Gå videre til hovedindholdet

Klar til stakit

Så er vi klar til nyt stakit.

Jorden er renset for de sidste rødder og efterfølgende planeret. Hist og her mangles lidt jord, men slet ikke i de mængder, som jeg havde forestillet mig. Ligusterhækkens rødder var ikke store, så de 'bandt' ikke specielt meget jord, da de blev trukket op.


Materialerne til stakittet er kommet og ligger og venter på, at blive sat op. Så nu mangler vi bare håndværkerne.

Ih, hvor bliver det dejligt, at få stakit op. Jeg bryder mig ikke om, at alle kan se ind i haven/huset. Eller for den sags skyld gå direkte ind i haven. Så jeg glæder mig, til at det bliver færdigt.

Og vi er så heldige, at håndværkerne kommer imorgen tidlig og går igang med at grave huller og støbe stolper fast i jorden. Jeg får da travlt med at komme hjem fra arbejde imorgen, for at se hvor langt de er kommet :-)

Kommentarer

  1. Ja det bliver dejligt for jer med det nye stakit. Forvandlingen fra tæt hæk til helt åben plads er selvfølgelig grænseoverskridende, så det bliver skønt at komme videre.

    SvarSlet
  2. Hvor bliver det bare spændende :-) Jeg kan godt forstå at du næsten ikke kan vente.
    Jeg kan også godt forstå at du ikke bryder dig om at der er så åbent. Vi havde også åben baghave i en uge, da vi støbte vores plankeværk, og vores bagbo er en skole og deres idrætsplads.
    Den eneste fordel var, at jeg gik og drømte at alt den plads bag mit skel var min have også :-)
    Vi overvejede også om skolen mon ville have noget imod at vi snuppede et par meter mere bagtil :-D Det kunne I jo også gøre.

    SvarSlet
  3. @ Ulla; grænseoverskridende er netop et af de ord, som jeg også ville anvende - det er ikke specielt sjovt! Hvordan må man ikke have det, ved at flytte ind i et helt nyt parcelhuskvarter, hvor alle hække er nyplantede!

    @ Hanne; Ja, overvejelserne er jo 'gratis' - jeg er dog ikke sikker på, at kommunen synes vi skal tage noget af grunden ud om offentlig vej eller at grundejerforeningen vil af med noget af stien.
    Næh, vi tager såmænd 20 cm af vores grund for at få stakittet op i to meter - man skal ikke kunne se ind til os - det har vi fået nok af nu ;-)

    SvarSlet
  4. Det bliver spændende at følge. Held og lykke!
    Hilsen Lone

    SvarSlet
  5. ......kan godt forstå hvis foden trykker lidt hårdere på speederen end ellers i dag Susanne......det bliver spændende at se resultatet af håndværkernes anstrengelser :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  6. Hej Susanne, det bliver rigtig godt at få stakit op, jeg bor der ikke engang, men kan sagtens mærke fornemmelsen.. ha ha.. Jeg er vild med dine små "gemte" stier i haven. Det er da ganske hyggeligt og jeg er sikker på at du kan finde muligheder at udnytte dem på. God fornøjelse med stakittet de næste dage..

    SvarSlet
  7. Jeg forstår dig godt ang. "åben Have" det kan sku' bliver for meget... men, jeg glæder mig til at se slutresultatet :)

    SvarSlet
  8. @ Dorthe; uh ja og så måtte jeg endda blive 15 min ekstra på arbejde - heldigvis var det spændende. Men det var altså også spændende at komme hjem :-)

    @ Marianne; nu har vi fået stolperne op - bare det har ligesom afgrænset haven og jeg føler mig ikke så 'udsat' længere. Det er utroligt, at der ikke skal mere til end fornemmelsen af en ramme :-)

    @ Tim; det gør jeg godt nok også Tim og det er allerede færdigt imorgen :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Magnolia gren

Fra stuevinduet har jeg udsigt til magnolia-træet, som står med knopper. Når jeg ser ud på træet, så har jeg en fornemmelse af, at knopperne allerede er hvide, men ved nærmere eftersyn så er knoppen stadig dækket af en  "skal" med sølvgrå hår. På en tur rundt i haven blev jeg fristet og klippede en gren med et par knopper af, som jeg har sat i en vase. Jeg er meget spændt på, om det endnu er for tidligt at drive magnoliaen frem indendørs. Eller om knoppen tører ud isedet - opvarmning med brændeovn gør ikke miljøet bedre! Men det kunne være så dejligt at få en magnoliablomst at se - for der er godt nok lang tid til sidst i april, hvor magnolia-blomsterne var klar til at blomstre sidste år !

Nedklipning af katteurt

Katteurten Nepeta faassenii 'Six hills Giants' lever op til sit navn og jeg skal love for, at den er blevet stor - stor og smuk var den, da den stod med alle de smukke blå blomster i fuld flor. Og den har været så velbesøgt af de flittige brumbassser. En ulempe ved den er dog, at den falder til siden og derved bliver lidt bar i midten. Derfor fylder den ret meget - jeg tror, at én plante har fyldt 1,5x1,5 m. Derfor har den også klemt nogle af de planter, som jeg har sat i bedet. Måske har jeg plantet for tæt, men så er planten for stor. Så istedet har jeg midlertidigt sat en stump rionet op, så plantestilkene er blevet løftet fra jorden og der er givet plads til andre planter. Dette må blive min fremtidige løsning - dog med rionet hele vejen rundt om planten - da jeg gerne vil beholde katteurten i haven. Da jeg så, at der var friske grønne skud i midten af planterne, så var jeg kvik med saksen - væk med de horisontale, halv visne og afblomstrede grene. Og tilbage stod fr...

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...