Gå videre til hovedindholdet

Ananaskirsebær

Forleden skrev jeg om, at jeg havde tilplantet drivhuset. Jeg glemte dog at fortæller om én plante, som også blev hjembragt fra gartneriet Toftegård og plantet i en krukke. Det er ananaskirsebær; Physalis peruviana, Tomatillo pineapple.

Jeg synes, at den fortjener lidt mere omtale, da det er en spændende eksotisk plante, som jeg glæder mig til at følge. Jeg har for mange år siden dyrket den på friland og den gav da også frugter, men ikke i store mængder. Denne gang skal planten dyrkes i drivhuset og jeg håber det kan optimere udbyttet.


Ud fra plantens navn - Physalis peruviana - er det nærliggende at tro, at den stammer fra Peru. Planten stammer da også fra højlandet i Peru og Chile og blev af portugiserne ført til Sydafrika. Men det er fra Sydafrika den er blevet kendt, idet de begyndte at dyrke den i større mængder, da de fandt ud af dens mange fortrinligheder. Idag dyrkes ananaskirsebær i stor stil mange steder bla. i Sydafrika og Sydamerika, men også i Asien og Australien.

Planten tilhører natskyggefamilien ligesom kartoffel og tomat. Ananaskirsebær får sideskud ligesom tomat, men de skal ikke knibes væk, men istedet bindes op. Planten bliver lige så høj som tomat og ca. én meter bred, men kan holdes nede ved beskæring. Jeg er spændt på at se, hvor meget den kommer til at fylde i vores lille drivhus, hvor der også er mange andre planter.


Frugten sidder i en lille klokke, som minder meget om de japanske lygter, som også hører til natskyggefamilien. De umodne grønne ananaskirsebær siges at være giftige. Når bærret modner bliver det orange og lygten omkring bærret visner.

Det modne orange bær er sødt og syrligt og kan spises direkte fra planten. Bærret kan bruges i desserter både rå og tilberedt ex. som syltet og det kan også bruges
til marmelade eller kompot.

Ananaskirsebær er rig på C-vitamin (30 mg pr. 100 g) og Provitamin A samt en del af forskellige B-vitaminer (især B12). Af mineraler findes en del fosfor, jern og kalcium.

Ovenstående citat fandt jeg her, hvor der er mange flere spændende informationer om de ananaskirsebær, som jeg glæder mig til at høste fra eget drivhus!

Kommentarer

  1. Hej Susanne
    Det lyder til at være en meget interessant plante, - glæder mig til at høre og evt. smage. Tidligere havde du et indlæg om geranium!! Jeg blev inspireret til at søge på planten, da jeg også har forskellige af dem i haven. Når jeg søger på dejlige Lundhede Planteskoles sortiment over geranium, viser der sig 174 forskellige slags!!! Søger jeg på Storkenæb viser der sig 73 forskellige!!! Så jeg må åbenbare min totale uvidenhed på geranium, - det må være en slags overordnet betegnelse. Nu lader jeg det ligge lidt, Africa Open kalder....

    SvarSlet
  2. Hej Agathe
    I er mere end velkomne til at smage de sød, syrlige bær.
    Hvor er det fedt, at mine skriblerier kan inspirere til nysgerrighed og research ♥ ♥ ♥
    Jeg læste i et Alt om Haven, at der findes 12 vildvoksende geranier bare i Danmark. Så når du skriver at der findes 174 forskellige, ja så er det nok ikke helt ved siden af - men det er godt nok mange. Geranium er et slægtsnavn og de forskellige slags har en artstilføjelse ifølge Linné. Og Linné kunne der jo blive et helt indlæg om - han er en spændende mand!

    SvarSlet

Tilføj en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…

Succes med tomater - eller ikke

To af mine seks tomatplanter i drivhuset står fint i år og de første røde tomater, er snart klar til høst.  
De fire andre planter står halvvisne i toppen og er nogle pistne eksemplarer - tilmed er rigtig mange af tomaterne angrebet af giffelråd. Og jeg kan fornemme på FB-gruppen "Tomat entusiaster", at mange andre tomatdyrkere også har problemer med giffelråd.

Disse tomater har jeg plukket af i dag. I min hånd har jeg alle de små tomater så det drejer sig om en hel del. Heldigvis smitter giffelråd ikke fra plante til plante, men der er ingen fordel ved, at planten skal bruge energi på at vokse disse tomater store - de bliver ikke spiselige alligevel!

Så vidt jeg kan læse mig til, så er der flere forskellige teorier om, hvorfor giffelråd opstår; for ujævn vanding, for meget varme eller ubalance i næringsstofferne.

Så kan jeg jo begynde at evaluere:

Ujævn vanding; synes jeg har været mere flittig med vandingen i år ift. tidligere år og jeg plejer ikke at have de store probleme…

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op.


Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed.

Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denneartikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle.


Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen. Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i græsplænen og …