Gå videre til hovedindholdet

Det regner med skomagerdrenge

Hold fast hvor det regner, ja man kan ligefrem sige, at "it's raining cats and dogs" (engelsk), "det regner med søm" (svensk), "sluserne er åbne", "det regner i lårtykke stråler" eller "det regner med skomagerdrenge".

Hvor stammer udtrykket "at regne med skomagerdrenge" mon fra? Her er to forskellige forklaringer;
Det er et gammelt dansk udtryk fra Læderstræde i København i 1758. En skomager straffede lærlingene for selv små fejl. En dag smed mester én af lærlingene ud af vinduet for en større fejl, hvorefter flere andre fulgte efter grundet protester. Altså regnede det med skomagerdrenge.
En anden tolkning er, at skomagerdrenge løb rundt på bare tæer og sprøjtede på forbipasserende, når det pjaskregnede på deres fridage

Planterne har vist fået slukket tørsten nu. Og jeg gad godt vide, om den gødning jeg spredte i forleden er kommet planterne til gode eller det har regnet så meget, at den blot er skyllet videre til grundvandet?

Og som om regnen ikke er nok - det blæser. På terrassen ligger masser af blade fra efeu'en som vokser op i den japanske fyr. Det ligner efterår!


Men det er nu lidt snyd. Efeu'en har vi kappet på stammen, så det er en visnende plante der smider sine blade. Den gror rigtig mange steder i haven og er ved at kvæle mange planter bl.a. i staudebedene. Så derfor skal den væk fra bedene - der er erklæret "krig" i min have!

Kommentarer

  1. skomager drenge ja det har godt nok regnet.

    Vi har igså erklæret efeu'en krig. 4 frugttræer var helt dækket, satte faktik stillads op om træerne for at hjælpe træet frit. I de vildere dele foår den lov at boltre sig som jorddække, men skægt nok generer den ikke nøddehegnet.

    Den er eggentlig ikke så slem at fjerne, men kan vist virke lokalt irriterende, men pyh hvor jeg slås med frøplater af den. Så hvis du bare havde manglet så kunne jeg hjælpe.

    Mon ikke næringen er blevet godt fordelt, men det er jo ikke så let at afgøre.

    SvarSlet
  2. Hej Karen
    Du har ret - den er ikke så svær at fjerne, men jeg kommer altid til at nyse af de "støvede" gamle planter jeg river op.
    Ja det er da pudsigt, at den ikke generer nøddehegnet. Gad vide hvorfor?

    SvarSlet
  3. Måske det er den glatte bark.. for nu jeg tænker så var den heller ikke gået i den store kirsebær som netop også har en glattere barktype, og birketræerne er den heller aldrig rigtig kommet op i.

    Rynkeblad giver mig forresten også kriller, og den vokser så kraftigt at den hele tiden skal beskæres så den er bandlyst, den skal jeg aldrig ha igen - hostede i flere dage og selv år efter kan jeg få kvælningsfornemmelser af at tænke på den.

    SvarSlet
  4. Hej Karen
    Rynkeblad har jeg aldrig haft i haverne og det lyder heller ikke til, at jeg skal have den!
    Måske er det barktypen, måske! Vi har dog et birketræ, som efeuen er godt igang med at bestige.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op.


Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed.

Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denneartikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle.


Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen. Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i græsplænen og …

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede.
Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor.

Men I får lige opskriften her "på dansk".

Jeg har brugt følgende ting;
spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i5 konservesdåser med bund og top skåret afrund folie tærteformen-gangs karkludhåndklæderør, som er lidt længere end spandens højdepottejordplante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet.

For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at vandet aldrig kan stå højere end hu…

Pæon-aften

Jeg havde en dejlig tirsdag aften, idet jeg var i Hvalsø hos Pæoneksperten. Jeg var så heldig at jeg havde fået lokket min søster med dertil. Arrangementet foregik i pæonhaven, hvor vi havde lejlighed til at gå rundt og nyde alle de dejlig pæoner - og der er rigtig mange forskellige!


Claus Dalby var i haven for at fortælle om sin bog 'Bonderoser og pæoner'. Men lige inden Claus gik på,   så svarede Thomas fra Pæoneksperten på konkrete spørgsmål vedrørende pæoner.

Og jeg blev da lige en kende klogere i forhold til den forestående flytning af min pæon. Thomas fortalte, at for at sikre blomstringen, skal den deles, sådan at der er 3-5 rodskud (tror jeg nok, at han kaldte dem) på hver plante. Pæonen stimuleres derved til at danne nyt rodnet og dermed blomstre - så tager det forhåbenligt ikke mange år, før den blomstrer igen.


Claus er en god fortæller og er god til at krydre sin viden omkring pæoner med små anekdoter fra haveverdenen. Han fortalte bl.a. om hvordan Itoh hybriderne er…