Gå videre til hovedindholdet

Jeg glæder mig - igen :-)

Hvor tiden dog går ... Men heldigvis går den mod mere varme og endnu mere grønt og farvet i haven - det er sådan en skøn tid vi går i møde.

Jeg har haft lidt tid i et par dage til at gå i haven og få fjernet det værste ukrudt - hold da op, hvor gror det hurtigt og den første mælkebøtte var allerede klar til at smide en masse frø. Jeg mødte en masse mariehøns på min færd, og det tyder godt for bestanden i år.
Men den kommende weekend er helliget haven, for da får vi besøg af et vennepar, som vi "bytter have-weekend" med. Og jeg har lavet planer for os.

Måske husker I, at vi sidste år fjernede en masse stedsegrønt og fældede nogle fyrretræer? En stor del af bedet er jeg ikke kommet længere med, så der skal vi arbejde videre.

Forrest i billedet ses mit store problemområde. Et tidligere bassin, som blev fyldt med "købemuld" med skvalderkål. Jeg har opgivet bedet, så i stedet skal der lægges fiberdug på og småsten ovenpå - perlesten er bestilt.

Derudover skal vi i gang i bedet bagved. Det er blevet ryddet for etårigt ukrudt, men der er fortsat lidt grønne buske, efeu og agersnerler, som skal fjernes. De der agersnerler er jeg ikke stolte ved, men jeg håber, at jeg kan tøjle dem, så de ikke får lov at kvæle den kommende beplantning.

Den gamle "væg" på bedet er mør og holder intet. Den skal udskiftes og det bliver magen til stakittet bagved, så det bliver ens at se på. Den nye væg skal også males sort (på sigt).

Da bedet er forhøjet og ligger solrigt er det et tørt bed. Jeg et derfor ønske om, at det skal beplantes med prærie planter og samtidig vil jeg gerne have lidt flere græsser ind i mine bede - blandt andet inspireret af Madam Bæk's have, som jeg besøgte i september 2012.

Jeg tog derfor til Overdam Planteskole, som har specialiseret sig i græsser. Jeg fortalte Poul, som ejer planteskolen, om mine ønsker og han lavede straks et forslag til beplantning. En super service som helt sikkert gør, at jeg vender tilbage senere. Forslaget blev snakket igennem og det endte med, at jeg købte planter til hele bedet.








Og nu kan det bare ikke blive lørdag hurtigt nok. Jeg glæder mig så meget til planterne skal i jorden. Og til at det grimme skvalderkålsbed bliver kvalt og det kommer til at se pænt ud i hele det område, som er så synligt fra terrasse og endda også fra stuevinduerne.

Kommentarer

  1. Hej Susanne
    Super god ide med "bytte haveweekend" så der rigtigt bliver gået til den :o)
    Skvadderkålen skal nok komme ned med nakken nu hvor den bliver dækket til.
    Det bliver spændende at se præriebedet når du får lavet det.
    Rigtig god havearbejdslyst fra Linda

    SvarSlet
  2. Det lyder som et spændende præriebed. Føj da, ligefrem at importere skvalderkål for penge, det er en ond skæbne.

    SvarSlet
  3. Held og lykke med dit nye bed og god arbejdslyst, det bliver hyggeligt.

    SvarSlet
  4. Sikke en masse, der kommer til at ske. Glæder mig til at se resultatet :-)
    Knus Signe

    SvarSlet
  5. Hej Susanne
    Ja der er masser af mariehøner at glædes over i år.
    I kommer vist ikke til at kede jer i weekenden, rigtig god arbejdslyst til jer alle og jeg glæder mig til at se det færdige resultat ;)

    SvarSlet
  6. Herligt mariehøne billede!
    Spændende med det nye bed og arbejds lyst :-)

    SvarSlet
  7. Rigtig god fornøjelse med arbejdet - de lover tørvejr til havearbejdet. Glæder mig til at se bedet i sommerens løb, når det hele er kommet op -

    SvarSlet
  8. Hej Susanne.Er da rigtig spændt på at se dit stenbed med planter........er vild med græsser.
    Og super ide med en have weekend med vennerne............det har vi også gjort nogle gange.Jeg skal jo til plantemarked i Lyngby på søndag.
    God aften Knus Jette

    SvarSlet
  9. Det lyder så hyggeligt at I mødes og hjælper hinanden med projekter i haven og det bliver godt når dine planer bliver udført, det bliver rart at få gemt skvalderkålen og etableret dit nye bed med de nye planter:o)
    Rigtig god arbejdslyst.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.