Gå videre til hovedindholdet

Espalier på plads

Det første espalier er på plads og to clematis er flettet ind i nettet. Jeg tror, at det er clematis fra beskæringsgruppe 2, så jeg får vist ikke fornøjelsen af at se dem blomstre i år. Men til næste år vil de være kraftige og så vil jeg glæde mig til en dejlig frodig blomstring.


Mellem de nyanlagte fliser og espalieret er petunierne fra sommerblomst-kuppet plantet. Så kan de skygge for clematisenes ben hen over sommeren.

Derudover er jeg igang med det lille bænk-stykke foran espalieret. Og den kommende bænk, som skal stå på fliserne. Siden billedet er taget, har bænken fået den første gang hvide spray-maling. Jeg glæder mig sådan til at få bænk-stykket færdigt og jeg synes, at det tegner til at blive et rigtig hyggeligt område, hvor vi kan sidde og nyde haven i en nedgående aftensol.


Bag bænken ses en rhododendron, som er lige på nippet til at springe ud. Også den har en skøn mørk farve, men mere herom senere!

Kommentarer

  1. Hyggeligt ....
    go' weekend

    SvarSlet
  2. Hva mye du fått gjort i løpet av en uke! Din vegg /espalier kommer at bli vakker med Clematis. Det er vel ofte så, at man må vente lenge på at de plantene blir store og blomstrer overdådig, men da blir gleden dessto større.
    Din benk ser spennend ut, av sement? Prøvde se noe om den nedover men så kanskje ikke godt nok etter. Tiden flyr om dagen så jeg misser en masse gode og spennende innlegg merker jeg.
    Ha en fortsatt fin helg i hagen :)

    SvarSlet
  3. Det blir' rigtig fint og hyggeligt :o)

    SvarSlet
  4. Også en god weekend til dig Merete :-)

    Hej Mia
    Bænken er af cement og det er resten af en gammel grill/pejs. Den nederste del af grill'en havde to hylder og dem har vi vendt om, sådan at vi nu har to bænke til haven :-) Genbrug :-)

    SvarSlet
  5. Gruppe to clematis plejer, at komme med en blomstring igen i juli og august måned. Så du skal aldrig sige aldrig.

    Også en go' weekend herfra .-)

    SvarSlet
  6. Det er da sådan et espalier, jeg skal have !! Og hvor fint med Petuniaerne ved foden som skygge på Clematisfødderne.

    SvarSlet
  7. Hej Madam Bæk
    Hvor ville det være dejligt med en blomstring senere på sommeren - jeg er så spændt på, at se om det er den blomst jeg har set tidligere (linket i indlægget) eller om det er en helt anden:-)

    Hej Diane
    Det espalier er enkelt og let at lave, så god fornøjelse :-)

    SvarSlet
  8. @ Lanbohaven; tak skal du ha' :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på.  Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola. Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen. På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Før og nu - del I

I de seneste par weekender har jeg været på havevandring i haven sammen med dels et hold venner og dels svigerfamilien. Det var lang tid siden alle have været her, så det var lidt sjovt at vise rundt og vise det, som jeg har fået lavet den sidste års tid. Inspireret heraf har jeg derfor skrive lidt om det - dette er det første indlæg ud af et par stykker. Ligusterhækken blev fjernet i efteråret 2011. Hækken var meget fyldig og var på de bredeste steder 2 meter. Det gav mig derfor en del mere jord at arbejde med. Stakittet kom ret hurtigt op og har givet en rigtig god ramme om haven. Hvor er det skønt at jeg ikke skal bede mine forældre om at hjælpe med at klippe den brede og 2 meter høje hæk. Nu kan vi sammen bruge tiden på andre mindre tunge opgaver. Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle slutte op mod stakittet, for at slå plæne mellem stolperne fandt jeg ikke specielt tiltrækkende. Men det er sørme endt med, at der er lavet et bed hele vejen langs stakittet - d...

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.