Gå videre til hovedindholdet

Flytning af stauder

I søndags flyttede jeg som skrevet den lyserøde hortensia fra det solskinsgule forhavebed. Men for at få plads til den, så måtte jeg grave nogle stauder op i husbedet. Så nu er alle stauder i bedet enten hvide eller lyserøde. Men hvor fyldte hortensiaen meget i bedet - men jeg undrede mig jo også over, at der blev så meget plads i forhavebedet, efter den var flyttet!


De stauder som jeg flyttede var alle blå og 'passede' derfor ikke længere i husbedet. Det var en blå hortensia, blå storkenæb og havebetonie. Nu er der så kun klematisen tilbage, som jeg har en mistanke om, kunne være en blå The President - den gror op af det nye espalier og har indtil videre haft en hård tilværelse, så den ønsker jeg ikke at flytte.


Men nu har jeg så et par potter eller syv, med planter med blå blomster. Jeg har planer om, at noget af det 'nye jord' bag stakittet skal udnyttes til et nyt bed med blå blomster, men det kræver ligesom at jeg får besluttet mig til, hvor det nye bed sal placeres og der skal fjernes græstørv osv.

Jeg kan til stadighed forundres over, at én opgave stort set altid tager mere arbejde med sig; at flytte en hortensia skaber behov for at lave et nyt bed! Nåh ja så, det var måske ikke tvingende nødvendigt med et nyt bed, men jeg vil jo også gerne have ét .......

Kommentarer

  1. *SMILER* - ja man skal passe på med at flytte noget hvis man ikke vil have at nye ideer kommer poppende op i hovedet hurtigere end en tømmer kan slå et søm i ;0)

    Knus DOrthe

    SvarSlet
  2. @ Dorte; thi hi, den har jeg ikke hørt før - og en tømrer er altså hurtig :-)

    SvarSlet
  3. ak...ja... haven er et EVIG kunstværk, et værk som ALDRIG blir' færdig :)

    SvarSlet
  4. *Griner*... åh ja, hvor jeg kender det :-D Man flytter og flytter. Nogle gange synes jeg at jeg kan høre planterne stampe med fødderne og råbe 'Nej, jeg blev også flyttet sidste år... nu vil jeg være i fred'. Men jeg forklarer dem altid, at jeg kun flytter dem for at de skal blive endnu smukkere, og få endnu bedre selskab... så plejer de at finde sig i det :-)
    Det lyder spændende med det nye bed ved hegnet.

    SvarSlet
  5. @ Tim; og hvor ville vi kede os hvis det blev færdigt....

    @ Hanne; Thi hi - prøver visuelt at finde ud af, hvordan en plante med fødder og der kan råbe ser ud ;-)

    Men at du taler til planterne er helt sikkert en grund til, at du har så frodig og dejlig en have :-)

    Ja, det nye bed vil I helt sikkert komme til at høre meget mere til - jeg kan jo ikke lade være!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Knopper på buske og manuel fokus

Ihh hvor går det stærkt med planterne nu - de har virkeligt travlt. Og buskene har efterhånden store knopper eller er lige på nippet til at springe ud. Én af hortensiaerne står godt beskyttet op mod en pille til garagen. Dens skudspidser viser er ved at åbne sig. Et par andre hortensiaer står knap så beskyttet og der tog bar-frosten mange af knopperne. Frosten sved også alle bladene på den ligusterkugle , som jeg var ved at forme og jeg troede indtil nu, at frosten havde taget den med til de evige jagtmarker - for den ser noget trist ud. Men da jeg fik studeret planten nærmere, så er der nu grønne knopper og jeg kan ånde lettet op. Det varer sørme heller ikke længe før  blodribsen springer ud. Med de lune temperaturer der varsles i den kommende uge (mums solskin hele dagen imorgen:-), så bliver den snart blodrød. Men nu til noget helt andet; nemlig et foto-tip til spejlreflekskameraet. Blodribsen var rigtig svær at fotografere, idet kameraets autofokus helle...