Gå videre til hovedindholdet

Slut på det gule bed - troede jeg!

Tak for alle jeres søde tilkendegivelser vedr. vores indbrud. Forskrækkelsen er ved at lægge sig, men tankerne kredser stadig omkring det, at fremmede har overskredet vore privat sfære og tilranet sig vores private egendele. Sønnike er desværre også blevet forskrækket og tør nu ikke være selv hjemme - det er næsten det værste, at børn bliver så påvirket af fremmedes indtrængen.

Vi er igang med en proces om at få det fordøjet men samtidig er der også mange tanker og snakke omkring, hvordan vi kan sikre vores hjem yderligere.  Allerede idag sker der ting og sager bl.a. er der kommet skudrigler med stor hængelås på lågen i det nye stakit.

Men nu til noget helt andet. Man bliver vist aldrig færdigt med et bed, så mit tidligere indlæg med titlen "Slut på det solskinsgule bed", var vist lidt overmodig udmelding. Jeg må ihvertfald sande, at jeg allerede idag, har 'pillet' lidt mere ved bedet.


Forleden dag faldt jeg over gule krokus-løg i Netto - det tilbud kunne jeg ikke stå for, idet jeg i længere  tid har kredset om forskellige internetsider med krokus-løg. Og indkøb i Netto er da meget hurtigere, nemmere og billigere end at bestille på nettet.





I sommerferien aftalte jeg med Nina, at jeg skulle have en gemserod. Den blev bragt hertil af svigerforældrene i går aftes. Det er små planter, men jeg er nu helt sikker på, at de nok skal komme sig og blive til flotte gule forårsblomster.

Så imorges da gæster og familie sov, var jeg i haven for at plante gemseroden og sætte 45 gule krokusløg i beddet. Men, men, men....

Ghislaine Feuerwerk. Billedet er lånt fra Rosenposten
.... ikke nok med det. Forleden dag 'måtte' jeg trykke bestil på knappen - jeg havde lagt tre roser i den virtuelle indløbskurv hos Rosenposten. De to af roserne er Ghislaine Feuerwerk og de skal stå op af det sorte stakit i det solskinsgule bed. Det bliver spændende, at få dem hjem og få dem sat i jorden. 

Kommentarer

  1. *SMILER* nej det er det forunderlige ved haven Susanne.......vi bliver aldrig færdige, der popper hek tiden nyt op - det er der mange der ikke forstår - men vi er mange der ikke ville være foruden ;0)

    Godt at I får snakket hændelsen igennem....der skal sættes ord på mange gang før det træder i baggrunden igen - håber at det med tiden hjælper din søn igennem den trælse oplevelse.

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  2. Uha ja, vi fristes over evne, hvor vi end begiver os hen på nettet, i reklamerne i postkassen, i havebøgerne osv. Men hvor er det skønt! De roser, du har bestilt, ser spændende ud.

    Sådan en dum ting som indbrud tager noget tid at bearbejde, det ser ud til at I har godt gang i det.

    Ulla

    SvarSlet
  3. @ Dorthe; ja, vi snakke rog vender og drejer og prøver at tænke fremad.

    Jamen du har jo fuldstændig ret; det er jo netop den kreative og dynamiske proces, som vi havemennesker elsker :-) Og hvor ville det være kedeligt, hvis haven blev færdig - det gad jeg ikke!

    @ Ulla; der er fristelser over det hele, så ..... Men samtidig skønt at vi kan se så mange muligheder :-)

    Vi er godt på vej. Næste hurdle bliver at komme hjem næste gang vi alle har været væk fra huset!

    SvarSlet
  4. Hvor ville det være kedeligt, hvis vi ikke hele tiden fandt på nye tiltag i vores haver.
    Gemseroden vokser villigt, det er jeg sikker på, jeg har allerede delt min mange gange. De er så smukke, når de står der og blomstrer som eneste staude i staudebedet i foråret.
    Håber I kommer hurtigt over det med indbruddet, det er ikke sjovt med en dreng, der er bange. Jeg har prøvet det for mange år siden med min yngste.

    SvarSlet
  5. @ Lisbeth; nej det er ikke sjovt - håber vi kan få talt om oplevelsen med ham rigtig mange gange!

    Det ville være utroligt kedeligt hvis haven var statisk - kreativitet og skabertrang er jo blot to ud af mange faktorer, som gør os havemennesker glade :-)

    Netop det med, at gemseroden står som den første gule staude, gjorde den eftertragtet for mig. Nina havde ikke pottet den op i sommers, så jeg bad så mindeligt om at få den senere - den ville jeg bare så gerne have og nu har jeg den :-)

    SvarSlet
  6. Jeg kan godt forstå, at du ikke kunne vente med at få dine nye gemserod. Især når du har gang i dit gule bed :-)
    Så kan du også nå at se dem blomstre allerede til foråret.
    Jeg har dem også, og elsker bare de små gule sole på den tid, hvor vi bare trænger til farver.
    Det var godt jeg ikke så de gule krokus i Netto, for jeg har indført foreløbig 'løg-stop' til alt er i jorden :-)
    Jeg håber at det snart går bedre for jeres søn. Hvor er det bare synd for både jer og ham.

    SvarSlet
  7. Næ man skal passe meget på med sine udmeldinger, for der dukker altid nye "must haves" op.
    Det er ikke rart at vide at fremmede har været inde og rode i ens hjem og simpelthen så ærgeligt at få stjålet sine ting jeg håber at I kommer godt igennem den oplevelse.

    SvarSlet
  8. @ Hanne; ja, gemseroden måtte da bare i jorden i år, så jeg kan nyde de gule klatter til efteråret :-)

    Du må skynde dig at få de andre løg i jorden, så du har frit lejde igen ;-)

    Tak, jeg tror, at der går et stykke tide og så håber jeg, at forskrækkelsen har lagt sig.

    @ Lisbeth; uha, den liste med 'must haves' er lang og mange af punkterne er skrevet med usynligt blæk, som først bliver synlig, når man ser planten eller løgene ;-)

    Det er ubehageligt at andre har trængt ind i hjemmet! Vi arbejder videre med 'fordøjelsen'.

    SvarSlet
  9. Hej Susanne. Jeg håber også at I kommer igennem det og kan se fremad. Hvor var det herligt at læse om dit gule bed og din gemserod. Nu får jeg lyst til selv at komme ud i haven og bruge kreativiteten. (Jeg skal plante resten af mine forårsløg (ca.200) i krukker i eftermiddag). Det er så herligt, at man ikke er den eneste havetosse! Jeg håber hele din familie kan beskæftige jer med noget, der får jer i godt humør. Det er også en god måde at få den trælse oplevelse på afstand.

    SvarSlet
  10. @ Birgitte; 200 løg er ellers ikke så lidt, men det går heldigvis lidt nemmere når de skal plantes i krukker end i jorden. Det må blive helt Dalby'sk til foråret :-)
    Ja, det er skønt at komme i haven og tankerne flyver så godt. Så der skal jeg lige ud og bruge et par timer idag :-) Håber du også får brugt kreativiteten i haven og god arbejdslyst :-)

    SvarSlet
  11. held og lykke med de nye løg og roser :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Før og nu - del I

I de seneste par weekender har jeg været på havevandring i haven sammen med dels et hold venner og dels svigerfamilien. Det var lang tid siden alle have været her, så det var lidt sjovt at vise rundt og vise det, som jeg har fået lavet den sidste års tid. Inspireret heraf har jeg derfor skrive lidt om det - dette er det første indlæg ud af et par stykker. Ligusterhækken blev fjernet i efteråret 2011. Hækken var meget fyldig og var på de bredeste steder 2 meter. Det gav mig derfor en del mere jord at arbejde med. Stakittet kom ret hurtigt op og har givet en rigtig god ramme om haven. Hvor er det skønt at jeg ikke skal bede mine forældre om at hjælpe med at klippe den brede og 2 meter høje hæk. Nu kan vi sammen bruge tiden på andre mindre tunge opgaver. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle slutte op mod stakittet, for at slå plæne mellem stolperne fandt jeg ikke specielt tiltrækkende. Men det er sørme endt med, at der er lavet et bed hele vejen langs stakittet - d...

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Lille del af stakit bed

Jeg havde glædet mig til en dag i haven, men jeg blev slemt skuffet, for det regnede da jeg stod op og op af formiddagen. Så jeg havde faktisk opgivet, at det skulle blive idag. Men over middag stoppede regnen og kl. 14 ca. skinnede solen. Så kan det da nok være, at jeg fik gang i gummirøjserne, som førte mig ud i haven. Èn af de ventende opgaver i haven er stakitbedene, hvor der skal sættes rionet op til klatreplanter. Jeg gik derfor igang med en del af et kommende bed. Her til sommer har jeg planter om, at skal der plantes rosenslynger og lathyrus op af denne del af rionettet og foran skal der være forskellige planter bl.a. dahlia. Bedet er luget og jorden vendt i en 80 cm bred bremme langs stakittet. Og mens jeg gik der og fik jord under neglene så flyver tankerne så godt. Det resulterede i en hurtig beslutning om igen at forsøge med bede med rette linier istedet for kurvede former. Mon ikke også, at Claus Dalby's indlæg vedr. havedesign og rette linier 'larmede'...