Gå videre til hovedindholdet

Tobakspibeplanten

Så er der ved at være godt grøde i tobakspibeplanten og den har efterhånden dannet en frodig grøn væg på af rionettet.

De nye ranker, som skyder fra de ældre grene, snor sig godt og ivrigt omkring hinanden for at holde sig oprejst. Og stort set hver eneste dag må jeg sno tobakspibeplantens nye ranker ud og flette dem ind i rionettet. 
Når først tobakspibeplanten har fået fat, så har den stor gro-kraft og jeg er noget spændt på, om dette espalier er stort nok til at "huse" planten. Hvis ikke  så må jeg finde en løsning med at lægge et par stolper øverst på dette espalier og som rammer espaliet på den anden side af havegangen. 

I bedet bag tobakspibeplanten har jeg lavet et bed med vibeæg, som selvfølgelig er afblomstret. Og nu er de lyserøde høstanemoner god på vej. Sidste år var høstanemonerne små og undseelige planter, men dog med lidt blomster i. Men i år ser det ud til, at de vil blive noget kraftigere -og mon ikke de kommer med en noget større blomstring. 

Det bliver spændende at se bedet i blomst mellem den grønne tobakspibeplante-væg og det sorte plankeværk.  

Kommentarer

  1. Det er en smuk plante :) og lyserøde blomster imod grønt og sort er altid godt :)
    Kærlig hilsen
    Marianne

    SvarSlet
  2. Ja, når den først får fat, så sker der noget :) Jeg tror det kunne være flot, hvis den fik lov til at forbinde de 2 espalier.

    SvarSlet
  3. Spændende hvor stor den når at blive på en sæson. Det lyder også som et fint bed, du har kreeret.

    SvarSlet
  4. Er det kun en plante der fylder så godt.....ser bare godt ud.
    mvh. plateauet-haveliv

    SvarSlet
  5. Jeg har også tobakspibeplante, omend en helt ung en, og den skulle efter sigende kunne blive enorm stor. Jeg tror godt at du kan få dækket hele rionettet i år. Den ser rigtig godt ud, og jeg glæder mig til at min vokser sådan til.

    SvarSlet
  6. Hej Susanne.Der er da godt gang i tobakspibeplanten.Jeg siger som Ulla at det kunne blive flot at forbinde de to espalier.Og jeg er sikker på at det vil rigtig flot når høstanemonerne blomstre.God weekend knus Jette

    SvarSlet
  7. Hvis tobakspibeplanten bliver beskåret lidt i foråret, sætter den tempoet lidt ned, og bliver nemmere, at have med at gøre :)

    SvarSlet
  8. Velkommen hjem fra staterne søde Susanne hånber du havde en dejlig tur.

    Jamen hold da op....der er grøde i den - så smuk grøn og frodig den er - jeg plantede én sidste år ved min udebruser....den har desværre ikke vist tegn på liv over hovedet.

    Jeg syntes at din lupin og dine katteurt i et tidligere indlæg er et helt fantastisk smukt match......nogle gange er tilfældighederne bare smukkest...så niks pille hvis du spørger mig ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri...

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...