Gå videre til hovedindholdet

Klar til stakit

Så er vi klar til nyt stakit.

Jorden er renset for de sidste rødder og efterfølgende planeret. Hist og her mangles lidt jord, men slet ikke i de mængder, som jeg havde forestillet mig. Ligusterhækkens rødder var ikke store, så de 'bandt' ikke specielt meget jord, da de blev trukket op.


Materialerne til stakittet er kommet og ligger og venter på, at blive sat op. Så nu mangler vi bare håndværkerne.

Ih, hvor bliver det dejligt, at få stakit op. Jeg bryder mig ikke om, at alle kan se ind i haven/huset. Eller for den sags skyld gå direkte ind i haven. Så jeg glæder mig, til at det bliver færdigt.

Og vi er så heldige, at håndværkerne kommer imorgen tidlig og går igang med at grave huller og støbe stolper fast i jorden. Jeg får da travlt med at komme hjem fra arbejde imorgen, for at se hvor langt de er kommet :-)

Kommentarer

  1. Ja det bliver dejligt for jer med det nye stakit. Forvandlingen fra tæt hæk til helt åben plads er selvfølgelig grænseoverskridende, så det bliver skønt at komme videre.

    SvarSlet
  2. Hvor bliver det bare spændende :-) Jeg kan godt forstå at du næsten ikke kan vente.
    Jeg kan også godt forstå at du ikke bryder dig om at der er så åbent. Vi havde også åben baghave i en uge, da vi støbte vores plankeværk, og vores bagbo er en skole og deres idrætsplads.
    Den eneste fordel var, at jeg gik og drømte at alt den plads bag mit skel var min have også :-)
    Vi overvejede også om skolen mon ville have noget imod at vi snuppede et par meter mere bagtil :-D Det kunne I jo også gøre.

    SvarSlet
  3. @ Ulla; grænseoverskridende er netop et af de ord, som jeg også ville anvende - det er ikke specielt sjovt! Hvordan må man ikke have det, ved at flytte ind i et helt nyt parcelhuskvarter, hvor alle hække er nyplantede!

    @ Hanne; Ja, overvejelserne er jo 'gratis' - jeg er dog ikke sikker på, at kommunen synes vi skal tage noget af grunden ud om offentlig vej eller at grundejerforeningen vil af med noget af stien.
    Næh, vi tager såmænd 20 cm af vores grund for at få stakittet op i to meter - man skal ikke kunne se ind til os - det har vi fået nok af nu ;-)

    SvarSlet
  4. Det bliver spændende at følge. Held og lykke!
    Hilsen Lone

    SvarSlet
  5. ......kan godt forstå hvis foden trykker lidt hårdere på speederen end ellers i dag Susanne......det bliver spændende at se resultatet af håndværkernes anstrengelser :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  6. Hej Susanne, det bliver rigtig godt at få stakit op, jeg bor der ikke engang, men kan sagtens mærke fornemmelsen.. ha ha.. Jeg er vild med dine små "gemte" stier i haven. Det er da ganske hyggeligt og jeg er sikker på at du kan finde muligheder at udnytte dem på. God fornøjelse med stakittet de næste dage..

    SvarSlet
  7. Jeg forstår dig godt ang. "åben Have" det kan sku' bliver for meget... men, jeg glæder mig til at se slutresultatet :)

    SvarSlet
  8. @ Dorthe; uh ja og så måtte jeg endda blive 15 min ekstra på arbejde - heldigvis var det spændende. Men det var altså også spændende at komme hjem :-)

    @ Marianne; nu har vi fået stolperne op - bare det har ligesom afgrænset haven og jeg føler mig ikke så 'udsat' længere. Det er utroligt, at der ikke skal mere til end fornemmelsen af en ramme :-)

    @ Tim; det gør jeg godt nok også Tim og det er allerede færdigt imorgen :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Foto-aftale i Botanisk have med Signe

Signe og jeg havde en fantastisk dejlig eftermiddag i Botanisk have hvor vi fik skudt mange billeder samtidig med, at hyggede og delte erfaringer. Signe tog en masse flotte billeder, som du kan se i hendes indlæg og hun viser også et eksempel på, hvad det gør ved billedet, når lysstyrken ændres. Jeg arbejdede en del med dybdeskarphed i billederne og legede med de forskellige muligheder, som blænden giver. Det er et utroligt vigtigt 'værktøj' for os havebloggere/-'fotografer'. Blændvidden kan bruges til at regulere skarpen ift. om vi ønsker at stille skarp på blot én blomst eller hvis vi ønsker at vise et helt bed, hvor alle planter er lige skarpe. Her et par eksempler på hvordan blændvidden kan bruges. På det øverste billede af cameliaen er der brugt en høj blændværdi f/36 og derfor er det både blomst og baggrund, som står skarpt. På det nederste er der brugt en lav blændværd f/8 og dermed står blomsten tydeligt frem og baggrunden er sløret. Nedenstå...

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va...

Foråret er skudt igang

Hvilken vidunderlig dag med solskin. Vi kan ikke prale med høje temperaturer, men med den rigtige påklædning, så var det en fantastisk dag i haven. Ikke mindre end 2,5 time blev det til og så havde jeg alligevel ikke lyst til at fortrække ind igen. Men jeg var ikke alene i haven. En solsort, som har en fantastisk tillid og tør komme ret tæt på. Indimellem får vi også en lille snak. Og jeg kan komme så tæt på den som én meter uden at den flyver væk. Herligt med en ny ven, som også er i haven, når jeg er :-) Mon ikke dette er en våriris. Den står helt alene og er den eneste i hele haven. Skøn lille sag, som er én af de første til at springe ud - end ikke krokus er sprunget ud, men det varer ikke længe, før end de første gule krokus er der.