Gå videre til hovedindholdet

Farver som vanilleis med jordbær

Nu varer det ikke længe før den ene af mine pæoner springer ud. Den er sent på det og det tror jeg skyldes, at den står i for meget skygge. Egentligt skulle den være flyttet for længe siden, da den står i det gamle bassinbed, som er stærkt inficeret med skvalderkål og derfor skal nedlægges. Men da jeg i foråret opdagede, at den var gravid, nænnede jeg ikke at sætte spaden under den. Så nu får den lov til at blomstre og så skal den flyttes i karantæne bagefter.



Lige nu står den med store svulmende knopper. Mht. farverne, så får jeg associationer til vanilleis med jordbærsyltetøj - uhm det er skønne farver :-) Og jeg er meget spændt på at se dens farve, når den blomstrer, for jeg kan ikke huske, hvordan den ser ud!

Jeg har én pæon mere samt en træpæon. Men ingen af dem kommer til at blomstre i år. Træpæonen er jeg heldig med, at den i det hele taget har overlevet. Og den almindelige pæon, blev den plantet sidste år, hvor jeg 'reddede' den fra én af Netto's hylder. Den skal sandsynligvis bruge et par år til at komme til kræfter. Frk. Solhat og Den frodige have har netop skrevet indlæg om pæoner, som de har vente endnu flere år på kom i blomst. Så jeg venter med tålmodhed - måske skal jeg vente med meget tålmod!

Kommentarer

  1. Åh ja Susanne - forventningensglæde er stor. Med hensyn til skygge har det også sine fordele.....godt nok blomstrer de senere......men de blomstre længere da den fulde sol er hård ved blomsterne, men s skyggens svale for dem til at holde farve og form et par dage længere.

    Der er også den mulighed at din pæon simpelthen er en sent blomstrende.......for med pæoner er det som med klematis og tulipaner. Nogle blomstre tidligt andre sent og nogle lige midt imellem. Jeg har også nogle i mit sol bed der endnu ikke er sprunget ud og nogle i skyggebedet der er, så det er altså også afhængigt af hvilken én det er :0)

    Tak for linket ;0)

    Knus og god Pinse Dorthe

    SvarSlet
  2. Hej Dorthe
    Du har fuldstændig ret ift. at de blomstrer længere og det er jo en stor fordel med så smukke blomster. Og jeg ved også godt, at der er forskel på blomstringstidspunkt ift. hvilken slags pæon - tror bare, at jeg er lidt utålmodig ;-)
    Mht. linket, så var jeg igang med at skrive indlægget i går eftermiddags til udgivelse idag. Og mens jeg skrev kom du først med et indlæg og derefter Den frodige have - det var lidt sjovt :-)

    Tak og i 'mange lige måde'

    SvarSlet
  3. Åja, det var en god beskrivelse! Vaniljeis med jordbærsyltetøy!

    SvarSlet
  4. Ja Pæoner kan have en kort blomstringstid i fuld sol, men duften! Det med at flytte er nu en sjov ting. Min meget duftende pæon af ukendt art tog jeg for 2 år siden et stykke af og flyttede. Året efter blomstrede den med 3 blomster det nye sted.
    Jeg gad vide om det er hestemøget som har hjulpet på vej.
    mange havehilsner
    Kirsten i Tønder

    SvarSlet
  5. Hej Susanne, jeg bliver simpelthen nød til at have is i aften, efter denne maleriske beskrivelse;-)

    SvarSlet
  6. Hej Tigerlilje :-)

    Hej Kirsten
    Skønt at den blomstrede allerede året efter. Hestemøget har ihvertfald ikke haft negativ effekt og det er da ihvertfald en god start for dem med ekstra gødning. Det kan være, at min skal have lidt extra at leve af, når den bliver flyttet :-)

    Håber isen smagte dig Marianne ;-) Vi fik is med røde, søde danske jordbær, mums!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille. De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut. De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten. De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på. Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Spæde stauder

Det er en herlig tur i haven, når stauderne begynder at poppe op af jorden. Det er fantastisk sådan en vilje planterne har trods det, at jorden endnu er halvfrossen og at det må være koldt at komme op i det fri. Gemseroden har fundet vej - tænkt sig at den allerede begynder at blomstre om et par måneder, som én af de første stauder. Jeg kan godt forstå, at den har travlt med at komme op nu. Lidt senere og det er hen i maj/juni begynder akelejerne at blomstre. De to-årige planter, som dukker op mange steder, hvis man ikke lige er efter dem og får fjernet frøstandende inden de når at smide frøene. Den lyserøde storkenæb - geranium x oxonianum - på det midterste billede starter blomstringen i juni og den har startet sin vej til et overdådigt lyserødt hav. Heller ikke katosten holder sig tilbage, selvom den starter sin blomstring senere end de andre nævnte. Jeg er meget spændt på, om den får rigtig fat i år og blomstrer flot, for sidste år brugte den al sin kraft på at ...

Dejlig havedag

Jeg har glædet mig til at starte på komposten og har samlet grøntaffald fra køkkenet. Jeg må tit slå op for at finde ud af om alt grønt og frugt kan komposteres ex. banan? Og hvad for eksempel med æggebakker? Google er min ven og jeg har også brugt min nye julegave; Økologisk have . Jeg samlede lidt nedfaldsgrene rundt i haven bl.a. birkeris idet jeg har læst mig til, at det er godt med grene nederst for at sikre luftcirkulationen. Og så gik jeg igang med at klippe asters i birkebedet ned for at få forskellige plantedele i komposten sammen med køkkenaffaldet. Imellemtiden kom sønnike P og havde lyst til lidt frisk luft og snak. Han spurgte interesseret til om kompostbehol-deren var et nyt bed? Vi fik os en snak om, hvad der kan puttes i komposten, hvorfor det er smart at omdanne grønt affald til kompost og hvad komposten kan bruges til. Skøn snak og dejligt, at han interesserer sig :-) Han havde lyst til at hjælpe med at klippe asters'erne ned, så han gik igang med hæksaks...