Gå videre til hovedindholdet

Skønne julegaver

Vi har haft et par dejlig juledage med besøg af kære familiemedlemmer. Juleaften med mine forældre og 1. juledag med mine forældre, svigerforældre og svoger og svigerinde. Svigermor havde ovenstående buket med som værtindegave - en rigtig julebuket i skønne mørkerøde nuancer.  

Juleaften havde vi fået planlagt så dejligt, at vi stod i køkkenet i minimum af tid og i stedet kunne nyde hinandens selskab. Sønnikes humør var helt i top og efter at vi alle havde valgt en sang til dansen om juletræet førte han an rundt i huset mens vi sang "Nu er det jul igen". 

Vores tradition omkring julegaverne er, at der bliver pakket én gave op af gangen. Sønnike stod for uddelingen og han så ud til at nyde det. 

Jeg fik mange skønne gaver fra min ønskeliste - alle relateret til haven; havebøger og fuglefodderhuse.

Jeg fik hele fem forskellige havebøger, så nu er der masser af læsestof til de kommende måneders armchairgardening og lur mig, om jeg ikke får nogle idéer til den kommende havesæson. 

Jeg er endnu ikke gået igang med at så stauder, men har en del frø liggende, som jeg har byttet mig til. Jeg håbede derfor meget på, at Anne Gines staudefrø-bog lå under træet. Så det bliver den første af bøgerne som skal studeres og det bliver her mellem jul og nytår. Og så skal jeg have gang i såningen snarest. 


Fuglene skal have det godt i min have - jeg fik tre meget forskellige fuglefodderhuse. Så er det belejligt, at der er meldt +grader de kommende dage, så jeg kan komme i haven og få dem placeret derude. Det bliver skønt at komme et smut derud i de kommende fridage - i dagslys. Jeg har nemlig fri helt frem til torsdagen efter nytårsaften og de skal nydes.

Kommentarer

  1. SKØNNE julegaver... familien har sandelig forstået det :o) God fornøjelse i sofaen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de har vist opdaget, at jeg er glad for haven ;o) Tak, jeg er sikker på, at jeg vil nyde at bladre og gøre mig klogere på mange forskellige emner i de nye bøger :-)

      Slet
  2. Svar
    1. Thank you and a Happy New Year to you :-) By the way - love Michael Boublé and his christmas-songs :o)

      Slet
  3. Dejlige julegaver du har fået.
    Ha` en god 2. juledags aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er det rene guf jeg har fået i julegaver :-)

      Slet
  4. Fine, smukke julegaver - jeg er sikker på at du er i syvende boghimmel og fuglene ligeså:)

    kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret - jeg er begejstret og det er jeg sikker på, at fuglene også bliver :-))

      Slet
  5. Åh nogle dejlige havegaver, som jeg sukker lidt over, selvom jeg faktisk er super glad for egne, men vist selv må plyndre en boghandel snart;0)

    Dejlig aften og mange julehilsner fortsat fr
    Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er skønne gaver og der er til mange timers underholdning.
      Hvis du skal på bogjagt, så er bøgerne af Anemette Olesen svære at få fat i hos boghandlerne, men de kan skaffes for rimelige penge på Anemettes eget forlag; http://www.anemetteolesen.dk/bogsalg2. God "jagt" :-)

      Slet
  6. Sikke nogle dejlige julegaver til dig og til fuglene.
    Det er skønt med læsestof til vinteren, som vi nok må forvente varer et par måneder endnu:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er skønt at have læsestof til et par laaange vintermåneder - inspiration fra bøgerne og drømme deraf gør månederne kortere :-)

      Slet
  7. Ikke så tosset med bøger i julegave. Jeg fik også staudefrøbogen, så der er læsestof til mørke vinteraftener.

    Fuglene bliver da ordentligt forkælet med alle de foderhuse

    SvarSlet
    Svar
    1. Staudefrøbogen glæder jeg mig til at læse og blive klogere af. Og så skal bytte-frøene sorteres og de første skal såes efter anvisninger fra bogen.

      Ja, det håber jeg, at de gør. Men må vist have fat i én eller anden ting, som jeg kan give fuglene vand i - de bliver sikkert tørstigt af alt den foder :o)

      Slet
  8. Uhm sikken en masse armchairgardening, det nu kan blive til de næste dage.
    God fornøjelse - også med staudesåningen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er lækkert med nyt og spændende litteratur :-)
      Tak - var lidt ude i dag, men det blev ikke til så meget, for det var godt nok koldt :/

      Slet
  9. Sikke dejlige havegaver. Dejligt med nyt havelæsestof til vinteren. Jeg fik også et par havebøger :-)
    Fine foderhuse, dem bliver både du og fuglene helt sikker glade for.
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen til som fast læser :-)
      Det er skønt med havelitteratur - det tror jeg aldrig, at jeg får for meget af.
      Fik det første hus sat ud i dag - mon ikke de næste kommer de følgende dage, så også fuglene kan få glæde af dem :)

      Slet
  10. Hej Susanne.Dejlige julegaver du har fået.Har også den nye bog fra C.D.Der er da til nogle timers læsning.Fik også et sødt fuglehus af min søster....skal lige finde ud af hvor det skal placeres.Godaften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig, den bog kommer indeholder mange timers dejlig læsning og mon ikke også, at der udspringer nogle drømme derfra :-)
      Det vil jo være dejligt at få fuglehusene placeret, så vi kan se den indefra og nyde fuglelivet, så der skal tænkes over placeringen ...

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad