Gå videre til hovedindholdet

Stærkt

Det er så stærkt at være en del af Bloglandia. Og idag fik jeg igen bekræftet, at det er så skønne og gavmilde mennesker i denne have-del. For jeg fik et brev fra Mit lille paradis, som har været så sød, at sende mig alle disse skønne chilifrø.


Jeg har altid et par chili i drivhuset og sidste år var det en chili fra køkkenet, som jeg havde taget frø fra. Derfor var det ikke til at sige, hvor høj planten ville blive eller hvor stræk chilifrugterne var. Størrelsen var ok, men det stærke glimrede ved sit fravær.

Derfor ønsker jeg i år at være sikker på, at jeg får chilifrugter, der er stærke. Og da der på Mit lille paradis blev postet et indlæg om Explosive Ember var jeg solgt. Og nu har jeg så selv fået frøene i hus plus flere andre skønne chilifrø.


Jeg har besluttet mig for, at jeg vil så chilifrøene i hjemmelavede avispotter. Jeg regner med, at planterne kan blive i avispotten således at jeg ikke skal forstyrre/skade planternes rødder, når de skal prikles ud. Jeg er nemlig verdensmester i at få meget lidt jord med planternes rødder!

Så i weekenden skal der igangsættes en lille produktion af avispotter og chilifrøene skal såes deri. Jeg glæder mig til at få chilifrøene sået, så jeg forhåbentligt indenfor kort tid, har lidt planter at nusse omkring.

Kommentarer

  1. Sender bare en masse held og lykke :0))

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :-) Det er herligt, at blogge med så gavmilde havenisser som dig :-)

      Slet
  2. Godmorgen.
    Hvor er det dejligt for dig! Sidste år fik vi en chili forærende, men den skulle være så stærk, at den næsten ryger ud af skalaen. Vi turde ikke smage den, men måske skulle jeg prøve at få en plante ud af den og så videre give frøene til jer her i blogland......
    Er det nu jeg skal igang?
    Hilsen Skipper

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder spændende med en så stærk chili og hvis du får frø ud af det, så er jeg ret sikker på, at der er "aftagere". Ja, det er nu at chilifrø skal såes, idet planten/frugterne har en lang udviklingstid.
      Men jeg ville da prøve chilien af - bare et lille bitte stykke i en middagsret. Chili er så sundt og sætter forbrændingen op :-)

      Slet
  3. du er en heldig kartoffel :) med de fine frø-gaver..
    held og lykke med dem :)
    snart go' weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. En rigtig heldig kartoffel :-) Tak jeg forventer mig mange dejlige fruger :)

      Slet
  4. Rigtig god fornøjelse med såningen. Det er vist også passende indendørsbeskæftigelse, når nu haven er gået i vinterhi ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg skal da lige love for, at det pludselig er blevet vinter og havesysler ikke længere er muligt - ihvertfald synes jeg ikke, at det er tiltrækkende derude! Så er det skøn at kunne lave windows-gardening :-)

      Slet
  5. Hvor er det dejligt, at vi er gode til at dele med hinanden her i blogverdenen. Du er jo selv en af de gavmilde Susanne :-)
    Hvad man giver til andre - kommer tifold tilbage er der vist et gammelt ordsprog der siger..

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ordsprog tror jeg fuldt og fast på og prøver netop at leve efter det - det er rigtigt rart at have lidt "tilgode på kontoen". Men jeg tror til gengæld ikke på, at jeg altid skal have noget tilbage, hvis jeg har delt eller lign.

      Slet
  6. God fornøjelse med potte-making, det lyder hyggeligt. Blogland er fantastisk og du er heldig med Chili frø leverancen, jeg håber at du får nogle flotte planter:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver skønt at komme igang med at så - og at det så bliver i hjemmelavede små potter gør da kun glæden større :-) Jeg kan kun sige, at Bloglandia er fantastisk :-)

      Slet
  7. Det er da herligt med så mange frø... og så fra en medblogger :o)
    Chili er nu ikke lige mig... det er mine smagsløg vist for sarte til... hmm hmm ;o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Skønt at vi kan dele - det nyder jeg meget :-)
      Håber du er klar over, at chili findes i mange forskellige styrker. Måske skal jeg sende dig frø fra den chili jeg havde i drivhuset i sommers - den kunne man spise rå direkte fra planten, så den var ikke stærk. Og jeg tror, at det er en udmærket begynder-chili. Du siger til, hvis du vil prøve den - så sender jeg :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...

Våd og skøn langfredagsfødselsdag

Det har godt nok være en våd langfredag. Regnen startede her omkring kl. 10.30 og så har det regnet uafbrudt lige siden. Hen på eftermiddagen måtte jeg dog en tur ud i haven - jeg trængte ligefrem til at "smage lidt på atmosfæren" derude. Kameraet havde jeg selvfølgelig med. Men jeg måtte trække ind efter et lille stykke tid for kameraet blev vådt og jeg turde ikke have det derude længere. Lidt billeder blev det dog til at regnvåde påskeliljer, som blev mit ynglingsmotiv i dag. Det er de skønne Ice Follies, som er sprunget ud. Men på trods af en mørk og våd regnvejrsdag, så har jeg haft en dejlig dag med masser af hygge, dejlig mad og skønne fødselsdagsgaver. Fra morgenstunde fik jeg en del fødseldsdagsønsker opfyldt; espalierede frugttræer, penge til "haverelaterede ting", bogen "Hemmelige haver", løbeur og en fjernbetjent udløser til DLSR-kameraet. Hen på eftermiddagen gik sønnike og ven (begge 11 år) i gang med at bage en fødselsdagsla...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...