Gå videre til hovedindholdet

Forældrenes plante-mekka

Sønnike og jeg har været en tur i Jylland i weekenden. Vi har besøgt mine forældre, hvor sønnike også hyggede sammen med bedsteforældrene, mens jeg var hos en veninde til fødselsdag. Veninde og familie har en skøn have, men det kommer jeg tilbage til imorgen.


Selvfølgelig måtte vi på en havevandring hos mine forældre. De har en utrolig frodig have med mange forskellige planter. Haven er kun syv år gammel, men det virker overhovedet ikke sådan og der er ikke mange steder, hvor der er bar jord. Der er store planter og mange planter, som min mor har delt og opformeret. Et eksempel er disse sankt hans urter, som er blevet til rigtig mange i køkkenhaven.  


Efter en tur rundt i forældrenes have, så var der en del planter, som jeg kunne se, at jeg kunne bruge, efter at jeg har 'fundet' nye områder og fået flere kvm jord.  Og mine forældre deler gerne ud af planterne, så det var bare at peg ud, hvilke planter, jeg gerne ville have stykker af. Så det gjorde jeg og det endte med, at jeg havde hele bagagerummet fyldt med planter.


Der er flere gule planter til det gule solskinbed bl.a. ligularia, der er planter til det 'nyfundne område' med stierne bl.a. hasselurt og to forskellige alunrod, der er planter til et kommende bed i blåt bl.a. bergenia og så fik jeg en masse jordbærplante-udløbere fra sorten Polka.

Planterne er foreløbig slået i jorden - der er jo masser af ledigt jord! Og så er der arbejde nok til flere dage i at få planterne placeret de rigtige steder. Hvor er det dejligt, at have sådan et plante-mekka at trække på :-)

Kommentarer

  1. Altid dejligt med nye planter :-)

    SvarSlet
  2. Ja.. det er skønt at kunne "gå på jagt" i andres haver og få bider med sig hjem. Glæder mig også til besøg hos min svigermor sidste i måneden. Hvor ser det fint ud med det nyt stakit, skal det males?

    SvarSlet
  3. Ja det er skønt med nye forsyninger:) Den gule Tusindstråle har jeg også, men sneglene har været så hårde ved den at jeg må have den i en potte.

    SvarSlet
  4. Det bliver spændende at se dit gule bed i al sin pragt til næste år med alle de nye stauder. Vi kan vist alle godt bruge lidt mere "solskin" lige nu, så mon vi ikke får lov at se et billed når du har plantet om et par dage?
    Hilsen Berit

    SvarSlet
  5. En sommerlig søndag med bagagerummet fuld af nye planter - så bliver det da ikke meget bedre :-)

    SvarSlet
  6. Det er bare skønt at få planter på denne måde. Min søster kommer om 14 dage og har også planter med til mig i bagagerummet. Glæder mig....
    God fornøjelse med planteriet:-)

    SvarSlet
  7. Endnu engang viser det sig at æblet ikke falder langt fra stammen, herligt når hele familien kan deles om haveglæden. Sandelig også skønt at få fyldt bagagerummet på den måde, god fornøjelse med udplantningen :o)

    SvarSlet
  8. uhh ha. Det ser super dejligt ud. Altid spændende at komme hjem med sådan et bagagerum!

    SvarSlet
  9. spændende bagagerum, det er altid godt med nye planter til haven :)

    SvarSlet
  10. Dejligt med nye gratis planter og god plads til dem. God fornøjelse med plantningen.

    SvarSlet
  11. Det er superdejligt med sådan en "planteforsyningscentral" - sådan en har jeg også hos min mor.
    De har altid et par planter med, når de besøger mig - sidst et par astilbe, som stadig står i potter...men de skal i det lyserøde bed - og det kan de først komme, når gladiolus'ene skal op.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

Flere billeder fra Botanisk Have

Da Signe og jeg var i Botanisk have igår var der selvfølgelig - ja gæt selv når Signe deltager - masser af solskin, som vi kunne få glæde af mens vi fotografierede. Beviset på solskin ses lige her. Der var mange blomster, som vi ynder at dyrke som stueplanter. Men i drivhusene med de rigtige klimaforhold, så var planterne meget store. Der var bl.a. denne smukke bougainvillae og på dansk trillingeranke. Fantastisk at det også er muligt at dyrke citrustræer i drivhusene og det endda med masser af frugter. Da jeg så citrustræerne fik jeg associationer til vores dejlige familieferie på Kreta i oktober 2010. Øverst en blomst fra mandarintræet og mon ikke det er en mandarin fra træet, som er tilfældig placeret på en pæl lige inden for døren. Vi skulle selvfølgelig også i sommerfuglehuset og vi fik da lige lejlighed til at få et billede af én af de to sommerfugle vi så. Jeg håber da, at sommerfuglene blot gemte sig blandt planterne. Men det var ikke  helt let at...

Lyst til 'foto-safari'?

Jeg 'elsker' at fotografere med mit spejlreflekskamera og da jeg i en periode efter indbruddet ikke havde ét savnede jeg det meget. Det var ikke det samme at fotografere med et lille kompakt-kamera. Men jeg har stadig meget at lære for at få det optimale ud af DSLR-kameraets mange indstillinger. Og et kursus er absolut på ønskelisten. Men på blogtræffet i Life's have og til åben bloggerhave hos Hanne talte vi bla. om, at det kunne være sjovt at mødes for netop at tage foto's og lære af hinanden ift. DSLR-kameraernes mange muligheder. Og S igne og jeg aftalte, at vil ville sætte hinanden stævne for at 'lege', hvis hun fik et DSLR-kamera i fødselsdagsgave. Vi har derfor aftalt at 'lege' med vores kameraer i Botanisk Have  førstkommende søndag, altså søndag  d. 29. januar.  Hvis du har lyst til at 'lege med' så er du meget velkommen :-) Vi mødes indenfor i Palmehuset kl. 13. Idag tog jeg dog lidt forskud og lavede min egen fotosafari i have...