Gå videre til hovedindholdet

Plænebedet

Det er meget sjældent, at jeg viser udsnit af bede her på bloggen. Men I fik et igår af det 'nyrenoverede bed' i forhaven.  Og nu har jeg sørme lyst til at vise endnu et bed, men denne gang et bed, som er placeret midt i græsplænen.

Sønnike har spurgt adskillige gange, om vi ikke kunne nedlægge beddet, da det ville være godt med noget mere græsplæne til at spille fodbold på. Men der er en stribe græs ved siden, hvor han med Global Goal kan træne fodbold-teknik. Det er Global Goal, som ses til højre i billedet. Et super redskab til at træne tekniske øvelser mm. og jeg vil gerne anbefale det, hvis du har et barn, som går til fodbold!


Bøgen som står i midten bliver formklippet hvert år. På trods af, at jeg klipper alt nytilvækst væk med hæksaksen, så bliver den alligevel større og det bliver sværere og sværere at nå toppen (noget skidt når jeg ikke god på en stige!). Og jeg ser nu på foto'et, at den er ved at blive lidt langhåret og allerede trænger til en klipning.

Bedet var anlagt, da vi overtog haven, blot var det større og der var en taks foran stenen. Taks'en har vi fjernet, for den var blevet noget ranglet og tyndbenet. Og så også for at tilgodese lidt plæne til sønnikes fodboldspil.

Istedet for taks'en har jeg plantet de hvidbrogede hosta'er, som har groet i en krukke i mange år forinden. Mht. bladform så ligner de meget bladene fra violen, som står lige ved siden af. Men jeg synes egentligt, at det giver bedet ro, når nu bladene trods alt er så forskellige.

Bagved stenen har akelejerne fyldt den ene langside af bedet. De er nu klippet ned og der er kun bladene tilbage.

Her ses bedet fra den anden side. De gule dagliljer blomstrer stadig flot og der er endnu en del knopper tilbage. Ved siden af den lyserøde småhjerte, som efterhånden har blomstret i rigtig lang tid.

Dette er langt fra et monokromt bed, som jeg går og drømmer om at få etableret i haven. Men dette bed skal have lov at være flerfarvet, for planterne er meget etablerede her. Istedet vil jeg gerne fylde flere dagliljer i bedet i venstre side, som erstatning for akelejerne, som fylder alt for meget i bedet. Blot skal dagliljerne blomstre senere, så bedet har farver over længere tid.

Kommentarer

  1. Det er et fint bed, du har i plænen.

    Hvis din formklippede bøg er ved at være for stor, kan du vel give den en hård beskæring til vinter, ligesom man kan give en bøgehæk en hård beskæring.

    SvarSlet
  2. HVor er det enkelt, fint og stilfuldt! Jeg elsker Hosta.... og de står godt til sten!

    SvarSlet
  3. Hej Vivik
    Normalt plejer jeg kun at klippe den her først på sommeren, men jeg vil da prøve at klippe den hårdere til vinter. Tak for tippet :-)

    Hej Marianne
    Enig og jeg synes, at de hvide er ekstra gode til stenen :-)

    SvarSlet
  4. Jeg synes det er et sødt bed du har :-) Det lyder som en god idé med flere dagliljer, måske kan der stadig være et par akelejer imellem dem.

    Jeg kan rigtigt godt lide din formklippede bøg. Er det bare en almindelig bøg eller en hækplante?

    Og lækre sten... jeg elsker sten :-)

    SvarSlet
  5. Altid smukt med et formklippet træ og jeg syntes bestemt også det er et lille fint bed du har.

    SvarSlet
  6. Dejlige billeder! - Jeg har også en formklippet bøg, man skal være ret hård ved den, ellers tager den til i højden. Jeg bruger gerne ørnenæbet til toppen, for at undgå ikke at skulle for langt op på stigen(som jeg heller ikke bryder mig om) :)

    SvarSlet
  7. Det er et fint lille bed og en perfekt måde at have et bøgetræ i haven på:)

    SvarSlet
  8. Ja, jeg forstår ikke, at du ikke lidt oftere viser dine bede frem på bloggen. Det er altid godt at blive inspireret og du har jo nogle fine af slagsen.

    M.h.t. dit tangspørgsmål på min blog den anden dag, så vover jeg at bruge tangen til alt. Mest fordi det er ålegræs og ikke lugter af hverken tang eller salt. Måske har bunkerne jeg tager af ligget på stranden hele vinteren. Muldlugten er meget tydelig. Desuden gror der mange narcisser lige der, hvor jeg henter og jeg tænker at, hvis de trives, så gør alt andet nok også.

    Ha´ en god aften
    Birgitte

    SvarSlet
  9. Hej Hanne
    Ang. bøgen, så ved jeg ikke hvilken det er, for den stod i haven, da vi overtog huset. Men den har ihvertfald kun én stamme, hvis det siger noget som helst?
    Jeg tror, at der bliver plads til et par akelejer alligevel :-)

    Tak Jette :-)

    Hej Flora
    Ja, jeg har nok ikke været hård nok ved den! Den får en ordentlig tur til efteråret!

    Tak Lisbeth

    Hej Birgitte
    Mht. til mine bede, så viljeg gerne vise nogle, som jeg er tilfreds med - men intet er jo fuldendt og som du skriver, så er det altid godt at få inspiration :-)
    Tak for dit svar vedr. tangen - jeg har tidligere haft en pose med fra Vesterhavet, men turde ikke rigtig bruge det af frygt for, at planterne fik for meget salt!

    SvarSlet
  10. Flot...flot... lige min stil med sten i haven

    SvarSlet
  11. Hej Tim
    Ja det giver noget variation i haven med forskellige strukturer :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

Flere billeder fra Botanisk Have

Da Signe og jeg var i Botanisk have igår var der selvfølgelig - ja gæt selv når Signe deltager - masser af solskin, som vi kunne få glæde af mens vi fotografierede. Beviset på solskin ses lige her. Der var mange blomster, som vi ynder at dyrke som stueplanter. Men i drivhusene med de rigtige klimaforhold, så var planterne meget store. Der var bl.a. denne smukke bougainvillae og på dansk trillingeranke. Fantastisk at det også er muligt at dyrke citrustræer i drivhusene og det endda med masser af frugter. Da jeg så citrustræerne fik jeg associationer til vores dejlige familieferie på Kreta i oktober 2010. Øverst en blomst fra mandarintræet og mon ikke det er en mandarin fra træet, som er tilfældig placeret på en pæl lige inden for døren. Vi skulle selvfølgelig også i sommerfuglehuset og vi fik da lige lejlighed til at få et billede af én af de to sommerfugle vi så. Jeg håber da, at sommerfuglene blot gemte sig blandt planterne. Men det var ikke  helt let at...

Lyst til 'foto-safari'?

Jeg 'elsker' at fotografere med mit spejlreflekskamera og da jeg i en periode efter indbruddet ikke havde ét savnede jeg det meget. Det var ikke det samme at fotografere med et lille kompakt-kamera. Men jeg har stadig meget at lære for at få det optimale ud af DSLR-kameraets mange indstillinger. Og et kursus er absolut på ønskelisten. Men på blogtræffet i Life's have og til åben bloggerhave hos Hanne talte vi bla. om, at det kunne være sjovt at mødes for netop at tage foto's og lære af hinanden ift. DSLR-kameraernes mange muligheder. Og S igne og jeg aftalte, at vil ville sætte hinanden stævne for at 'lege', hvis hun fik et DSLR-kamera i fødselsdagsgave. Vi har derfor aftalt at 'lege' med vores kameraer i Botanisk Have  førstkommende søndag, altså søndag  d. 29. januar.  Hvis du har lyst til at 'lege med' så er du meget velkommen :-) Vi mødes indenfor i Palmehuset kl. 13. Idag tog jeg dog lidt forskud og lavede min egen fotosafari i have...