Gå videre til hovedindholdet

Slædehundekoldt

Føj for den, hvor er det koldt - og nu kan vi da sige, at nu har vinteren har været her! I søndags nåede jeg, lige inden jeg skulle mødes med Signe i Botanisk Have, at pille juletræet lidt fra hinanden og lægge granen over de sarte planter. Jeg prioriterede de efterårsplantede planter såsom roser, blåskæg og perowskia.



Vi bor i et af de områder i Nordsjælland, som kun har fået lidt sne. Og det er vel bedre end ingenting ift. at det lægger sig som en tynd dyne over alle planterne. Men også lidt sne er faldet på selv planterne. 



Apropos frostvejr, så hørte jeg forleden i nyhederne, at smartphones skal beskyttes mod frost og at de derfor helst skal bæres tæt på kroppen istedet for i jakkelommen. Det samme gælder batterier til kameraer, har jeg læst. Batterierne løber hurtigere tør i kameraet ved fotografering i frost og frosten nedsætter batteriets levetid.

Men mon ikke, at det er de færreste af os, som bruger flere end få minutter i haven for at fotografere ved disse temperaturer? Jeg opholder mig ihvertfald kortest tid derude og foretrækker i disse dage den skønne varme fra brændeovnen.

Kommentarer

  1. Måske skulle man have været slædehund for at nyde kulden lige nu ;-)

    Det nederste billede er super flot. Er det husløg?

    SvarSlet
  2. Thi hi - nåh ja det var det man skulle være lige nu ;-) Tak og Ja det er husløg :-)

    SvarSlet
  3. Hi hi, den var god. Der er ihvertfald heller ingen fare for at mit batteri bliver så længe udendørs at det bliver ødelagt :-)
    Jeg var nu ude i over en time i dag, for jeg havde ikke nået at fået ordnet det sidste inden frosten. Så der blev også klippet juletræ :-)
    Inde under den overdækkede terrasse og mit overdækkede arbejdshjørne er alt dækket med puder og tæpper. Det er godt nok et kønt syn :-) Men jeg har ondt i ryggen, så jeg kunne ikke slæbe rundt på krukkerne. Puderne og tæpperne vejer jo ikke noget :-)
    Det ser faktisk ud som I har mere sne end vi har.

    SvarSlet
  4. Gisp jeg har da ikke tænkt på mine sidstplantede roser, måske skal de også have en grangren. Men vi har åbenbart fået lidt mere sne end jer. Så forhåbentlig beskytter det også. Jeg må lige ud med de sidste grangrene i morgen for en sikkerheds skyld.
    5 minutter ude med kameraet, så er det nok for både fingre og batterier, tænker jeg ;o)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...