Gå videre til hovedindholdet

Det spiller ikke rigtigt

Det lange bed langs huset var jeg rigtig tilfreds med i foråret, hvor alle løgene, som var lagt i efteråret 2011 blomstrede. I foråret så det sådan ud.


Men siden da synes jeg ikke rigtig det har været optimalt at se på. Blomstringen har været meget spredt og jeg synes ikke, at det rigtig har spillet i forhold til den forestilling jeg har haft om, hvordan bedet skulle se ud.

Lige nu er det mest blade at se i bedet og det ser enormt rodet ud. Der er enkelte hvide hjulkroner, som ikke syner af meget. Den lyserøde storkenæb blev klippet ned i juli og har nogle enkelte blomster igen. En hvid asters er begyndt at blomstre og der er lidt hvide staudelathyrus, som stadig blomstrer. Og lidt duehoved. Men det er så også det i det store bed, som er ca. 20 m langt.



Det er ellers det bed, som jeg har arbejdet med i længst tid, men, men, men ... det vil ikke lykkes. Og måske er jeg i virkeligheden slet ikke til de sarte farver. Ihvertfald så er jeg lykkedes rimelig godt med det blå og det gule bed, så måske skal jeg sadle helt om og skifte farver i bedet.

Faktisk går jeg og leger med tanken om at grave hele bedet op og plante det til med blomster i mexicanske farver - rød, gul, orange, pink og lilla - det skal ikke være kedeligt.

Kommentarer

  1. Ja eller måske bare tilføre lidt flere med røde nuancer i bladene, som så kan matche din smukke japanske løn. Det kunne da være flot! Evt. tilført lidt græsser som også kan fås i rødlige nuancer. Men iiihh hvor jeg kender det Susanne, jeg kan også tit komme i tvivl. Men det var altså mit bud!

    SvarSlet
  2. Godaften susanne.Ja! det går ikke atid som man kunne tænke sig.Jeg graver jævnligt mine bede op,når jeg ikke synes de ser godt ud.Men det er et stort arbejde i så langt et bed.Jeg er selv igang med nye bede,og har lige fældet et træ.(se nyt indlæg)Er spændt på hvordan det bliver.
    Hvad med nogle hortensia i bedet,det har jeg selv held med.knus Jette

    SvarSlet
  3. Jeg kan godt se, hvad du mener Susanne, der mangler lidt farver :-D
    Det er da ellers flot, og frodig. Men det er der jo råd for. Heldigvis.
    Det lyder da spændende med et Mexicansk bed :-O ;-D
    Mit trærodsbed, som jeg ellers har arbejdet hårdt på her i år, at få til at gå op i en højere enhed, er mislykkedes. (Det har været utroligt flot i perioder, men nu er det bare trist trist trist) Mit bed mangler helt bestemt nogle farver, også har der været for meget hvidt og lysegult. Men det skal der laves om på til næste år. Til næste år bliver det meget bedre ;-D
    Marianne.

    SvarSlet
  4. Mine erfaringer siger at det kan være svært at lave smukke bede, når bedet er så langt og smalt. Blomsterne kommer nemt til at stå på en lang række og det kan godt se lidt rodet ud.
    Dit bed var smukt i foråret.
    Ville det være en ide at udvide bedet lidt, så du har lidt mere plads at boltre dig på?

    SvarSlet
  5. Bedet var drøn flot i foråret:-) Det er langt sværre nu hvor alt er vokset til, blevet højt og langt, visnet lidt og mistet den friske grønne farve, uhh hvor jeg også kender det!
    Hortensia synes jeg også er en god ide, og røde nuancer og evt også lidt dybere. Lav Buksbum eller taks til opdeling i flere bede og/ eller klippet i halv- eller helkugler, også lidt højere søjler Cypres, hvor du så i opdelinger kører forskellige tone i tone. Clematis og roser op i espalie, de fås jo så de blomstre nu i mange farver, vil være et bud fra mig.

    SvarSlet
  6. Hej Susanne
    Åh hvor jeg kender det - bedet er fint og fungerer i én periode og så falder det lidt fra hinanden i en anden. Jeg går med Bente og lidt med Haverose og foreslår at du i stedet for at have Geranium over så stort et område, kunne du bryde det hele op i mindre tuer og variere med andre farver (rødt løv) og former som kugler og græs. Jeg er personligt vild med pileurt som har flotte spir her i sensommeren og danner nogle meget flotte tuer.
    Jeg ville holde samme nuancer i bedet året rundt.
    pøj-pøj med det - jeg glæder mig til at se hvad du ender op med:o)

    SvarSlet
  7. Kunne det være en idé med flere grupper af den pink kattehale vi så hos Signe og så nogen af de pink solhatte - så ville du have pink blikfang igen.Nogen af de pink høstanemoner kunne måske også pynte på helheden.

    SvarSlet
  8. Hvad med duehoved, den er skøn nu. Og den fylder ikke meget i det tidlige forår. Nogen sene dagliljer. Lidt sommerblomster til at peppe op med.

    Jeg havde nogen år et gult bed, men i forsommeren fik det lov at være mere blandet (tidlige iris, pæoner, tidlige dagliljer). Men i juli og frem var det gult, orange og rødt.

    Jeg synes nu egentlig det ser meget fint og frodigt ud, men når du nu, er begyndt at tænke nyt, ja så sker der nok noget inden længe...........

    SvarSlet
  9. Ja vi kender det nok alle, det med at et bed driller, jeg har selv kæmpet med et i flere år men i år syntes jeg at nu begynder det at ligne, men jeg er ikke så god til tone tone bede der må gerne komme lidt farver og lidt overraskelser ind.

    Skøn oplevlese du havde med en nysgerrig dreng det er bare så hyggeligt når de pludselig får øjenenen op for noget nyt her var det så spise/ dufte planter.

    Mange frodige knus til dig fra Helle

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad