Gå videre til hovedindholdet

Tobakspibeplante

Tobakspibeplanten er en meget frodig plante, når den først har fået smag for at gro - den kan være lidt svær i etableringsfasen. Men vores eksemplar har fået fat også i den grad. For et par år siden, blev den klippet ned, da den var blevet for stor og kravlede rundt i hækken. Og stænglerne ved roden var kraftige og lige så tykke som en kvindes håndled! Men igen er den blev rigtig stor og kraftig.


Planten er en slyngplante og det så vi tydeligt, da den blev klippet helt ned - stængler lå som sammenrullede slanger på jorden. Og nu hænger der lianer ned fra toppen. I vinters tog jeg et billede af de nøgne stængler, som slynger sig om hinanden - foto'et ses lige her.


På en tur rundt i haven opdagede jeg, at tobakspibeplanten nu står med blomst. Det er om at kigge godt efter blomsterne, for de er ret uanselige, men ganske smukke. Og det er ikke uden grund, at planten hedder en tobakspibeplante, for blomsterne ligner en gammeldags pibe eller måske endda Sherlock Holmes pibe!

Kommentarer

  1. Tobakspibeplanten er en lidt aggressiv klatre, men den kan skæres hårdt tilbage, hvilket jeg har måtte gøre med min flere gange. Den har som du skriver sjove blomster. Helt klart en plante, som jeg ikke vil undvære i haven.

    Ha' en dejlig aften

    SvarSlet
  2. Den er meget smuk, og jeg har overvejet at bruge den flere gange, men er hver gang hoppet fra på grund af den lange etableringstid.
    Sjov blomst ;-)

    SvarSlet
  3. Hej Madam Bæk
    Ja den er en ivrig klatrer, men også én som jeg ikke vil undvære. Min står bagerst i haven, så det er ok, at den fylder en del :-)

    Hej Ina
    Ja den har en lang etableringstid, men jeg synes det er ventetiden vær - den er så frodig og anderledes :-)

    SvarSlet
  4. Hvor er den flot :-)
    Jeg går og tænker over hvad jeg kan få til at klatre ordentligt på min pergola, for mine roser har det virkelig ikke godt efter denne vinter.
    Tror du den ville kunne klatre så højt op?
    Måske skulle jeg google den lidt. Jeg havde nemlig tænkt på en vild Clematis eller humle.
    Sjov ser den ihvertfald ud :-)

    SvarSlet
  5. Hej Hanne
    Tobakspibeplanten kan blive rigtig høj, men den er også rigtig kraftig, når den først er kommet igang! Dog kan den klippes helt, hvis den bliver for kraftig. Jeg har rionet og stolper liggende, som jeg skal have lavet et espalier af, så jeg tror da, at den også kan gro på din pergola :-)

    SvarSlet
  6. Det lyder spændende. Den er allerede sat på den liste jeg har af idéer til pergolaen. Tak for hjælpen, og hvor er det herligt med alt det man kan lære hér i blogverdenen :-)
    Fortsat god Kr. Himmelfarts ferie :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Storslåethed

Det er så skønt og frodigt i haven lige i øjeblikket. Ja, jeg vil nærmest kalde de storslået - hvis man da kan tale om det  i en have på knap 700 kvm. Men det er altså slet ikke til at se sig mæt på. Og det på trods af, at jorden i går var knastør. Men nu har vi fået vand, så vandslagen får lov at holde pause. Her er det et kig ned gennem haven. Jeg kan slet ikke blive træt af at betragte alle farverne. For lige at fortælle lidt om havens opdeling, så ligger træterrassen rundt om hushjørnet. Bag kameraet og før drivhuset ligger den nyetablerede urtehave . Og bag drivhuset ligger det blå bed og det nye mørke bed . Bag dronningebusken ligger bassinbedet og bagved igen ligger den del i haven med små stier . I får lige et nærbillede af de lyserøde planter i husbedet. Her er det acer, storkenæb, pileurt og en allium er på vej.  

Rucola'en blomstrer

I urtehaven står rucolaen så flot og der er mere end rigeligt, så vi har plukket til salater i et stykke tid. Rucola'en jeg har sået er 'Eruca sativa' og købt hos " Bjarnes frø og planter ". Der har været en rigtig god spireprocent og planterne er blevet store og flotte. Normalt er jeg ikke stor tilhænger af rucola, men kan sagtens spise den i mindre mængder sammen med andre salater. Men med denne rucola er jeg blevet omvendt. Det er en meget mild i smagen og på trods af, at den nu er gået i blomst, så kan den stadig bruges i maden. Blomsterne i rucola'en er rigtig dekorative og derfor står der nu også tre stilke i hver sin vase på sofabordet. Og blomsterne er et kunstværk i sig selv. Flødefarvede blomster med mørke og meget tydelige årer - smuk og enkel.

Udsigten fra soveværelsesvinduet

Når nu regnen siler ned igen og igen, så vi ikke kan komme i haven, så må vi jo nyde haven indefra. Vi har værelser til havesiden, så dette er, hvad jeg også ser hver morgen, når jeg trækker gardinerne fra i soveværelset. Men det syn er nu heller ikke helt ringe. Drivhuset ligger lige udenfor vinduet. På højre side af drivhuset ligger urtehaven. Der mangler endnu en del at blive lavet der og det ser lidt rodet ud (fik fx. ikke fjernet krukker med krydderurter inden jeg tog billedet, for det regner jo ;-) Men alligevel er der gang i urterne. Spidskål, løg, kartofler mm. Og i det første bed er der plantet tagetes som kantplante. Det rustne jern helt til højre og forrest i billedet er et stativ til staudelathyrus - sådan så det ud i juli 2010. Det varer ikke længe inden de første ærteblomster springer ud. De dufter desværre ikke, men det kunne have været skønt, hvis duften af ærteblomst havde kunnet finde vej ind i soveværelset hver gang der blev luftet ud.   ...