dem i haven. Når jeg søger på dejlige Lundhede Planteskoles sortiment over geranium, viser der sig 174 forskellige slags!!! Søger jeg på Storkenæb viser der sig 73 forskellige!!! Så jeg må åbenbare min totale uvidenhed på geranium, - det må være en slags overordnet betegnelse. Nu lader jeg det ligge lidt, Africa Open kalder....
Hej Agathe
SvarSletI er mere end velkomne til at smage de sød, syrlige bær.
Hvor er det fedt, at mine skriblerier kan inspirere til nysgerrighed og research ♥ ♥ ♥
Jeg læste i et Alt om Haven, at der findes 12 vildvoksende geranier bare i Danmark. Så når du skriver at der findes 174 forskellige, ja så er det nok ikke helt ved siden af - men det er godt nok mange. Geranium er et slægtsnavn og de forskellige slags har en artstilføjelse ifølge Linné. Og Linné kunne der jo blive et helt indlæg om - han er en spændende mand!