Gå videre til hovedindholdet

Hvidt bed

Så gik starten på at få ryddet op i det lange bed langs huset. Som det ses, så står planterne hulter til bulter uden farvetemaer eller hensyntagen til, at farverne matcher. Og nogle af stauderne har fået lov til at brede og har derfor klemt andre stauder. Så der skal ske noget nu!


Jeg gik igang i den ene ende. Da det ligger fjernest fra terrassen, hvorfra vi oftest vil komme, har jeg valgt, at placere det hvide bed der, for at skabe noget dybde. Planen er, at der skal være områder med én bestemt farveholdning men med flere forskellige planter i samme farve. Men da bedet er så langt, vil farverne skifte i bedets længde.

Inden jeg kunne plante, måtte jeg fjerne bl.a. akelejer og violer. Derudover gravede jeg en del røde havesyrer op, som skal plantes tæt ved den røde acer. Én af de stauder, som har fået lov til at brede sig for meget er italiensk arum, så den blev også forsøg fjernet. Men jeg er nu ikke helt sikker på, at det lykkedes, for det var svært at få alle knoldene med op!







Jeg har en del planter stående i 'børnehaven' og som bare har stået og ventet på, at jeg fik omorganiseret og skabt plads i bedet. I forvejen er der en hvid rose og en hvid digitalis, som selvfølgelig begge har fået lov at stå. Og et par afblomstrede akelejer er taget til nåde. Derudover har jeg plantet en hvid katost og en hosta med hvide aftegninger. Desuden har jeg plantet tre hvide spanske magurietter (én moderplante og to børn).

Jeg har nogle små stauder, som jeg såede tidligere på året. Måske vover jeg at plante nogle af dem ud i bedet senere. Men jeg nåede det ikke idag, for pludselig måtte jeg pakke sammen - og de nyplantede planter blev beriget med vand fra 'den store bruser'.

Kommentarer

  1. Hvor har du været flittig. Det bliver spændende at se resultatet på et tidspunkt. Det bliver da helt sikkert flot :-)

    SvarSlet
  2. Et hvitt bed så stilig. Jeg tenker bestandig jeg skal holde meg til et tema, men.. Det kommer å lyse opp, også om kvelden :)

    SvarSlet
  3. Hej Signe
    Jeg er også meget spændt på at se resultatet - engang!

    Hej Mia
    Jeg har også svært ved at holde mig til et tema - det er derfor bedet er så rodet lige nu ;-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...