Gå videre til hovedindholdet

Høstanemoner

Høstanemonerne står flottere end nogensinde og lader sig ikke mærke af det fugtige og regnfulde vejr. Der er masser af blomster, og en del små gule kugler som vidner om, at der har været lyserøde kronblade omkring.





















Og heldigvis er der endnu 'sølv-farvede' knopper, som blot venter på, at det bliver deres tid til at springe ud. Heldigvis er der også rigtig mange af dem!

Det eneste lille 'men' der er ved høstanemonerne i min have, er at de trives rigtig godt - indimellem synes jeg, at det er for godt! For deres rodskud breder sig langt omkring og dukker for eksempel op inde i drivhuset eller i bedet ved siden af. Heldigvis er de rimelig nemme at grave op og er ikke blevet en plage.


Jeg var idag ude for at 'pudse' staude-ærteblomsten. Og der var en del af blomsterne som simpelhen var rådne og mugne - de har ikke kunnet klare alt den nedbør og fugtige luft. 

Vi kom igang med at færdiggøre terrassen, 'but guess what?' Vi måtte pakke det hele sammen grundet... ja, regnvejr. Men nu er der vist tørvejr på vej ihverfald ifølge DMI. Det glæder mig, så vi kan komme i haven og få gjort terrassen færdig - det bliver dejligt :-) 

Kommentarer

  1. Hej Susanne!
    Tack för kommentar hos mig.
    Vilka fina höstanemoner:)
    Hälsningar Inger

    SvarSlet
  2. Ja heldigvis er der noget at glæde sig over i regnvejret. Det er planter, som er meget flottere end normalt på dette tidspunkt ;-)
    Men nu trænger de sol-elskende også til at komme i forgrunden.

    SvarSlet
  3. @ INger; Ja det er frodige og flotte i år :-)

    @ Ina; Jeps, de trænger rigtig meget og vi regner med, at de skal have sol de næste par dage :-) Og vi trænger også :-)

    SvarSlet
  4. Mine høstanemoner er også fuldkommen ligeglade med om det regner eller ej. Og dog, de er næsten to meter høje, så egentlig er de nok glade for regnen. De står ellers et af de vådeste steder i haven. Utrolig plante egentlig. Og så er de bare så kønne.
    Mine har også bredt sig før hen. Men nu er de blevet sat så de har fliser på den ene side, og vores skur med støbt gulv på den anden. Så nu kan de kun brede sig til en side, og nu nyder jeg dem rigtigt :-)
    Åh, det bliver bare så dejligt at varme sig i solen sammen med blomsterne de næste dage :-)

    SvarSlet
  5. @ Hanne; når de først har funde et godt sted, så breder de sig 'godt'. Det lyder som om, du har fået et godt tag i dem :-)

    Hvor skal vi nyde det :-)

    SvarSlet
  6. Hmm mine høstanemoner er først lige begyndt at stå med knupper, men dem er der heldigvis mange af. Glæder mig sådan til de springer ud.
    Vi har også gang i projekt maling af terasse, men det er ski ikke nemt at blive færdig med det vejr vi har. Håber DMI holder ord og vi får lidt sommervejr de næste par dage.
    Mange hilsner Mette

    SvarSlet
  7. @ Mette; ja de er så smukke og frodige - kan godt forstå, at du glæder dig :-)
    Enig - det er ikke nemt. Vi krydser fingre for DMI's prognose :-)

    SvarSlet
  8. Jeg elsker høstanemoner - de er da bare noget af det yndigste :-)

    Mine er desværre ikke så store endnu og har heller ikke blomster, men der er knopper på vej :-)

    SvarSlet
  9. @ Signe; gad vide om størrelsen har noget med jordbundsforhold at gøre eller er de 'bare' unge planter endnu? Men du kan roligt glæde dig, for de er smukke :-)

    SvarSlet
  10. Sikken mange dejlige indlæg du har haft, mens jeg har været væk et øjeblik. Dine dejlige fotos af regndråberne satte mig straks i bedre humør. Og, kringlen skal da også i ovnen her.

    Vores høstanemoner er nogenlunde i samme stand som Signes. Jeg må vist også tjekke op på jordbundsforhold. Måske vil de bare have det lidt bedre end det jeg har budt dem indtil nu.

    Fortsat god sommerferie
    Birgitte

    SvarSlet
  11. JEg har slet ikke tænkt på jordbundsforhold Har arvet nogle og tænkte slet ikke på at de bredte sig. Nu er de på vej dennem klosterstenene på terrassen, så jeg må grave op og flytte dem.

    De er nogle af min yndlings, så jeg har haft en ansøgning i 3 skriftlige eksemplarer liggende hos min mand om han vil hjælpe mig i sensommeren/efteråret.

    Tager nogen af dem med til plantenbyttemarkederne. ;)

    Kh. Marianne
    som er retur igen til sin egen HELBREDENDE HAVE

    SvarSlet
  12. @ Birgitte; Dejligt, at regnvejrsbilleder kan skabe godt humør :-)
    Jeg ved fra svigerforældrene, at jordbundsforholdene er vigtige for høstanemonerne; de har fået en del planter fra os, men de bliver kun ca. en halv meter høje på sandjorden - her er de ca. halvanden meter høje! De får lidt NPK-gødning om foråret og det er alt det, som jeg forkæler dem med.

    @ Marianne; Hvis de har det godt, så breder er de rigtig gode til at brede sig - så dine må stå et godt sted med godt jord :-)
    Jeg har også rigeligt at give væk af, så jeg er ikke sen til at gribe spaden, hvis der er nogle, som ytrer det mindste ønske om at få en bid :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Før og nu - del I

I de seneste par weekender har jeg været på havevandring i haven sammen med dels et hold venner og dels svigerfamilien. Det var lang tid siden alle have været her, så det var lidt sjovt at vise rundt og vise det, som jeg har fået lavet den sidste års tid. Inspireret heraf har jeg derfor skrive lidt om det - dette er det første indlæg ud af et par stykker. Ligusterhækken blev fjernet i efteråret 2011. Hækken var meget fyldig og var på de bredeste steder 2 meter. Det gav mig derfor en del mere jord at arbejde med. Stakittet kom ret hurtigt op og har givet en rigtig god ramme om haven. Hvor er det skønt at jeg ikke skal bede mine forældre om at hjælpe med at klippe den brede og 2 meter høje hæk. Nu kan vi sammen bruge tiden på andre mindre tunge opgaver. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle slutte op mod stakittet, for at slå plæne mellem stolperne fandt jeg ikke specielt tiltrækkende. Men det er sørme endt med, at der er lavet et bed hele vejen langs stakittet - d...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Lille del af stakit bed

Jeg havde glædet mig til en dag i haven, men jeg blev slemt skuffet, for det regnede da jeg stod op og op af formiddagen. Så jeg havde faktisk opgivet, at det skulle blive idag. Men over middag stoppede regnen og kl. 14 ca. skinnede solen. Så kan det da nok være, at jeg fik gang i gummirøjserne, som førte mig ud i haven. Èn af de ventende opgaver i haven er stakitbedene, hvor der skal sættes rionet op til klatreplanter. Jeg gik derfor igang med en del af et kommende bed. Her til sommer har jeg planter om, at skal der plantes rosenslynger og lathyrus op af denne del af rionettet og foran skal der være forskellige planter bl.a. dahlia. Bedet er luget og jorden vendt i en 80 cm bred bremme langs stakittet. Og mens jeg gik der og fik jord under neglene så flyver tankerne så godt. Det resulterede i en hurtig beslutning om igen at forsøge med bede med rette linier istedet for kurvede former. Mon ikke også, at Claus Dalby's indlæg vedr. havedesign og rette linier 'larmede'...