Gå videre til hovedindholdet

Hortensia

Jeg holder meget af hortensia og det skulle man tro, at der er andre der ved, for de seneste tre blomstergaver jeg har fået har været hortensiaer :-)

Den første jeg fik var fra naboen, som jeg havde hjulpet ift. elastisk taping. Det er en havehortensia, så det er helt sikkert en overlever til de kommende sæsoner. Blomsten er i de lilla nuancer, så den passer fint til hus-bedet, som jeg har planer om skal holdes i hvide, lyserøde og lilla farver.


De to næste fik jeg af mine forældre. En hvid og en rød. Den hvide vil også passe fint i hus-bedet. Den røde vil gøre sig rigtig godt i staude-stenbedet bag et af de nye stakitter. Men foreløbig står de og pynter i en gammel fiskegryde på det nye bænkstykke.


Og den sidste kæmpe-hortensia fik vi af venner, som var på besøg til en hygge aften med lidt godt mad og et glas rødvin (eller to). Den er rigtig stor og flot og har fået foreløbig plads på det nye krukke-podie, hvor den passer fint i farverne med de øvrige planter derpå. Men på sigt, så skal den også ud i hus-bedet.


Jeg håber og krydser fingre for, at de sidst tre nævnte er havehortensiaer, så de er hårdføre nok til at kunne producere blomster til næste år. Jeg er næsten altid usikker på om det er havehortensiaer eller ikke hårdføre hortensiaer, som man køber hos ex. supermarkeder og det står sjældent på dem. Men der er jo ikke andet for end at prøve!

Kommentarer

  1. Dine nye hortensiaer er skønne, især de lilla og blå farver tiltaler mig.

    Jeg tror at det som regel er horteniaer i "sommerblomst-udgaven" at man kan købe rundt omkring hos supermarkederne m.v. For et par år siden købte vi en sådan stor blå hortensia på den lokale planteskole, og damen sagde at den nok kun ville blomstre sommeren ud. Vi lod den stå i krukken, og nu er det 3. sommer at den står med fine blomsterknopper. Så man skal aldrig sige aldrig.

    Ulla

    SvarSlet
  2. Tillykke med dine fine hortensia. Jeg holder også meget af dem, men for mig er hortensia en sensommer blomst, som kan virke lidt kunstig på denne årstid. Men alt kan jo lave sig gøre i dag ;-)

    Ha' en dejlig dag.

    SvarSlet
  3. spring ud i det, og se hvad det sker til næste sommer med hortensiaerne, så vil du altid bliver den oplevelse klogere :)

    SvarSlet
  4. Sikke dejlige gaver :-)
    Og held og lykke med overvintringen. Jeg kender nogen, der har haft fint held til at overvintre et par hortensiaer købt på en tankstation. De står ved husmuren, hvor de jo heller ikke er helt så udsatte.

    SvarSlet
  5. Jeg kan forstå din glæde ved hortensia - de er også skønne og fantastiske. Det er en plante som er på "like to have" liste :) Men jeg vil også helst have dem til haven. Og som så mange skriver til dit indlæg spring ud i det - for det er svært at se hvad der er hvad..
    Kan de ikke også tørres blomster hovederne? Jeg går en del op i at tørre blomster til brug i dekorationer :)
    Fortsat god aften
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  6. Hej Ulla
    Det var da en dejlig positiv overraskelse med din hortensia :-)

    Hej Madam Bæk
    Ja i havens bede er det helt klart en sensommerblomst. Men jeg synes nu også 'sommerblomst-udgaven' er dejlig :-)

    Hej Tim
    Du kan tro, at jeg vil prøve det af - går det ikke, så skal de jo bare graves op igen :-)

    Hej Signe
    Ja der er altid lidt lunere ved husmuren og der kommer et par af mine også til at stå - jeg krydser fingre :-)

    Hej Karina
    Jo blomsterhovederne kan tørres og jeg har set nogle meget smukke eksemplarer. Så de skal da vist snart videre fra din 'like to have-liste' til din 'ønskeliste' ;-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Storslåethed

Det er så skønt og frodigt i haven lige i øjeblikket. Ja, jeg vil nærmest kalde de storslået - hvis man da kan tale om det  i en have på knap 700 kvm. Men det er altså slet ikke til at se sig mæt på. Og det på trods af, at jorden i går var knastør. Men nu har vi fået vand, så vandslagen får lov at holde pause. Her er det et kig ned gennem haven. Jeg kan slet ikke blive træt af at betragte alle farverne. For lige at fortælle lidt om havens opdeling, så ligger træterrassen rundt om hushjørnet. Bag kameraet og før drivhuset ligger den nyetablerede urtehave . Og bag drivhuset ligger det blå bed og det nye mørke bed . Bag dronningebusken ligger bassinbedet og bagved igen ligger den del i haven med små stier . I får lige et nærbillede af de lyserøde planter i husbedet. Her er det acer, storkenæb, pileurt og en allium er på vej.  

Udsigten fra soveværelsesvinduet

Når nu regnen siler ned igen og igen, så vi ikke kan komme i haven, så må vi jo nyde haven indefra. Vi har værelser til havesiden, så dette er, hvad jeg også ser hver morgen, når jeg trækker gardinerne fra i soveværelset. Men det syn er nu heller ikke helt ringe. Drivhuset ligger lige udenfor vinduet. På højre side af drivhuset ligger urtehaven. Der mangler endnu en del at blive lavet der og det ser lidt rodet ud (fik fx. ikke fjernet krukker med krydderurter inden jeg tog billedet, for det regner jo ;-) Men alligevel er der gang i urterne. Spidskål, løg, kartofler mm. Og i det første bed er der plantet tagetes som kantplante. Det rustne jern helt til højre og forrest i billedet er et stativ til staudelathyrus - sådan så det ud i juli 2010. Det varer ikke længe inden de første ærteblomster springer ud. De dufter desværre ikke, men det kunne have været skønt, hvis duften af ærteblomst havde kunnet finde vej ind i soveværelset hver gang der blev luftet ud.   ...

Rucola'en blomstrer

I urtehaven står rucolaen så flot og der er mere end rigeligt, så vi har plukket til salater i et stykke tid. Rucola'en jeg har sået er 'Eruca sativa' og købt hos " Bjarnes frø og planter ". Der har været en rigtig god spireprocent og planterne er blevet store og flotte. Normalt er jeg ikke stor tilhænger af rucola, men kan sagtens spise den i mindre mængder sammen med andre salater. Men med denne rucola er jeg blevet omvendt. Det er en meget mild i smagen og på trods af, at den nu er gået i blomst, så kan den stadig bruges i maden. Blomsterne i rucola'en er rigtig dekorative og derfor står der nu også tre stilke i hver sin vase på sofabordet. Og blomsterne er et kunstværk i sig selv. Flødefarvede blomster med mørke og meget tydelige årer - smuk og enkel.