Gå videre til hovedindholdet

Tobakkens grokraft

Tobakspibeplanten skrev jeg om først i juni og da havde jeg focus på de fine, men undseelige blomster, som ligner Sherlock Holmes pibe.



Tobakspibeplanten står stadig meget frodig og grøn. Og jeg kan godt lide den grønne mur, som planten formår at bygge. Den er utrolig gro-kraftig og er ved at indtage hækken med de flere meter lange ranker, som den har sendt ud i år.


Men de lange ranker får ikke lov til at indtage hækken meget længere. Uge 34 bliver hækken nemlig hevet op. Men jeg er sikker på, at tobakspibeplanten skal blive i haven. Så planen er, at der skal 'bygges' et sort espalier med rionet, som planten kan gro i - men det bliver først når hækken er væk, så håndværkerne har plads til at bygge det kommende nye stakit.

Kommentarer

  1. Det er godt nok en ordentlig tobakspibeplante, jeg kan godt forstå, at den skal reddes og blive i haven. Det bliver flot, når den i stedet skal gro op af et rionet.

    SvarSlet
  2. det ser ud til at tobakken stortrives :) :)

    SvarSlet
  3. Skøn plante den tobakspibe, det bliver super flot op af et sort stakit. Husk du kan lave de smukkeste opstammet træer af din ligusterhæk.
    Kh Lone

    SvarSlet
  4. Jeg vil også have en tobakspibeplante! ;-) Fik slået en ihjel sidste år i min fugtige jord. Må prøve igen på et tidspunkt på et lidt tørrere sted. Fin er den i hvert fald :)

    SvarSlet
  5. Den har så smukke blade og dækker så flot hvor den vokser - jeg har lige et skygget hjørne under nogen træer hvor der er en grim bagside af naboen skur der skal dækkes. Kan den mon vokser der ? Det er lerjord men den er i læ af træerne.
    Hilsen Berit

    SvarSlet
  6. Jeg har bare været på jagt efter sådan en i år! Meen, de er åbenbart ikke nemme at finde. Fandt et sørgeligt eksemplar på en planteskole, der ville have 250kr for 3 blade på nogle pinde.. hm. Jager videre. For den er da bare skøn med sin frodighed!

    SvarSlet
  7. @ Lisbeth; jeg er noget spændt på, om den er for stor og kraftig til et rionet!

    @ Tim; den har det næsten alt for godt ;-)

    @ Lone; det er en rigtig god idé med opstammede træer af hækken. Men hækken har heldigvis sået sig og lavet små planter hist og pist, så dem er jeg igang med at opstamme og forme dem til små kugletræer. Det bliver spændende at se, om jeg får held med det :-)

    @ Achillea; det var da ærgerligt med din plante og den er ikke helt nem at få til at gro med stiklinger - ellers har jeg masser af lianer, som kan bruges!

    @ Berit; min plante gror i skygge og har det rigtig fint med det. Så vidt jeg ved, vil den allerhelst gro i skovjord. Men vores jord er også lidt leret, så jeg vil tro, at den også kan gro i dit skyggede hjørne :-)

    @ Anette; det var da noget af en pris - måske jeg skulle forsøge med et par aflæggere, som skulle være den nemmeste måde at formere planten på. Og du har ret i, at den er dejlig frodig :-)

    SvarSlet
  8. Hej Susanne
    Hvor er den flot. Jeg overvejer selv en tobakspibeplante i haven, da jeg er begejstret for det frodige udseende. Men hvordan ser den ud om vinteren? Hvis den får lov til at udvikle sig over nogle år, så får den vel en flot grenstruktur?
    VH Nina

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...