Gå videre til hovedindholdet

Staude ærteblomst

Så bærer arbejdet frugt; et arbejde på lang sigt, som har været forsømt i flere år og et arbejde på kort sigt, som gjorde hele forskellen!

Arbejdet på lang sigt startede, da jeg såede ærteblomsterne for flere år siden - ja faktisk var det den første staude, som jeg har sået og selv dyrket frem. Planen dengang var, at de skulle dække en stub fra et fældet fyrretræ. Tre af planterne blev plantet omkring stubben og der blev sat bambusstænger i en pyramide, som de kunne gro op af.


Men da planterne året efter blev kraftigere, var bambusstænger for spinkelt til de kraftige planter. Planen var derfor, at der skulle opsættes noget kraftigere. Men, men, men.... projektet trak ud - kender I det? 


Sidste år fik jeg taget mig sammen og skåret et rionet op, som blev sat sammen til et firkantet stativ. Stativet blev placeret over stubben, men det var for sent at få den helt store effekt med klatrende planter.

I år har jeg gået hele foråret og guidet ærteblomst-stænglerne op i rionettet. Og nu er stativet fyldt op af ærteblomster og de gror så godt, at de gro ovenud af stativet. Nu er de første ærteblomster sprunget ud og der er mange, mange knopper på vej.


Jeg glæder mig til, at mange flere af knopperne springer ud og at stativet bliver farvet af sart lyserøde og lyserøde ærteblomster. Og tænk sig, at så lidt arbejde på så kort sigt kan give så stor en forskel!

Kommentarer

  1. En vældig god ide med rionet. Det ser skønt ud med alle de knopper. Jeg glæder mig til at se flere billeder af dine ærteblomster.

    SvarSlet
  2. @ Gitte; Jeg vil gerne vise flere billeder senere - specielt når stativet bliver helt farverigt :-)

    SvarSlet
  3. Ihh hvor fint. Jeg vil også meget gerne se flere billeder. Jeg har selv forsøgt mig med staude ærteblomster i år, håber de med tiden bliver lige så flotte som dine. God idé med rionettet :-)

    SvarSlet
  4. @ Mette; Får ærteblomsterne først fat, så er jeg helt sikker på, at dine også bliver lige så store og kraftige som mine - den staude vil frem i verden! Derfor er det også en god idé med en kraftig 'støtte'!
    Held og lykke med dem :-)

    SvarSlet
  5. Det ser rigtigt dejligt ud :-) Den sartlyserøde er da helt bedårende :-)

    SvarSlet
  6. @ Staudefeen; Enig og den kommer også med ind i en buket inden uvejret bryder løs igen her i det østlige :-)

    SvarSlet
  7. Ja, naturen lader sig ikke vente.

    Dejlige lathyrus ;-)

    SvarSlet
  8. @ Madam Bæk; nej ingen tøven i naturen - så er det jo heldigt, at de visner ned hver vinter, så man kan starte forfra ;-)

    SvarSlet
  9. Jeg har lige fået en ærteblomst-staude og aner ikke hvilken farve den har. Det må tiden vise :o)

    SvarSlet
  10. @ Esther; Det bliver spændende at se farven på din. Der findes jo en del forskellige dejlige farver :-)

    SvarSlet
  11. det var da en super ide med rionetstativet. Hvordan fik du siderne sat sammen? og hvordan skærer man i rionet? Jeg har nemlig også nogle rionet i stor format som skal bruge til noget og dit tips var en super god ide.

    SvarSlet
  12. @ Havehyrde; jeg brugte en vinkelsliber til at skære nettet i mindre stykker. De fire sider satte jeg sammen med kraftig ståltråd, som jeg havde købt til formålet i et byggemarked. 'Det er der ingen ben i'. God fornøjelse :-)

    P.S. Du kan også sætte et stativ sammen af tre sider istedet for fire.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op.


Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed.

Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denneartikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle.


Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen. Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i græsplænen og …

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede.
Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor.

Men I får lige opskriften her "på dansk".

Jeg har brugt følgende ting;
spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i5 konservesdåser med bund og top skåret afrund folie tærteformen-gangs karkludhåndklæderør, som er lidt længere end spandens højdepottejordplante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet.

For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at vandet aldrig kan stå højere end hu…

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…