Gå videre til hovedindholdet

Staude ærteblomst

Så bærer arbejdet frugt; et arbejde på lang sigt, som har været forsømt i flere år og et arbejde på kort sigt, som gjorde hele forskellen!

Arbejdet på lang sigt startede, da jeg såede ærteblomsterne for flere år siden - ja faktisk var det den første staude, som jeg har sået og selv dyrket frem. Planen dengang var, at de skulle dække en stub fra et fældet fyrretræ. Tre af planterne blev plantet omkring stubben og der blev sat bambusstænger i en pyramide, som de kunne gro op af.


Men da planterne året efter blev kraftigere, var bambusstænger for spinkelt til de kraftige planter. Planen var derfor, at der skulle opsættes noget kraftigere. Men, men, men.... projektet trak ud - kender I det? 


Sidste år fik jeg taget mig sammen og skåret et rionet op, som blev sat sammen til et firkantet stativ. Stativet blev placeret over stubben, men det var for sent at få den helt store effekt med klatrende planter.

I år har jeg gået hele foråret og guidet ærteblomst-stænglerne op i rionettet. Og nu er stativet fyldt op af ærteblomster og de gror så godt, at de gro ovenud af stativet. Nu er de første ærteblomster sprunget ud og der er mange, mange knopper på vej.


Jeg glæder mig til, at mange flere af knopperne springer ud og at stativet bliver farvet af sart lyserøde og lyserøde ærteblomster. Og tænk sig, at så lidt arbejde på så kort sigt kan give så stor en forskel!

Kommentarer

  1. En vældig god ide med rionet. Det ser skønt ud med alle de knopper. Jeg glæder mig til at se flere billeder af dine ærteblomster.

    SvarSlet
  2. @ Gitte; Jeg vil gerne vise flere billeder senere - specielt når stativet bliver helt farverigt :-)

    SvarSlet
  3. Ihh hvor fint. Jeg vil også meget gerne se flere billeder. Jeg har selv forsøgt mig med staude ærteblomster i år, håber de med tiden bliver lige så flotte som dine. God idé med rionettet :-)

    SvarSlet
  4. @ Mette; Får ærteblomsterne først fat, så er jeg helt sikker på, at dine også bliver lige så store og kraftige som mine - den staude vil frem i verden! Derfor er det også en god idé med en kraftig 'støtte'!
    Held og lykke med dem :-)

    SvarSlet
  5. Det ser rigtigt dejligt ud :-) Den sartlyserøde er da helt bedårende :-)

    SvarSlet
  6. @ Staudefeen; Enig og den kommer også med ind i en buket inden uvejret bryder løs igen her i det østlige :-)

    SvarSlet
  7. Ja, naturen lader sig ikke vente.

    Dejlige lathyrus ;-)

    SvarSlet
  8. @ Madam Bæk; nej ingen tøven i naturen - så er det jo heldigt, at de visner ned hver vinter, så man kan starte forfra ;-)

    SvarSlet
  9. Jeg har lige fået en ærteblomst-staude og aner ikke hvilken farve den har. Det må tiden vise :o)

    SvarSlet
  10. @ Esther; Det bliver spændende at se farven på din. Der findes jo en del forskellige dejlige farver :-)

    SvarSlet
  11. det var da en super ide med rionetstativet. Hvordan fik du siderne sat sammen? og hvordan skærer man i rionet? Jeg har nemlig også nogle rionet i stor format som skal bruge til noget og dit tips var en super god ide.

    SvarSlet
  12. @ Havehyrde; jeg brugte en vinkelsliber til at skære nettet i mindre stykker. De fire sider satte jeg sammen med kraftig ståltråd, som jeg havde købt til formålet i et byggemarked. 'Det er der ingen ben i'. God fornøjelse :-)

    P.S. Du kan også sætte et stativ sammen af tre sider istedet for fire.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

DIY - selvandings potte

I et indlæg i foråret (næh nu jeg får set efter, så var det faktisk vinter), lovede jeg at vise, hvad jeg skulle bruge nogle af alle de ting til, som jeg samlede. Tiden er kommet til at bruge de tomme konservesdåser til en selvvandings potte. Jeg er stærkt inspireret til idéen fra en video på Youtube hos en amerikansk dame og nu kan jeg jo selvfølgelig ikke husk hvor. Men I får lige opskriften her "på dansk". Jeg har brugt følgende ting; spand fra blomsterhandlere - én af de store spande, som de får afskårne blomster hjem i 5 konservesdåser med bund og top skåret af rund folie tærteform en-gangs karklud håndklæde rør, som er lidt længere end spandens højde pottejord plante - jeg har plantet en chili der i Jeg satte konservesdåserne ned i spanden og det er i dette område, at der er plads til vandet. For at vandet kun er i det nederste område, borede jeg et hul lige under højden af konservesdåserne. Hullet skal fungere som et overløbshul, således at va

Rionet brugt til forskellige formål

Så blev der skåret endnu et par rionet til, som skal bruges til espalier i haven. Og de blev også sat op. Det første blev sat op ved urtehaven, hvor de skal fungere dels som rum-skaber og "blikfanger" og dels skal der gro et par tornløse brombær op af det. Det andet ved tobakspibeplanten, som ikke har haft noget at klatre op af siden vi fjernede hækken i efteråret 2011, så det bliver dejligt at få den som en væg i stedet for ud over græsplænen. Jeg havde set hos min veninde på Fyn, at hun havde nogle bøjede rionet som fungerede som plantestøtter. Smart, så det måtte jeg også have. Heldigvis havde jeg gemt resterne fra denne og fra sidste gang vi skar til (man er jo samler), så jeg fandt nogle gode stykker jeg kunne anvende. Jeg bøjede nettene over et bræt. Mens jeg stod på brættet, tog jeg fat i nettet og trak nettet op mod mig selv. Det var nødvendigt at tage fat så langt nede mod brættet som muligt for at få en nogenlunde skarp bøjning.   Et lille stykke af ri

Ulv i fåreklæder

Jeps jeg nåede at sætte de sidste løg idag og sikke en dejlig tilfredsstillelse det er. Men derfor må vinteren nu gerne blive væk et stykke tid endnu - jeg har stadig mange projekter, som jeg gerne vil nå et par stykker mere af inden. Sjovt som sådan et løglægnings-projekt kan sætte nyt lys på et bed. For da jeg skulle igang med at sætte løgene i et område, fik jeg øjene op for, at den italienske arum breder sig voldsomt og fylder alt for meget. Den har tidligere fået lov at brede sig, fordi jeg synes, at den er så facinerende i dens livscyklus og fordi de hvidbrogede blade passer så fint i det hvide husbed. Men inden jeg kunne sætte løg, måtte jeg grave dele af den væk for at få plads. De små nye planter er nemme at fjerne, idet deres små knolde stadig ligger øverligt. Det er straks noget sværere at fjerne de større planter, hvor knoldende har boret sig ned i jorden. Og de er så viseligt indrettet, at de lader stilken slippe knolden, hvis man trækker i stilken. Så en spad