Gå videre til hovedindholdet

Lidt lyserødt

Jeg har en have, hvor blomsterfloret er småt i øjeblikket. Det må jeg få gjort noget ved - jeg sagde det også sidste år og lidt ny-tilkommet er der da også. Men det er dog ingen af de lyserøde, som er at finde i husbedet i øjeblikket.


Staude-lathyrus er kommet flot igen efter at mange af blomsterne var rådnet væk på grund af alt den regn som er faldet i løbet af sommeren. Udover de lyserøde blomster er der også sart rosa og hvide blomster.

Iøvrigt har det været et underligt fugtigt vejr idag. Billedet af ærteblomsten blev taget kl. 19.30 og da var der stadig regndråber på blomsten, trods det at det overhovedet ikke har regnet idag.


Storkenæben har stort set blomstret hele sommeren. Den blev klippet ned for en lille måned siden fordi den hængte ud over græsplænen og gjorde det svært at slå plænen. Og nu er den allerede kommet igen med et fint nyt flor.


Duehoved er kommet med nogle få enkle stængler med blomster. Den står rigtig trængt af slangeurten, som er ved at kvæle den - survival of the fittest! Duehoved skulle efter sigende være rigtig god til at brede sig.

Stauden har jeg fået fra min barndoms have, så den vil jeg gerne bevare i haven, men hvis den skal overleve, så må jeg vist ud med spaden!

Kommentarer

  1. Åh, hvor er den fin, din storkenæb. Er det ikke en Rose Clair? Jeg har ikke klippet mine ned i år, og de har blomstret i ét væk.

    SvarSlet
  2. Godt du har lidt planter, der blomstrer nu, storkenæbbene skal nok klare sig. Jeg har en kæmpe duehoved, mange af de besøgende har tigget en lille bid af mig, de siger, at den sagtens skal brede sig, så mon ikke din nok skal klare sig. Det håber jeg.

    SvarSlet
  3. @ Ulla; jeg tror, at det er en Rose Clair, men jeg kan ikke huske navnet og har smidt navneskiltet væk, da jeg købte planten for mange år siden. Så derfor tør jeg ikke skrive det på bloggen eller påstå det er Rose Clair! Min har også bare blomstret og blomstret bortset lige fra, da den var klippet ned - skønt:-)

    @ Lisbeth; jeg håbe også, at den klarer sig - men den skal vist snart have have lidt førstehjælp!

    SvarSlet
  4. De er alle dejlige og især Duehoved billedet er helt skønt :0)

    SvarSlet
  5. Det er søde blomster du har lige nu :-)
    Chelone, Duehoved, vil gerne have det lidt fugtigt, så den står nok for tørt opad din mur. Den skal nok komme fint igen, hvis du flytter den.

    SvarSlet
  6. Ja - det er en lang proces at få alsidig blomstring over hele sæsonen fra marts til oktober. Det kræver kan jo tage mange år med indkøb og/eller frøsåning af stauder at nå i mål. Jeg er også stadig i gang med projekt aug-sep-okt - og der er havebloggene heldigvis til stor inspiration.
    Jeg har duehoved i hvid variant.
    Hilsen Berit

    SvarSlet
  7. Vackra blommor såhär i slutet på säsongen. Jag undrar en sak, Du skriver lyseröda och sedan rosa. Vilken skillnad är det på dessa färger i ert språk? Vilken är starkast i kulör? Undrar en nyfiken svensk som trots allt förstår ganska mycket av ert vackra språk men inte vilken skillnad ni har på dessa två färger:-)

    Kram Anna Vattenkanna

    SvarSlet
  8. Du har da alligevel en del, der blomstrer i haven nu. Men ellers tænk på floks, hvis du helst vil have de lyserøde toner....

    Geranium x oxonianum blomstrer og blomstrer (din er ikke Rose Clair), og alle sorter er skønne. Jeg er især glad for mine mange frøplanter, der har de fineste aftegninger.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  9. Mange af mine Geranier, Ridderspore, og Stjerneskærm blomstre lige nu, men jeg er også flink til at klippe dem tilbage så snart de begynder at se lidt kedelige ud. På den måde får jeg blomster igen ud i efteråret.

    Derudover har jeg 20 kvm. med sommer blomster som jo er på sit højeste i august/septemper. Så jeg mangler absolut ikke blomsterflor :O)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...