Gå videre til hovedindholdet

U for Usædvanlig heldig

I efteråret gravede jeg en del planter op fra et bed, som var inficeret med skvalderkål. Planterne fik efter opgravningen vasket jorden væk fra rødderne. For at være helt sikker på, at jeg ikke fik rødder fra skvalderkål med planterne, blev planterne sat i karantæne i en urtepotte. Det var bl.a. et par juleroser, en broget benved og en træpæon. Træpæonen har vi fået af et vennepar, som også er haveinteresseret og den blev plantet i det før omtalte bed. Og generelt var det en lidt sølle plante, som aldrig har blomstret - jeg tror, at den har stået for skygget!

Da den blev gravet op og skyllet knækkede træpæonen og jeg tænkte, at det var så den træpæons endeligt. Men jeg gav den en chance og plantede den i en potte. Potterne med opgravede planter har stået på på friland hele vinteren og i forbindelse med 'opklipning' af juletræet fik potterne lige et par grene til beskyttelse. Jeg har gået og luttet til potterne her i året første måneder og forventet, at juleroserne snart viste nogle blade eller blomsterknopper - men nej, de er vist gået til i løbet af vinteren!

Igår ville jeg så også lige lutte til træpæonen, med en spinkelt håb om, at planten måske havde overlevet. Og til min store overraskelse og glæde, så fandt jeg et lille skud på ca. 5 cm og en knop på den enlige gren, som var tilbage - det havde jeg absolut ikke forventet og jeg føler mig usædvanlig heldig!


Træpæonen bliver nu sat i drivhuset, hvor den vil blive plejet og nusset om. Og når den bliver større og stærkere og jeg er sikker på, at der ikke er skvalderkål i potten, så vil jeg lave en plads i et bed på friland. Og jeg håber sådan, at den kan vokse sig stor og stærk, så jeg kan få lov til at se Mary Ann's vidunderlige blomster :-)

U for Usædvanlig heldig er mit bidrag til ABC Scandinavia i denne uge, hvor bogstavet er U!

Kommentarer

  1. Endnu et bevis på, at man skal være en tålmodig, og ikke opgive i haven ;-)

    SvarSlet
  2. Ja det er skønt når en plante alligevel kommer på trods af hårde odds. Bliver spændende at høre om din træ pæon - jeg købte en lille plante sidste år og er meget spændt på den i år.
    God weekend
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  3. Det er sådan noget som gør havelivet så fantastisk. Her glemmer man de sorte negle, den ømme ryg, det vejrbidte ansigt og alle de andre jammerligheder, som følger med alderen.

    SvarSlet
  4. Hvor dejligt - spændende at se den i blomst :-)

    SvarSlet
  5. Kan næsten mærke din glæde, da du opdagede det lille skud :-) og det er lige præcis den form for glæde der gør, at jeg elsker havelivet - umiddelbar og spontan GLÆDE....

    God weekend.

    SvarSlet
  6. Herlig historie - og det er netop den slags små undere der er så dejlige at opleve.

    SvarSlet
  7. dejligt at finde noget du troede var væk :)

    SvarSlet
  8. Slike oppdagelser er deilig! Våren er en tid for slike fine gleder! -Margit-

    SvarSlet
  9. Åh ja, haven er fuld af overraskelser. Træpæoner er ingen undtagelse. Jeg glæder mig hvert år til mine springer ud.

    SvarSlet
  10. Glæden over den blomst er jo nærmest dobbelt.
    Godt U valg og god weekend:-)

    SvarSlet
  11. Kære alle
    Mange tak for jeres kommentarer.
    Må igen sige, at det var en herlig oplevelse og jeg håber, at den vil blomstre engang - jeg kan vist ikke forvente en blomstring allerede i år?

    I ønskes alle en dejlig weekend :-)

    SvarSlet
  12. Hvor er det fint at den overlevede, Da vores træpæon endelig begyndte at blomstre var den en dejlig oplevelse - jeg ved ikke hvad den hedder, men den er meget meget smuk.

    SvarSlet
  13. Den fortjener, at du nusser og plejer den. Og, hvem ved måske kommer juleroserne lige pludselig også. Vi har et fyrretræ, som så ud til at være gået ud. Vi fik bare ikke lige taget os sammen til at fjerne det. En sæson gik og nu står det flot og grønt. Naturen er forunderlig.

    God weekend
    Birgitte

    SvarSlet
  14. Kære Sussi
    Jeg har kun set en træpæon på billeder, så jeg håber virkelig, at min vil blomstre engang så jeg kan se den i virkeligheden :-) Mon vi er heldige at se et billede af din på bloggen?

    Du ønskes også en dejlig weekend :-)

    Kære Birgitte
    Juleroserne fortjerner også en chance :-)
    Det er utroligt, at jeres fyrretræ igen står flot og grøn. Og du har helt ret - naturen er forunderlig :-)

    Også en dejlig weekend til dig :-)

    SvarSlet
  15. Så heldig at det kom skudd på trepeonen din!
    Den kommer helt sikkert til å blomstre vakkert :)

    SvarSlet
  16. Hej Melusine
    Jeg håber sådan, at den kommer til at blomstrer. Har lige været forbi drivhuset og der er spottet endnu to skud, jubii :-))

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Juledekorationer hos søster

Da vi var hos min søster forleden, så benyttede jeg lejligheden til at tage lidt billeder af hendes juledekorationer. Jeg synes, at hun er rigtig dygtig til at binde og lave dekorationer, så det er altid en fornøjelse at komme på besøg og se, hvad hun nu har fundet på.

Specielt her til jul, har hun mange forskellige. Nogle af dem er nye og andre er gamle, som er frisket op med nyt, men alle smukke dekorationer, som oser af jul.






En lille smagsprøve på nogle af dekorationer som skaber stemning hos søster :-)

De små i haven

Det er ikke de små mennesker, der er tale om! Men istedet er de små blomster fanget med makro-linsen og når der kigges efter, så er der en del smukke små blomster


Porcelænsblomstens fine små blomster har her besøg af en lille bille.

De sidste blomster på kærmindsøstrene sidder helt oppe i toppen af blomsterstænglen - det varer ikke længe inden deres blomstring er slut.



De små grøn/hvide blomster findes i hobetal på benveden. Det er ikke til at forstå, at den får flotte røde og orange frøstande hen på efteråret - og frøstandene er vel at mærke noget større end selv blomsten.

De enkelte blomster på den lille sibiriske portulak er små, men oftest er der flere planter på samme sted og flere blomster samtidig, så derfor er den til at få øje på.



Den sidste er én af mine yndlinge, som man skal kigge virkelig godt efter, for at finde - de små tobakspiber gemmer sig gerne under de rimelig store blade af tobakspibeplanten.

Ukrudt top tre

Alle kæmper vist med hvert sit ukrudt i haven - jeg gør ihvertfald. Ina fra Anna's plads havde forleden dag et indlæg om de tre 'værste' ukrudt i hendes have. Den tråd vælger jeg at tage op.


Helt uden overdrivelse og yderligere overvejelse, så går første pladsen til skvalderkålen. Den er (næsten) umulig at komme af med og breder sig vildt og voldsomt, hvis den får lov. Jeg har endnu ikke lykkedes med at få ryddet et bed for skvalderkål, for blot et enkelt lille stykke rod, bliver hurtigt til et helt bed.

Der er dog en del forslag til planter, som kan klare sig mod skvalderkålen og lukke af for lys til dens fotosyntese og dermed hindrer den i at vokse - se bl.a. denneartikel. Berit fra Irishaven har skrevet et indlæg om kulsukker mod skvalderkål og jeg har selv skrevet et indlæg om stor tusindstråle.


Andenpladsen går til dette ukrudt, som jeg måtte finde navnet på i Ukrudtsnøglen. Jeg fandt frem til, at det må være en lav ranunkel.  Den spreder sig ivrigt i græsplænen og …