Gå videre til hovedindholdet

D for ...

Det er fredag og weekend og dermed tid til ABC Scandinavia, hvor vi er nået til D! Så jeg siger;

D for Drivhus 

og ikke nok med, at det er et hus der kan drives planter i, så er det for øjeblikket også et hus der står i driver - snedriver ;-)

Hvert forår drømmer jeg om en stor høst af afgrøder fra drivhuset. Jeg kan næsten allerede nu smage hvordan en nyplukket agurk eller en solvarm cherrytomat smager, uhm. Og jeg drømmer om, at klippe fra en masse varmekrævende krydderurter og planter ex. rosmarin, basilikum og chili.

Tomater og krydderurter har jeg rimelig succes med, men agurkerne slås med spindemider og i år var der nogle "dyr" i drivhuset, som spiste bladene på planterne, så udbyttet var ikke stort.

Jeg har stadig meget at lære om, hvordan jeg skal dyrke i drivhuset for at få et optimalt udbytte. Nu drivhuset står med sne og det er frostgrader, så er det måske tiden til at søge viden i bøger og på nettet. For drømmene lever fortsat og jeg er sikker på, at forårs-drivhus-optimismen vender tilbage og at der vil blive  købt plantesække, som bliver plantet til igen - akkurat som i det forgangne forår!

Kommentarer

  1. Driv(e)hus - rigtig god ide ;-)
    Jeg kan også ind imellem drømme om et drivhus og alle de lækre sager, man kan plukke i sådan et, men det bliver nok ved drømmen, for jeg er ikke så god til at passe sådan noget så entusiastisk og konsekvent, som det er nødvendigt.
    Smukt D-bidrag - god weekend til dig.

    SvarSlet
  2. Hej Ellen
    Driv(e)hus - godt tænkt, thi hi. Ja, det kan være, at det er ved det konsekvente og vedholdende filmen knækker ift. udbyttet! Også en god weekend til dig

    SvarSlet
  3. :-)
    Driv- eller drive....det var skoj tänkt!
    Härlig bild tycker jag som gillar snö ;-)

    Ha en skön helg.

    SvarSlet
  4. Hej Pysselfarmor
    Tak. Jeg ønsker også dig en dejlig weekend

    SvarSlet
  5. Hi hi driv(e)hus dejligt leg med ord og rigtigt godt valg for D. :)

    SvarSlet
  6. Hej Catarina
    Ja, der er mange af de danske ord kan tvistes :-)

    SvarSlet
  7. Åhhh, så bra tänkt! Och vad härligt att ha ett eget drivhus så man kan starta våren lite tidigare :-)

    SvarSlet
  8. Hej Lifecruiser
    Ja det er rigtig dejligt at følge planternes vækst i foråret hvor man trænger til grønt liv :-)

    SvarSlet
  9. Godt d-valg, et drømme-drivhus.. En af mine veninder har et drivhus, som hun primært bruger til at drive i, sidde og læse, drikke et glas vin, og nyde livet i, når det ikke er helt varmt nok til rigtig at være ude.. :-)

    SvarSlet
  10. Hej Inge
    Sådan et drivhus kunne jeg også godt drømme om at sætte mig til at drive i :-)

    SvarSlet
  11. Selvsagt er et drivhus, et hus som driver i en drive

    Ha ei god helg :)

    SvarSlet
  12. Haha, härlig ordlek.
    http://fotoentusiastenfotoblogg.blogg.se/category/abc-scandinavia.html

    SvarSlet
  13. Drivhus i driver.....Dejligt valg for D :-)

    SvarSlet
  14. Vi har ikke drivhus - terrenget er rett og slett for bratt. Så vi dyrker på barmark.
    I dette år ble resultatet 0,9 % av det pleier - kald vinter, vår, sommer og høst.

    Ha en flott helg

    SvarSlet
  15. Kamelryttersken: Tak og også en dejlig weekend til dig :-)
    Mona: Ja ordlege er sjove :-)
    Annette's space: Tak :-)
    TorAa: Det var da et trist resultat - håber du får et bedre udbytte i den kommende sæson :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...