Gå videre til hovedindholdet

Frugttræerne blomstrer snart og billedkomposition

Jeg blev så glad i går, da jeg opdagede, at der var blomsterknopper på de to espalierede frugttræer, som jeg fik i efteråret. Jeg glæder mig allerede til at gå i haven for at plukke et solmodent pære eller æble.

Da jeg havde taget nedenstående billeder blev jeg ret fascineret at alle de lige linier, som der var i billedet og overvejede hvordan det passede sammen med den teori, som jeg havde læst i bogen; Komposition skrevet af Casper Tyberg.
På dette billede er det æbletræets blomster på en baggrund af stakit og rionet. Jeg ser tre lodrette linier i billedet og to-tre vandrette linier. Jeg fik placeret den lodrette blomsterknop lige mellem de to andre lodrette linier og synes derfor, at knoppen nærmest får en ramme.

Derudover ligger begge knopper i to af fire krydser = rules of third. Dvs. hvis billedet deles op vandret med to linier og ligeledes med to lodrette linier med lige stor afstand vil billedet få ni lige store billedefelter. Hvor linierne krydser kan motivet med fordel placeres og gøre billedet mere kraftfuldt.

Det billedbehandlingsprogram jeg bruger (Aperture til Mac) har en funktion med beskæring af billeder. Når jeg bruger den funktion kommer der netop disse to vandrette og to lodrette linier op, som jeg bruger til at placere motivet efter.
Der også masser af blomster på vej på pæretræet. På dette billede er det fortrinsvis lodrette linier. Men den ene lodrette linie krydser med pæretræets gren lige midt i et skæringspunkt og igen er rules of third benyttet. Og er det ikke netop det punkt dit øje bliver draget mod i billedet i første omgang?

Der er flere forhold at tage højde for ved design af et billede, men dette var blot to værktøjer, som jeg leger med og som jeg synes, at disse to billeder viser ret godt.

Kommentarer

  1. Det er da også nogle virkelig gode billeder - især det første. Rart med en forklaring på, hvad det er der gør billedet så velkomponeret.

    SvarSlet
  2. Sikke nogle flotte frugtknopper, der er ingen tvivl om at der bliver lækker frugt at høste:) Jeg har i år købt en æbleviklerfælde som Berit tidligere har skrevet om og så håber jeg også at kunne høste lidt frugt i år.
    tak for linket, det er interessant læsning og jeg synes at dine billeder er blevet rigtig gode.

    SvarSlet
  3. Interessant og smukt indlæg.

    SvarSlet
  4. Som du siger så er knoppen lige som i en ramme. Flot billede som også fortæller os at nu er sommeren på vej.
    Det ville være sjovt hvis du gengav det samme motiv når knoppen er sprunget ud og igen med frugt på.
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da en rigtig god idé Linda - det er en aftale, som jeg vil forsøge at gennemføre :-)

      Slet
  5. Hej. Det var interessant. Tak for lærdommen!

    SvarSlet
  6. Godaften Susanne.En spændende vinkel at se billederne på.
    Er sikker på at du må få dejligt frugt med de flotte knopper.
    God dag i haven i morgen knus Jette

    SvarSlet
  7. Smukt ser det ud. Udsigt til lækre hjemmeavlede frugter, uhm...
    Knus Anette

    SvarSlet
  8. Sikken et flot billed ih, hvor det giver mening.Tak for kikket ind i din hverdag.Fortsat god søndag.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.