Gå videre til hovedindholdet

Den gule forhave

Det skønne vejr i går blev brugt på det gule bed i forhaven. Den hvide uægte jasmin fyldte efterhånden rigtig meget, så den er blevet beskåret og nu ses de nøgne grene. Og der er kommet tag over bedet. Egentligt kan jeg godt lide den grafiske virkning det har, men jeg ved af erfaring, at den snart er grøn igen og skyder med nye grene.


Vinca minor er flittigt igang med at overtage det meste af bedet på beskostning af andre stauder. Så jeg er gået igang med at fjerne den - det tager tid, da dens rødder ikke går af vejen for at gro ind imellem andre stauders rødder.



Jeg nåede et godt stykke, men er ikke blevet helt færdigt. Og vejret idag arter sig ikke til havearbejde - måske jeg skulle finde en planteskole istedet!


For nu har jeg noget bar jord til flere solskins-gule planter udover de gule asters, som skal flyttes fra husbedet.  Senere skal der da vist også lidt gule forårsløg og allium i bedet. 


Jeg havde luret, at der voksede en kirsebærlaurbær i bedet og da jeg fik fjernet vinca'en, så viste det sig, at det var et lille træ, som jeg straks kunne stamme op - ikk' så ringe endda! Og den skal blive i bedet.


Inde bag i bedet var jeg spændt på, om jeg kunne finde den daglilje, som jeg vidste jeg havde plantet efter vi flyttede hertil. Det er en orange daglilje, som jeg havde fået af sønnikes dagplejemor på Fyn. Og sørme så, den er der men bærer præg af for lidt lys og selvfølgelig uden blomster. Et herligt gensyn!

Kommentarer

  1. Halløjsa, det var lidt af et projekt, at få ryddet sådan et bed. Det skal nok blive godt med andre planter :-)

    SvarSlet
  2. Det er da noget af et arbejde. Også sjovt at finde planter som næsten er blevet væk. Jeg beskar også min uægte jasmin sidste år, da den var blevet meget stor. Den har heller ikke blomstret i år, men er næsten lige så stor igen!!
    Sød lille kirsebærlaurbær i opstammet form.

    SvarSlet
  3. Hej

    Sikke et projekt. Håber du finder nogle gode planter til bedet.

    - Ungersvenden

    SvarSlet
  4. Det er utroligt at man kan blive ved med at ønske sig nye planter. Det tager da ingen ende - heldigvis :)

    SvarSlet
  5. Du er da virkelig flittig!
    Og når en beskjærer og fjerner noe, så dukker det overraskelser opp...også spennede å se hva som dukker frem....noe en har glemt...:))
    Takk for at du titter innom meg:)

    SvarSlet
  6. Bar jord er dejligt! Så er der en undskyldning for at købe flere planter :-)
    Held og lykke med bedet

    SvarSlet
  7. @ Vivik; ja det tager tid, men også dejligt at få brugt lidt kræfter. Og de gule planter, som er der i forvejen får lov at blive, så det er heldigvis ikke så mange nye der skal i bedet :-)

    @ Gitte; så blomstrere din da helt sikkert til næste år. Min har masser af friske grene i 'taget' så der kommer helt sikkert blomster igen til foråret :-)

    @ Ungersvenden; jeg fandt ingen gule planter idag, som jeg jeg havde lyst til at købe. Jeg må på jagt en anden dag et sted med et mere varieret udvalg :-)

    @ Lene; Der er altid nye ønsker til planter til haven, altid og heldigvis :-)

    @ Inger Marie; det er så hyggeligt at finde 'glemte' planter - og det sætter ofte tanker igang om, hvor den aktuelle plante stammer fra. Vi fik lige talt om vores tidligere venner, da jeg fandt dagliljen :-)

    @ Helena; og inden købet masser af tanker, drømme og planlægning. Og en eller flere ture på planteskoler... jeg elsker at ose i planteskoler :-)

    SvarSlet
  8. Det er altid dejlgt med en anledning til at tage en tur på planteskolen.

    SvarSlet
  9. Godt stykke arbejde, du har lavet i går, skønt der bliver plads til nye planter, så du kan ose i en Planteskole :-)
    God tur

    SvarSlet
  10. Jeg er også ret træt af den vinca, der var i et af bedene da jeg tog over - den arbejder jeg også på at komme til livs. Så jeg ved hvilket stort arbejde du har været i gang med. Spændende hvad du finder af gule planter på planteskolen.
    hilsen Berit

    SvarSlet
  11. @ Lisbteh; altid :-)

    @ Høneballehaven; Tak - arbejdet er ikke så stort, når man kan se, at det skrider godt fremad :-)

    @ Berit; Ja jeg er spændt på, om jeg har fået alt med eller om den er ligesom skvalderkål - lidt rod vokser lystigt videre! God arbejdslyst til dig :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...