Gå videre til hovedindholdet

Ose-tur på planteskoler

Det blev såmænd mest til en ose-tur på planteskolerne - kan man sige, at jeg har været på 'osning' ;-?

To planteskoler blev hurtigt gået igennem for gule stauder, men der var nu ikke noget interessant som jeg måtte have med hjem. Men der er jo andre projekter igang i haven, så staude-stenbedet havde jeg også i tankerne, da jeg gik rundt.


Og dertil fandt jeg en alunrod - Heuchera 'Kimono' P, med hvide blomster og rød- og grønligt broget løv. De hvide blomster vil lyse op mod den mørke baggrund netop som tidligere planlagt. Og så er jeg lidt vild med løvet op mod stenene - der er forskellige nuancer, som matcher. Den bliver jeg garanteret glad for :-)

Kommentarer

  1. Meget flot alunrod du har valgt :-)

    SvarSlet
  2. Hej

    Det bliver bare rigtig flot. :-)

    - Ungersvenden

    SvarSlet
  3. Planteskole "osning" er en skøn ting :-)

    SvarSlet
  4. Planteskole-'osning'... måske er det det man skal lave når det regner :-)
    Sød alunrod, jeg kan godt lide formen på bladene.

    SvarSlet
  5. Tak Ungersvend :-)

    @ Signe; ja det kan vi bruge mange timer på :-)

    @ Hanne; det var ihvertfald hyggeligere på planteskolen end i havens byger :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

Ny pergola

Tobakspibeplanten har fået mere plads! Et par af havens stolper med rionet har fået en overlægger og tobakspibeplanten har derved fået lidt mere plads at brede sig på. 











Jeg har længe haft et ønske, om at forbinde stolperne med tobakspibeplanten og stolperne på den anden side af græsstriben. Et ønske som nu er blevet opfyldt og vi har fået en pergola.

Tobakspibeplanten er stor og kraftig og griber fast i planterne, som gror omkring den. Håber er derfor, at den vil gribe fast i loftet med rionet i pergolaen og med tiden danne et grønt loft. Men den skal nok have en hjælpende hånd i starten for at blive guidet det rigtige sted hen.

På modsatte side af pergolaen er der også stolper med rionet, men herpå er der sat et par klematis. De er endnu små og plantet sidste år, så der går nok noget tid førend de fylder.

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op.


Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed.

Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denneartikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle.


Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen. Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i græsplænen og …