Gå videre til hovedindholdet

Kartofler på karton

Jeg skal da lige love for, at kartoflerne i mælkekartonerne vil frem. De kartofler, som er sat ned i jorden skyder fint, men slet ikke i samme grad som de andre i de høje kartoner. I de høje er kartoflerne dækket med jord og de skyder ivrigt og er nærmest ved at skubbe jorden ovenud.



For at få kartfolerne undervandet, har jeg boret fire huller i bunden af kartonen og sat dem tæt på en karklud - de billige "Alt mulig klude", som kan fåes i alle farver. Kluden suger vand og fordeler det under alle kartonerne og jeg må sige, at det har virket fortræffeligt.

Jeg har set tippet i en tråd på Facebook, hvor jeg tror, at det var Anne Gine fra Staudecafeen, som kom med det geniale forslag. Mon ikke der er andre, som kan have glæde af det gode tip.

Derfor har jeg også lagt klude under de planter, som jeg har priklet ud i dag. For "de" tog ikke gas på os - det har været vådt og kun vejr til indendørssysler a la prikling af frølinger.


Her er det prydtobak og dusksalvie, som er flyttet i egen bolig. Frø til prydtobakken og frølinger af dusksalvierne har jeg fået af Marianne fra Den helbredende have - hvor er det altså skønt at vi deler :-)

Kommentarer

  1. Ja regnen fik vi, men det gik galt med solen, hvor blev den af.
    Hvor ser det flot ud med kartoflerne, god idé med altmuligklude under kartonerne.
    Dine frølinger ser også fine ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ved heller ikke helt hvad som gik galt, men havevejr blev det ihvertfald ikke i dag - øv.
      Ja, det er supereffektivt med kludene og så koster de jo ingenting. Det skal jeg ihvertfald benytte til mange andre af de planter, som skal forkultiveres.

      Slet
  2. Hi, altså Susanne - du er flittig og det ser godt ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der skal helst være noget at fylde i bedene når det bliver varmere i vejret, så ...

      Slet
  3. Spændende! Jeg har lagt 5 kartofler til spiring i en skål. Jeg har ikke urtehave og kan overskue at placere 5 sorte spande et sted i haven.
    Held og lykke med dine!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå med kartofler i spand. Jeg har læst om det, men aldrig selv prøvet det. Måske du får lyst til at vise lidt om, hvordan det går med "projektet" på din blog?

      Slet
  4. Hvor ser de sunde ud, de kartoffelspirer, wow. Jeg kom til at tænke på idag, at man burde kunne købe en bakke med 6 forspirede kartofler i planteskolen, ligesom frølinger til andre grøntsager. Jeg har nemlig ikke orket af finde kartofler og forspire dem, men hvis jeg så sådan en bakke i planteskolen og de nye kartoffel-krukker, så kunne jeg godt finde på at købe dem :-)
    Dine frølinger ser også sunde ud. Jeg har også priklet og pottet idag, for det havde jeg gemt til regnvejret. Jeg har ikke plads til at give dem hver sin potte i år, så næsten alt kommer i bakker her.
    Du skal helt sikkert nok få trængsel i bedene om et par måneder :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder da som en rigtig god idé - så iøvrigt i Lynge Planteskole, at de havde potter med kartofler med top. Men 6 forspirrede kartofler i en "æggebakke" må helt sikkert kunne tiltale mange til at prøve nogle af de nye smarte potter med hul i siden.
      Det begynder også at knibe med at få plads til mine. Og så løb jeg tør for potter, så chili og tomater må lige vente med omplantning til imorgen. Jeg har sået i avispotter og de er faktisk længere end jeg lige havde regnet med, så skal have fat i lidt høje potter.
      Ja, det har lige været vejr til prikling mm. Jeg har priklet 35 prydtobak (og de bliver store), så der bliver helt sikkert ikke plads til alle i bedene. Men mon ikke jeg kunne finde på at give lidt væk. Der var mange flere dsmåplanter, men de blev smidt ud (av, kan ikke lide at smide ud, men 35 er vist alt rigeligt!)

      Slet
  5. Hej Susanne
    Det var da en genial ide med de der karklude. Det må jeg prøve,når jeg kommer i gang med såningen. Er da total bagefter kan jeg godt se så langt mange af jer er. Men sidste år kom jeg for tidligt i gang, med ranglede planter til følge. Så det gad jeg ikke i år.

    Har købt de der smarte potter til at plante kartofler i, så det var da en ide at lave et indlæg på min blog om det..

    PS.. Forsinket tillykke med fødselsdagen :))

    SvarSlet
  6. Ja også et forsinket tillykke fra mig jeg var/ er da kommet noget bagefter i denne påske ferie.
    Dejligt at du faktisk er noger et godt stykke med din køkkenhavehøjbedsprojekt.
    Mit projekt måte opgis at gøre færdig i går så vi kørte til Tyskland og fik handlet til konfirmation( Så skal nok ikke kigge havehjemmesider i denne måned har ellers lige set et link til liljer)

    Tror de lover godt vejr næste weekend så kan vi måske komme videre.( ugen er jo lidt korter i denne uge)

    Hilsen Helle

    SvarSlet
  7. Hvor ser dine kartofler godt ud.
    Erhardt har i år forsøgt at sætte kartofler i spande, så må vi se om det dur.
    Ha` en god dag.

    SvarSlet
  8. Idéen med mælkekartonerne har jeg i min overvejelser allerede til mine selvsåede hostaer, men med kartofler ?? har jeg umiddelbart ikke hørt før !!!

    SvarSlet
  9. Jeg har stadig ikke fået købt læggekartofler eller bestemt mig for sorten.
    Det er dejligt at se dit vellykkede projekt med dine. Du har lige motiveret mig til at komme igang :-)

    SvarSlet
  10. Uha da da....jeg har helt glemt kartoflerne!
    Bedet er ellers gravet. Mon jeg får kartofler i år?

    Det er en travl tid, og passer man ikke på får man stress :O)

    SvarSlet
  11. Super duper smart med tøfler i kartoner! Så kan det hele jo også foregå i den rigtige højde på et bord el. Lign. Når man som jeg har en skadet nakke, og ikke kan grave og alt det der. Tak for indlægget, nu vil jeg få købt mig nogle læggekartofler, kartonerne har jeg, da jeg har samlet til klokkeranke og lathyrus spirer.
    Fortsat god weekend :-)// Haverose

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Dekorationer for ingen penge

Som lovet tidligere i dag, så kommer her en lille opdate på, hvad krea-ånden havde med sig. Hovedmålet var at få lavet kalenderdekorationen, så det var den jeg gav mig i kast med. Jeg havde købt små kugler (dem som man normalt hænger op på en gren) til formålet og et kalenderlys. Alt det andet er materialer, som jeg havde i hus. Den bløde ene er fra mine forældres have. Valnødderne er gemt fra sidste år og fra min brors have. Og så manglede jeg ligesom lidt mere hvidt, så jeg fandt sukkerknaldene frem. De er pakket enkeltvis ind i husholdningsfilm og derefter sat sammen tre og tre. Da jeg lavede sukkerknaldene, kom jeg til at tænke på, at for ca. 25 år siden sad jeg og mange andre og svøbte forskellige bønner, ris og andre tørrede madvarer i film og bandt de små poser på flamingo-kranse. Nu jeg havde tingene fremme, så kunne jeg lige så godt lave endnu en juledekoration - og tænk hvis krea-ånden ikke kom igen ... I brændekurven fandt jeg en god og stabil kævle, som fik e...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Fugle-mad

Grønne net fra mejsekugler er ikke den foretrukne måde, at servere maden til havens fugle på. Men jeg måtte erkende, at hvis jeg ville have et fugleliv i min baghave ved spisestuevinduet, så måtte jeg overgive mig og hænge nogle af de grønne net med mejsekugler op i grenene. Jeg lovede mig selv, at jeg ville samle nettene ind - for jeg hader at samle naboernes grønne net op i min have. For at undgå de grønne net, gik jeg stærkt inspireret af Havefolket , i gang med selv at lave noget fuglemad. Det blev en blanding af vildtfuglefrø, solsikkekerne og havregryn blandet i palmin.   Ophænget har jeg lavet ved at binde en knude med et stykke snor om en tændstik, som jeg har knækket svovlet af. Tændstikken er lagt på tværs nederst i en engangs-plastikkrus og derefter har jeg hældt den lune frøblanding i kruset. Nemt, ubesværet og med et minimum af "fedteri" fik jeg fyldt krusene og de er tilmed nemme at hænge op efterfølgende. Jeg lavede at to pakker palmin og en hel...