Gå videre til hovedindholdet

Ananaskirsebær - Physalis peruviana

Den selvsåede ananaskirsebær vokser flittigt og den er kommet i blomst. Men blomsterne sidder gemt under bladene, så man skal kigge godt efter for at se den lille gule blomst.


Jeg undres gang på gang over, at jeg ser et med øjet, men når jeg ser det samme motiv på et foto, så ser jeg ganske andre ting. På dette foto opdagede jeg, at stænglen er ganske dekorativ med dens stribe!

Og da jeg fik set kigget planten endnu mere efter i hjørnerne, så var der sørme også frugter på vej. De sidder i små hylstre, som ligner 'lanterner' a la stauden japanske lygter. Når 'lanternerne'  visner, så er ananaskirsebærret indeni ved at være moden.


Sidste år syntes jeg ikke, at jeg fik nok ud af ananaskirsebærret. Jeg tror, at det skyldtes følgende;

  • bærrene faldt løbende til jorden, nogle modne andre umodne. Jeg havde nok en forventning om, at der blev mange modne på én gang 
    • i år skal lanterne skal tjekkes for at få bærrene plukket på det rigtige tidspunkt dvs. løbende og uden forventning om, at kunne plukke mange på én gang! 
  • planterne blev omkring 1,5 m høje og 1 m brede, så de fyldte alt for meget i drivhuset
    • i år skal planterne beskæres for at begrænse deres vækst

Kommentarer

  1. Det ser ud til at være en spændende plante især med de stribede stængler og små blomster.

    SvarSlet
  2. Hei susanne:)
    Dette var en helt ny plante for meg,kjenner den ikke,Annanaskirsebær...flott navn.
    Smaker den som kirsebær,hvilken farge er det på frukten...??
    God sommerkveld fra meg i Hagerommet:))

    SvarSlet
  3. hej! på svenska kallar vi den för kapkrusbär eller Physalis rätt och slätt. Jag odlar mina utomhus mot en solgassig södervägg och min erfarenhet är att de ska ha jättemycket med vatten och mycket näring... och att de behöver ordentliga stöd.

    Kramar Anna Vattenkanna

    SvarSlet
  4. Hmm... har også en men anede ikke den blev så stor - har den dog i en potte så mon ikke jeg ka' styre den ;0)

    SvarSlet
  5. En sjov plante. Jeg havde den også for mange år siden i en lille havestue, hvor den også fyldte alt for meget, men jeg tænkte ikke på at man kunne beskære den. Vi fik heller ikke det store udbytte ;-)

    SvarSlet
  6. Sådan to har jeg også. Jeg anede heller ikke at de blev så store! Den ene står i drivhuset og fylder allerede alt for meget. Den anden står i en krukke, som jeg flytter udenfordrivhuset på de gode dage - men den er ikke nær så stor. Glæder mig til høsten af dem:-)
    Så vidste jeg helle ikke at den hed ananaskirsebær - jeg har kaldt den jødekirsebær.. Ups!
    Flotte billeder du har taget.

    SvarSlet
  7. Også min erfaring sidste år! Planten blev kæmpestor, men bar også rigtig mange frugter. Desværre vadede jeg rundt i nedfalden frugt, og det virkede nemlig ikke som om de endnu var helt modne. Da jeg samme år også havde tomatillio, må jeg sige at jeg blev mættet med jungleplanter i mit lille drivhus, her kræves vist et væksthus...!

    Men smukke er de og sjovt med de stribede stængler, det havde jeg altså heller ikke bemærket :o)

    SvarSlet
  8. Har tidligere haft den i drivhuset, og det gav masser af bær, men desværre havde jeg meget bøvl med lus i den hvert år. Så derfor blev den i år droppet.

    SvarSlet
  9. Hvor lyder den spændende :)Har du selv sået den fra plante eller købt den ? Og skal den stå i drivhus eller kan den godt vokse nok til her på vores breddegrader på friland?
    Jeg er vild med annanas kirsebær og synes det kunne være sjovt at have den selv..derfor en masse spørgsmål..
    Fortsat god aften
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  10. @ Lisbeth; dE er søde de små blomster, men man skal lede efter dem under bladene!

    @ Inger Marie; nej den smager ikke af kirsebær, men mere i retning af et stikkelsbær. Frugten er orange og den er god at bruge ex. i frugtsalater :-)

    @ Anna; det kan være, at jeg ikke har fået planten vandet tilstrækkeligt sidste år. Det må jeg gøre bedre i år og så give dem en god støtte. Tak for tipsene :-)

    @ Merete; jeg havde også min i krukke sidste år og den blev meget stor alligevel - derfor vil jeg også igang med saksen nu, efter sidste års erfaring :-)

    @ Ina; ja den bliver stor, så jeg vil helt sikkert forsøge at begrænse den i år!

    @ Sct. Helana; Ja de bliver hurtigt alt for store

    @ Fru Friis; jeg blev også mættet sidste år. Men da planten gav udtryk for, at den ville være i mit drivhus, så gav jeg efter ;-)
    Ja sjovt som øjet kan snydes!

    @ Tim; Hvis det er den plante som tiltrækker lus, så ville jeg også droppe den. Jeg har dog ikke haft problemer i den retning (endnu og håber heller ikke, at jeg får det!)

    @ Karina; Det er en selvsåer fra sidste år. Og sidsteår købte jeg den. Læste et sted, at man bare kan tørre frøene fra de ananaskirsebær, som vi kan købe i supermarkederne og så dem.
    En af mine læsere har den på en varm sydmur, så jeg tror, at den kan stå ude under lune forhold.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op. Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed. Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne   artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle . Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen . Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i g...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Natlys - nu med rettelse

Så er natlys i blomst også kaldet kl . otte blomsten. Navnet hentyder til, at blomsten springer ud kl . otte ( kl . 20). Men blomsten lever ikke helt op til navnet. For kl . 20 var den ikke sprunget ud og heller ikke kl . 21 hvor dette billede er taget. Men kl . 21.30 stod jeg og iagttog, at de enkelte blomster sprang ud. Et fascinerende skue - det virkede som om, at blomstens kronblade prøvede at holde sammen på blomsten, men pludselig var udspringskraften for stor og kronbladene måtte give efter og åbnede sig i et "smæld" (som jeg selvfølgelig ikke kunne høre). I morgen formiddag står disse blomster stadig og lyser, men som dagen skrider frem vil blomsterne visne mere og mere for til sidst at være visnet helt, som blomsterne der ses i baggrunden af billedet. Blomstringen starter for neden på stilken og bevæger sig opad til toppen - én blomst hver dag. Der er rigtig mange blomster på samme stilk, så på trods af at den enkelte ...