Staudelathyrus

I haven har vi tre planter af staudelathyrus - to lyserøde og én hvid. Planterne har jeg fremdrevet fra frø for en del år siden, så der er en vis tilfredshed med, at de kommer igen og igen.
Desværre har staudelathyrus ingen duft ligesom de et-årige, men til gengæld skal de ikke såes hvert år. Blomsterne er nøjagtig lige så smukke og jo flere der plukkes, jo flere blomster belønner planten os med. Hvis jeg ikke får blomsterne plukket til vase, så er jeg flittig med saksen, for at klippe ærtebælgene væk, så planterne ikke skal bruge energi på frø.

Planterne er sat omkring en stub fra et fældet nåletræ, som var blevet for stort foran  soveværelsesvinduerne. Hidtil har jeg haft  en midlertidig pyramide af bambuspinde, som plantene kunne kravle op af eller bindes til. Men i år er de fjernet, for jeg drømmer om at lave en "boks" af et rionet, som vi har liggende. Og det skal være snart for ellers har planterne snoet deres tynde klatretråde om de omkringstående planter og så er det ikke muligt at flytte dem uden at ærteblomst-stænglerne brækker af.

Alt der skiller min drøm fra virkelighed er, at jeg skal have taget mod til mig for at få gang i den dersens vinkelsliber!