Gå videre til hovedindholdet

Uoverskuelig opgave afsluttet

Vi har, siden vi fældede akacietræerne, haft en stak kævler liggende i baghaven. De kævler, som kunne flækkes med en almindelig flækøkse, var ordnet og lagt til tørre i brændeskurret. Men tilbage var der en stak, som krævede mere værktøj og flere kræfter.

Jeg har spekulret meget over, hvordan jeg skulle få disse kævler flækket og fjernet fra hjørnet. Den eneste løsning jeg kunne finde, var at jeg måtte leje en maskine til foråret til formålet.

Men i den forløbne uge kom løsningen bogstaveligt talt til os. Mine forældre har været her for at se efter sønnike de sidste dage i vinterferien. Og min far havde medbragt en stor muggert, for det irriterede også ham, at de sidste ikke lod sig flække. Han brugte flækøksen og muggerten til opgaven og det kunne gøre kål på de genstridige kævler.


Der er sat i STORT kryds på to-do listen og jeg har fået et projekt mindre at gå i krig med. Jeg kan nu komme til at rydde op i området inklusiv at få fjernet de genstridige selvsåede brombærplanter og få malet havestuen. Op af havestuen står der en del rionet. Det er de rionet, som skal skæres til og placeres op af det nye stakit til klatreplanter - ét af forårsprojekterne.

Og ikke nok med, at far fik flækket alle kævlerne - han har også stablet brændet i garagen, så det kan tørre og blive brugt i den kommende brændesæson. Hvor er det dejligt.


Det er sådan en stor hjælp og jeg er utrolig stolt over, at min far har kræfter og energi til at udføre sådan en tung opgave. Tusind tak for hjælpen søde far :-)

Kommentarer

  1. Hvor er det bare skønt med den slags hjælp der kommer uventet og som sendt fra himlen. En dejlig far du har :o)

    SvarSlet
  2. Hej Susanne.
    Det er vidunderligt når man får hjælp til det man selv synes er svært. Hvor er du heldig.

    God aften til dig Susanne

    SvarSlet
  3. Dejligt når tingene forsvinder fra to do listen.
    Hilsen Helle

    SvarSlet
  4. Sikke en dejlig overrakselse, hva´.
    At få hjælp til en tung opgave, er guld værd :o)

    SvarSlet
  5. Skønt at kunne få hjælp fra sin far, og med det rette værktøj gik det lidt nemmere. Men nemt har det nok ikke været, for jo længere træet ligger jo sværere er det at få kløvet. Jeg er gift med en trænørd :o)

    SvarSlet
  6. Dejlig overraskelse for jer, at din far lige klarede opgaven :-)

    SvarSlet
  7. Sikke en sød far du har - og der er jo næsten ikke noget, det lette så meget, som STORE krydser på to-do listen :-)

    SvarSlet
  8. En skøn far du har... sikke en lettelse han har givet dig :o)
    Der er ikke noget bedre end at sætte et 'jeg er færdiiiiig'-kryds på to-do-listen :o)
    Og nu kan du komme videre med dine planer... hvor godt er det lige :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  9. Hvor er det skønt, vi har samme problem med nogle store kævler (måske jeg skulle invitere min far og se om jeg kan være lige så heldig) det er så skønt når noget kan krydses af på listen.

    Skal du så have plantet andet op af væggen i stedet for brombær?

    Kh. Anne-Mette

    SvarSlet
  10. Åh de fædre altså....de er ikke til at undvære. Flot arbejde og dejligt når hængepartier pludselig er ryddet af vejen :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  11. Tillykke med, at også du har en frisk og rørig far. Det er dejligt! Kan rigtig godt lide dit nye profilbillede!
    Skipper

    SvarSlet
  12. En aktiv far er en gave. Jeg har selv en af slagsen og det er en uvurderlig hjælp, når han kommer med al sin erfaring og energi. Så sker det også, at vi sætter et stort kryds på to do listen :-)

    Ha´en god søndag
    Birgitte

    SvarSlet
  13. Det er simpelthen bare ubeskriveligt dejligt, når man får sådan en hjælp. :-)

    SvarSlet
  14. Det må være dejligt at kunne strege den opgave ud og sikke en stor hjælp du fik. Nu er brændet jo lige til at tage ind, når først det har tørret lidt. Jeg glæder mig til at se dit bed opad plankeværket med rionet og så videre.

    SvarSlet
  15. Det er så dejligt at kunne sætte endnu et kryds på to-do-listen. Sød far du har!

    SvarSlet
  16. Ja, jeg havde også engang en super aktiv far som hjalp mig med alt muligt. Det var skønne tider :O)Han lavede både køkken og badeværelser og mere eller mindre alt hvad jeg ikke kunne selv. Nu har min mand måtte tage over :O)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad