Gå videre til hovedindholdet

Hva' Søren er den nu af?

Jeg ligger i min seng og tænker på, at der er en hel skøn havedag forude. En havedag med temperaturer, som indikerer endnu en løvfaldssommerdag. De glade og forventningsfulde tanker får mig hurtig ud af sengen, men ..... da jeg kigger ud af vinduerne bliver jeg skuffet - det hele er vådt og fugtigt derude.


Et opslag på Regionaludsigter hos DMI melder; "Først ret udbredt tåge og stedvis lidt regn, men fra sidst på formiddagen tørt med nogen eller en del sol. Højeste temp mellem 19 og 22 grader". Ja, tænk sådan kan man blive så skuffet, når forventningerne er sat (for) højt!


Nå, men så er der tid til andre gøremål indendørs ex. at surfe rundt og ligge kommentarer hos jer andre, lægge vasketøj sammen og færdiggøre den rugbrødsdej, som har stået hele natten på køkkenbordet og ... For som gruppen "Venter på far" med bl.a. Anne Dorte Michelsen i sin tid sang: "Der er altid noget at gøre for en husmor"

Kommentarer

  1. God morgen. Her i Nordjylland ser vejret fint ud, omend en smule skystrejf på himlen. Jeg håber du får en god dag og bliver tilfreds med alle dine sysler. Det et altid rart at få noget fra hånden! God søndag.

    SvarSlet
  2. *SMILER* jeg krydser fingre for at det bliver bragende solskin også hos dig i dag selv om det startede lidt vådt. Skønt endelig at komme derud og kratte, klippe og nyde igen :0)

    ......nybagt rugbrød.....mums ikke det ringeste at indtage på terrassen senere idag ;0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  3. Ja, vi vil ha' mere sol og sommevejr :-)

    SvarSlet
  4. @ Birgitte; så vidt jeg har kunnet se tidligere på ugen, så har I i Nordjylland ikke været så heldige som os med vejret tidligere på ugen, så det er da herligt, at I har dejligt vejr idag.
    Du ønskes også en dejlig søndag :-)

    @ Dorthe; det er så herligt med nogle bonusdage med varmt vejr :-) Og du har fuldstændig ret i, at nybagt rugbrød med lidt syltetøj er sagen :-)

    @ Signe; det vil vi nemlig :-)

    SvarSlet
  5. Det er da bare lidt tung morgendug... fra mit vindue ser det skønt ud derude. Lad os nyde dagen, snart kan det være forbi ;o)

    SvarSlet
  6. @ Fru Friis; du har da fuldstændig ret :-) Og jeg er da helt sikker på, at det dejlige solskinsvejr kommer igen over middag og så skal der rigtig nydes :-)

    SvarSlet
  7. Her i Viborg har vi solskin,håber også solen kommer over til dig.

    SvarSlet
  8. @ Kom så igang; lyder dejligt med solskin hos jer :-) Her er det nu tørt men overskyet. Jeg venter forventningsfuld :-)

    SvarSlet
  9. Jeg synes nu den opklaring lader vente på sig. Jeg skulle meget gerne have flyttet en del stauder og buske i dag, så jeg håber stadig.

    SvarSlet
  10. Ja, det er altså lidt snyd, det her. Jeg *smiler* nu også ved tanken om at alle vi storkøbenhavnere bare sidder og spejder ud af vinduet efter det gode vejr. Hvis nu jeg går i kælderen og begynder at sætte filt op, så tror jeg at det kommer :-)

    SvarSlet
  11. @ Lene; Så er solen kommet her omend lidt sløret. Jeg var så letsindigt at sætte en gang skinke/osteboller over, så de skal lige bages inden jeg kan komme ud. For jeg har planer om at plante blåbærbuske og grave græstørv af til et nyt bed.

    @ Hanne; gad vide om du har været i kælderen eller måske er det fordi jeg har sat boller over. Ihvertfald er solen kommet her ;-)

    SvarSlet
  12. Her var der også vådt i morges - så gjorde jeg bare hytten ren....
    Nu var det heller ikke fordi jeg skulle rode i jord i dag, da det det det lille skur, der skulle ryddes op i - men jeg ventede til kl. 13 med at gå i gang. Skuret ligger nemlig i skygge til langt op ad dagen, på denne årstid.

    SvarSlet
  13. Her på vestsjælland har det været bragende sol hele dagen. Jeg har heller ikke haft tid til at være i nærheden af computeren før her til aften, så jeg har været helt uvidende om den manglende sol andre steder ;-)

    SvarSlet
  14. @ Esther; ja vi bliver aldring arbejdsløse - de rer altid andre ventende opgaver. Men dejligt at få både hytte rengjort og ryddet op i skur :-)

    @ Ina; hvor lyder det dejligt og mon ikke du har nydt den hele dagen på plantemarkedet :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op. Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed. Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne   artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle . Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen . Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i g...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Tobakspibeplante, høstanemoner og svirrefluer

Juhuuu, nu regner det stille og roligt - det er tiltrængt for alle havens planter. Desværre er det ikke de store mængder, som kommer ned og det er langt fra at det endnu kan kaldes en grundvanding. Men lidt har også ret :-) I foråret fik jeg sat et espalier op med rionet til tobakspibeplanten. Og jeg skal da love for, at den har kunnet lide at få mulighed for at vokse vertikalt. Den har forlængst nået toppen af espalieret og jeg overvejer kraftigt at få sat stolper og få lagt rionet foran planten (over græsplænen og modsat side af høstanemonerne), så tobakpibeplanten kan danne tag over "indgangen" til en anden del af havn. Bag espalieret ligger høstanemonebedet og høstanemonerne er godt i gang med at blomstre nu. Det ser godt ud med et helt bed med disse smukke blomster. Også svirrefluerne synes godt om høstanemonerne. Svirrefluerne er meget velkomne i haven og jeg håber, at de kan tage lidt af de bladlus, som er på en af mine roser - men også for at være lidt foreb...