Gå videre til hovedindholdet

Ananaskirsebær

Ananaskirsebær, som vi køber i supermarkedernes frugt- og grøntafdeling, er jo superlækre og delikate. Og det ville jeg prøve at gøre efter sidste år. Men udbytte var lille og ikke værd at skrive hjem om. Så derfor besluttede jeg, at jeg ikke ville indkøbe planten til drivhuset i år.

Men ananaskirsebær ville det anderledes. For et par frugter havde smidt frø og der dukkede et par selvsåede planter op i drivhuset i år. Jeg forbarmede mig over planterne, med tanken om, at de måtte være grokraftige, så de fik en chance.

Og jeg må sige, at de faktisk har været mere produktive i år end jeg husker fra sidste år. Og sønnike har af og til fået en lille håndfuld med i madpakken, hvilket han har sat stor pris på. Ananaskirsebær kan blive rigtig stor og fylde meget i drivhuset, så den har fået en kraftig beskæring et par gange - måske det også har hjulpet til på frugtsætningen?


Men nu de færdige og sæsonen slut. For et stykke tid siden hev jeg derfor en af planterne op og prøvede hænge den med hovedet nedad inde i drivhuset. Og sørme om ikke de sidste mange frugter, som hang på planten, begyndte at modne i deres visne frøkapsler. Så nu tror jeg da, at der er frugter til at dekorere et par kager (skal bare have fundet en passende opskrift først ;-)

Kommentarer

  1. Grattis till den rikliga skörden. Jag har också haft två , som vi säger i Sverige, physalisplantor i år. Utomhus mot en södervägg. De har satt rikligt med frukt och vi har ätit varje dag sedan i början på augusti. De sista ligger nu inne i köket för att eftermogna.

    Kram Anna Vattenkanna

    SvarSlet
  2. @ Anna; jeg var ikke klar over, at de kunne gro udenfor - troede, at de skulle have noget mere varme. Måske jeg skulle prøve dem udenfor, for mine har haft spindemider i drivhuset!

    Det er nogle dejlig frugter og dejligt, at vi kan få lidt frugt hver dag :-)

    SvarSlet
  3. Skønt med egne bær, men jeg droppede dem i år pga. de satan's spindemider som også fik smag for dem sidste år..

    SvarSlet
  4. Jeg tror simpelthen at jeg må prøve dem næste år i vores drivhus..Jeg er vild med dem og vi skulle jo have plads til lidt anderledes end lige tomater og agurker :)
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  5. Det lyder spændende med deananaskirsebær :-) Dem har jeg ikke prøvet at dyrke.

    SvarSlet
  6. @ Tim; uha je, spindemiderne har også været hårde ved mine planter i år. Måske skulle vi prøve den på friland til næste år, som Anna skriver?

    @ Karina; det er en spændende plante, men som sagt vil jeg anbefale, at den bliver beskåret for den kommer til at fylde rigtig meget. God fornøjelse :-)

    @ Viv; mon ikke du kommer til at prøve den, når du engang har fået et nyt og lækkert drivhus - og med sådan en stor grund, som I snart får, så er der jo plads til et rigtigt stort driverhus :-)

    @ Landbohaven; det er en spændende plante og bærrene smager dejligt :-) Hvis du klikker videre på links på mit indlæg, har jeg beskrevet planten.

    SvarSlet
  7. Det var da en strålende idé at prøve dem udenfor, for livskraftige er de sandelig!! Også for livskraftige til at jeg vil bruge plads på dem i drivhuset igen. Mine planter smed også frugterne lige før de var rigtig modne og så gik jeg og jokkede i dem. Men det ser rigtig fint ud det, du kan fremvise der, bliver de også flot orange eller...??

    SvarSlet
  8. De ser også dekorative ud. Måske kunne de sprayes med guld eller sølv og bruges i dekorationer. Jeg tror, at jeg er begyndt at tænke i jul...... ;-)

    SvarSlet
  9. Jeg har også haft Ananaskirsebær med stor succes. Men det er rigtigt, at man skal være rap med saksen for at de ikke overtager styringen.

    Det er en rigtig dejlig frugt!

    SvarSlet
  10. Jeg tror faktisk, at jeg havde ananaskirsebær til at gro udendørs i min første have - vidste ikke hvad det var og var ikke havegal på daværende tidspunkt, men synes at kunne genkende planten fra dit billede - så jeg tror nok du skal få succes med et udendørs forsøg :o)

    SvarSlet
  11. @ Fru Friis; de var begyndt at blive orange inden jeg tog afsted, men har ikke set til dem efter, at jeg er kommet hjem. Jeg vender lige tilbage med et svar imorgen, når jeg har været på havetur :-)

    @ Ina; ja, det kunne da se flot ud med sølv og guldsprayede klokker - så holder de sig sikkert og meget bedre hvis der er et lag på til at stive dem af :-) Men bliver helt svedt ved tanken om, at vi snart skal til at tænke jul!

    @ Marianne; saksen er et rigtig nyttigt redskab ift. den plante :-)

    @ Helle; jeg må prøve den udendørs. Gad vide, om man tørrer frøene på samme måde som tomatfrø?

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på. 











Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola.

Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen.

På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…