Gå videre til hovedindholdet

Stakittet er bygget færdigt

Igår var en dejlig dag, for ikke nok med, at jeg var til åben blogger-have, så vidste jeg samtidig, at der hjemme i haven gik en håndværker, som var igang med at færdiggøre stakittet. Det var rigtig dejligt, at få det færdigt, så jeg kan komme videre med projektet.


Jorden omkring stakittet skal jævnes og der skal sandsynligvis hentes lidt jord til at dække huller og ujævnheder. Det er vigtigt for os, at jorden slutter helt tæt omkring stakittet, for at dæmpe trafikstøjen fra den trafikerede vej gennem landsbyen. Vi tør godt lægge jorden helt op af det nederste brædt, da vi har været forudseenden og fået sat et plastikbrædt op som det nederste.

Foreløbig har vi besluttet os for, at stakittet skal have farveløs træbeskyttelse. Men med dette vejr så skal vi da vist være ualmindelig heldige, hvis træet bliver tørt nok til at få træbeskyttelse. Det er noget skidt, for jeg ville jo så gerne videre med at få sat rionet op rundt omkring på stakittet til forskellige planter!


I dette område har jeg planer om at etablere et blåt bed. Jeg har allerede en del planter i min egen lille planteskole i de blå farver, en blå rose er bestilt og lidt forårsløg har jeg såmænd også. Men jeg er endnu lidt usikker på, hvordan det skal placeres. Måske skal der gå en grusbelagt sti gennem bedet og bag om drivhuset og høstanemonerne til højre i billedet.

Jeg arbejder videre i den kreative proces vedr. bedets placering og udformning.

Kommentarer

  1. Det var da skønt at få det færdigt - glæder mig til at se, hvad det ender med i de nye bede :-)

    SvarSlet
  2. Tillykke med stakittet :) Dejligt med al den plads til nye planter der både kan klatre og gro forneden.

    Ulla

    SvarSlet
  3. Smart med et plastikbræt nederst, så I kan få jorden godt op og lukke for trafikstøj.
    De lover rimeligt vejr i weekenden, så måske kan de nås, det håber vi.
    Et blåt bed, ja det er ikke ofte vi hører om det.

    SvarSlet
  4. Hvor er jeres nye stakit bare flot. Jeg kan godt forstå at du var så utålmodig for at komme hjem og se det :-)
    Det er virkelig smart med plastik-brættet nederst. Det skal jeg helt klart huske, for min nabos grund er lavere end vores.
    Jeg kender godt det med at være utålmodig efter at få rionet op. Måske kan du bruge min løsning.
    Jeg hænger nettet på to eller flere kroge alt efter hvor stort det er. Så kan jeg nemlig løfte det hele forsigtigt ned og lægge på jorden, når hegnet skal males. Hvis du hænger krogene yderst i nettet, kan man vride krogene i modsat retning, så nettet nærmest låses fast. Gav det mening?

    SvarSlet
  5. Uh det er jo blevet flot Susanne.......der er ikke noget som utålmodige haveejere der allerede er et skridt videre i at skabe det næste nye smukke bed......vi er altid i gang med planlægning og fremtidsdrømme SKØNT. Jeg glæder mig til at følge udviklingen :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  6. Hej Susanne.
    Det bliver rigtig godt med det stakit og vejrudsigten ser faktisk ret lovende ud fra weekenden af :-)
    Tak for sidst, det var smadder hyggeligt.
    Nyd din dag.
    Kh Lone

    SvarSlet
  7. Så stiligt det blir, blå bedd låter underbart. Och så smart med plasten, du har tänkt på allt :)

    SvarSlet
  8. Var du mon ude med pandelampen, da du kom hjem :-)
    Håber det snart bliver vejr til at male, så du kan komme i gang med det sjove. Det er da næsten ikke til at holde at skulle vente.

    Ha´en god aften
    Birgitte

    SvarSlet
  9. @ Signe; er også selv spændt på, hvordan de nye bede og planter op af stakittet bliver.

    @ Ulla; tak - det bliver godt at få taget hul på beplantningen :-)

    @ Lisbeth; ja vi håber, at det tager en del af støjen. Er spændt på, hvor synligt plastikbræddet bliver når vi er færdig med planering af jord og hvad der ellers skal være ved foden af stakittet.

    nej, jeg er også spændt på, om det bliver helt blåt eller om der ikke sniger sig et par lilla ind imellem!

    @ Hanne; tak for tippet - det var helt forståeligt. Din teknik vil jeg helt sikkert prøve, så jeg kan komme igang. Bruger du rustfrie kroge?

    @ Dorthe; du har ret - vi er i en evig planlægningsfase. Og det er da fantastisk skønt at kunne visualisere, hvordan det engang vil komme til at se ud :-)

    @ Lone; selv tak og herligt, at du havde lyst og overskud til at tage den lange tur. Det var hyggeligt at møde dig :-)

    @ Mia; ja, jeg håber, at et blåt bed bliver godt op af stakittet

    @ Birgitte; det var heldigvis lyst endnu, da jeg kom hjem. Men pandelampen er også rigtig god til læsning af havelitteratur i sengen, når der ikke må være for meget lys i rummet ;-)

    Kan ikke helt finde ud af, om stakittet skal have en farve - så er endnu ikke kommet igang :-/

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op. Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed. Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denne   artikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle . Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen . Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i g...

Natlys - nu med rettelse

Så er natlys i blomst også kaldet kl . otte blomsten. Navnet hentyder til, at blomsten springer ud kl . otte ( kl . 20). Men blomsten lever ikke helt op til navnet. For kl . 20 var den ikke sprunget ud og heller ikke kl . 21 hvor dette billede er taget. Men kl . 21.30 stod jeg og iagttog, at de enkelte blomster sprang ud. Et fascinerende skue - det virkede som om, at blomstens kronblade prøvede at holde sammen på blomsten, men pludselig var udspringskraften for stor og kronbladene måtte give efter og åbnede sig i et "smæld" (som jeg selvfølgelig ikke kunne høre). I morgen formiddag står disse blomster stadig og lyser, men som dagen skrider frem vil blomsterne visne mere og mere for til sidst at være visnet helt, som blomsterne der ses i baggrunden af billedet. Blomstringen starter for neden på stilken og bevæger sig opad til toppen - én blomst hver dag. Der er rigtig mange blomster på samme stilk, så på trods af at den enkelte ...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...