Gå videre til hovedindholdet

Enkelt men skønt

Puha, jeg synes godt nok, at dette 'efterårsvejr' tager pusten fra mig og vist også fra haven! For der er ikke mange blomster i haven i øjeblikket. Og vejret har i den forløbne uge ikke ligefrem inviteret til havearbejde.

Heldigvis artede vejret sig nogenlunde i går, hvor vi skulle have huset fuld af gæster. Så de sidste søsten blev lagt ved terrassen lige inden de ankom. Heldigvis nåede vi også at få lavet blomsterbuketter til bordene inden og det blev en terrasse, som indbød til hygge sammen med eftermiddagskaffen.

















Det er enkle buketter - lige efter min smag. På havebordet er det høstanemoner fra haven sat sammen lyserød brudeslør fra én af gæsternes have. På grill-bordet i baggrunden er det høstanemoner sammen med løv fra en akelejefrøstjerne. Og så er der lyserøde nellike på sofabordet.

Vi nåede at få den første tår kaffe, men så måtte vi desværre trække ind grundet lidt regn, som heldigvis var hurtigt overstået. Maden var bestilt herfra - det var superskøn mad og der var rigeligt af det.


Da mørket faldt på blev de nye spots på terrassen selvfølgelig tændt og det animerede de syv børn til en gang skjul i haven i mørke. Og som de efterfølgende udtalte, så er det en skøn have at lege gemme i, for der er mange stier og skjulesteder rundt omkring.

Det var en herlig eftermiddag og aften med en rigtig god stemning og meget hygge. Mange tak for festen :-)

Kommentarer

  1. Lyder som en rigtig dejlig dag :-). Sikke en herlig terasse du har fået lavet der - den indbyder til hyggeligt samvær

    SvarSlet
  2. Det ser vel nok hyggeligt ud og lækker mad på bordet. Jeg kan godt forstå børnene nød at lege gemme i haven.

    SvarSlet
  3. Hvor ser det bare super lækkert ud. Det er virkelig blevet rigtig godt jeres nye terasse. Maden ser også mums ud :-)

    Mange hilsner Mette

    SvarSlet
  4. Hej

    Det ser vel nok godt ud, både terrassen og maden!

    - Ungersvenden

    SvarSlet
  5. Hvor er jeres terrasse blevet flot. De enkele buketter passer perfekt :-)
    Maden ser også vældig lækker ud - godt jeg har spist, ellers ville jeg da sidde og blive helt lækkersulten ;-)

    SvarSlet
  6. TAk for jeres søde kommentarer - vi er så glade for terrassen og det var en superhyggelig dag/aften :-)

    SvarSlet
  7. Der er vel nok dejligt på jeres nye terrasse. Skønt når man får lejlighed til at nyde den sammen med gæster - det ser rigtigt hyggeligt ud.

    SvarSlet
  8. Jeg kunne også godt bruge en sådan hyggelig og indbydende terrasse. Især er det lækkert med sofastuen udenfor :-) Rigtig mange mennesker sydpå har den slags møbler , og klimaet der passer til.
    Henrik

    SvarSlet
  9. Hvor ser der altså bare flot og hyggeligt ud på jeres terrasse :-) Og mums, for noget lækker mad. Jeg bliver da helt små-sulten :-)

    SvarSlet
  10. uha...uha... husk at invitere mig næste gang ha..ha.. det ser sku' godt ud ;)

    SvarSlet
  11. Mmmmmmmmmmmmmm hvor lækkert! Og det er da næsten en dagligstue udendøres. Godt uvejret først kom til natten!

    Kh. Marianne
    Den Helbredende Have

    SvarSlet
  12. Lekkert! Både maten og blomstene...hyggelig fest var det nok:)og i de fine utemøblene...:))

    SvarSlet
  13. Tak igen for jeres søde kommentarer :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad