Gå videre til hovedindholdet

Den Dalby'ske have

Lige nu sidder jeg i toget på vej fra Århus til Sjælland. Jeg sidder lige så stille og fordøjer dagens oplevelse i Claus Dalbys have i Risskov.


Claus indledte havebesøget med at fortælle lidt om haven og lige som sidst var det inspirerende at høre på. Han er en god og inspirerende fortæller.


Det som optog mig meget var at se, hvor dygtig Claus er til at få farverne til at harmonere og gå op i en højere enhed, når han arbejder med monokrome farver eller tone i tone i bedene. Det er en æstetisk oplevelse, som det vil tage en rum tid for at bundfælde sig.


Det andet jeg hæftede mig ved, var at det faktisk kan lade sig gøre at få et flot indtryk af en beplantning i et smalt bed. Jeg har ærlig talt gået og været lidt irriteret over mit smalle bed langs huset og tænkt, at det var svært at gøre harmonisk. Men Claus viser på fornemmeste vis, at det sagtens kan lade sig gøre også ved at inkludere forholdsvis høje planter. Og jeg ser nu mit bed for mig på en helt ny måde.

Sidst men ikke mindst var det hyggeligt at møde andre bloggere og kommentatorer. Jeg nåede at hilse på Tim Skovrup, Madam Bæk og Tante Grøn.


Og som jeg indledte med at skrive, så sidder jeg fordøjer alle alle oplevelserne i bogstaveligste forstand, for der var masser af skønne visuelle indtryk i forhold til opbygning af haven, ruminddeling, farve-sammensætninger og sammensætningen af mange forskellige planter.

Tak til Claus, som åbner haven og for at jeg og mange andre fik muligheden for at få denne dejlige oplevelse :-)

Kommentarer

  1. Det er dejligt at komme ud og blive inspireret og især i den skønne have i Risskov. Og hyggeligt at møde kendte fra blogverdenen:))

    SvarSlet
  2. Hej Lisbeth
    Ja det var et inspirerende besøg og dejligt at få sat personer på de blogvenner, som vi kommunikerer med :-)

    SvarSlet
  3. Det lyder da også som om, det har været en fantastisk dag :-)
    Og hyggeligt at få sådan et lille blog-træf med i købet :-)

    SvarSlet
  4. Hej Signe
    Det var en rigtig hyggelig dag og dejligt, at møde andre bloggere :-)

    SvarSlet
  5. Hej Susanne, ja - jeg tror også at jeg så dig, var du ikke optaget af en samtale med Madam Bæk et godt stykke tid?

    Det var en rigtig fin og dejlig oplevelse at se Claus' have og det vil helt sikkert tage lidt tid at bundfælde sig. Det kan vi leve længe på.

    Kom godt hjem.

    Mange hilsner fra Ulla

    SvarSlet
  6. Hej Ulla
    Jo du har fuldstændig ret i, at jeg talte med Madam Bæk et godt stykke tid. Nå, men mon vi ses istedet til blog-træf i september?

    Ja, der er meget at fordøje og jeg er sikker på, at vi vil vende tilbage flere gange i tankerne for at trække inspiration frem :-)

    Tak - nu er der 'kun' én time tilbage af rejsen og så skal jeg hjem og se til min dejlige familie og en tur i haven :-)

    SvarSlet
  7. Hvor hyggeligt, det er jeg altså virkelig gået glip af. Det ligner en skøn oplevelse!

    Håber vi kan ses alle sammen til blogtræf september i Kbh.

    Smil og hej;
    Marianne

    SvarSlet
  8. Hej Marianne
    Det var en helt igennem dejlig oplevelse :-)
    Ja jeg håber, at vi er en masse som kan møde i september. Det kunne være så hyggeligt, at få sat endnu flere ansigter og personligheder på alle de søde have-mennesker her i blogland :-)

    SvarSlet
  9. Hej Susanne.
    Ærgeligt jeg ikke nåede at få hilst på, men det kommer måske en anden god gang... :o)

    SvarSlet
  10. Hej Susanne :-)
    Jeg er ret ny blogger, så du bliver nødt til at fortælle mig, hvordan I alle fik adgang til Claus Dalbys have?? Blev I inviteret - for der er vel ikke åbent for alle der har lyst?? Jeg kunne RIGTIG godt tænke mig, at de den have in-real-life.

    Forresten en god blog du har her :-)

    Mange hilsner
    Helena

    SvarSlet
  11. Det lyder som om I havde en rigtig dejlig dag deroppe i det jyske :-) Og hvor må det være hyggeligt at møde blog-venner ovenikøbet :-)

    SvarSlet
  12. Hej Fru Friis
    Ja, det håber jeg :-)

    Hej Helena
    Tak for rosen :)
    Claus har åbnet haven for specielt udtrukne, dvs. at du via hans blog kan melde dig til og så trækker han 2x25 heldige, som inviteres til at se hans have på en bestemt dag og klokkeslet. Næste gang er d. 21. august. held og lykke :-)

    Hej Hanne
    Ja det var rigtig hyggeligt. Hvis du kommer til blog-træf i september, så er der mulighed for at mødes med blogvenner igen :-)

    SvarSlet
  13. Dejligt at høre at du havde en god oplevelse i Claus Dalbys have..Og skønt at du fik en "aha" oplevelse med dit eget smalle bed.
    Mange hilsener Karina

    SvarSlet
  14. Hej Karina
    Ja, det er super at få inspiration udefra, når man er gået lidt i stå - nu har jeg lidt mere mod og lyst til at gå igang, for jeg ved, at det kan blive smukt :-)

    SvarSlet
  15. Kære Susanne,

    hvor var det dejligt at hilse på dig i Paradisets Have i Risskov. Ikke det værste sted at mødes, vel?:o)

    Det er en spændende og rigtig dejlig blog du har. Hvor ville jeg ønske, at jeg havde meget mere tid til at dyrke alle de skønne danske haveblogs, der efterhånden findes. So many blogs, so little time....dybt suk!:o)

    Fine billeder, du fik taget i den dalbyske have. Ikke mindst det sidste er jeg vild med. Odyssey rosen er så lækker og fin, at man har allermest lyst til at spise den. men det er næsten synd, ikke?

    Hav en dejlig og blomsterrig weekend.
    De kærligste hilsner og tanker

    SvarSlet
  16. Hej Tante Grøn
    Ja det var hyggeligt at mødes og sjovt at få sat ansigt på :-)

    Ja jeg er blevet lidt 'forelsket' i Oddysey og må bare have den til haven - dog ikke til at spise ;-)

    Tak for roserne - dejligt, at du kan lide min blog :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Burresnerle

Her i haven har vi en del burresnerler, et træls ukrudt men ikke en plage som andet ukrudt ex. skvalderkål eller mælkebøtter. De er trælse at komme i nærheden af, for de hænger fast i tøjet. Plantestænglen og bladene har små modhagere eller kroge, som griber fast, ja selv havehandsker hænger de fast i. De 30-100 cm lange stængler klatrer rundt i andre planter, så de til tider kan være ret svære at få hevet op, ligesom at stænglen ofte knækker når man trækker i planten. Derfor er de ikke sådan ligetil at komme til livs. Lige nu blomstrer burresnerlen. Den har små ubetydelige hvide blomster, som senere bliver til små kugler. Og det er kuglerne som er de værste til at hænge fast - gad vide hvorfor kuglerne også bliver kaldt for præstelus? Planten har gjort det smart, for de små kugler hænger fast i alt og jeg mener alt! Og dermed bliver kuglerne = frøene spredt over større afstande. Jeg mindes, at vi som børn smed kuglerne efter hinanden for at drille. Om vores haveinteresserede fo...

"Samler" eller genbrug af emballage

Jeg samler til huse i denne tid, for en masse af emballagen fra vores køkken kan sagtens genbruges til mange forskellige formål til planterne. Æggebakker til den første forspirring af kartofler og derefter mælkekartoner til at sætte kartoflerne i jord til det næste trin i forspirringen - der kommer et indlæg herom snarest Plastikbakker med hul i bunden fra tomater, vindruer eller lignende er fortrinlige til at så i. Hullerne er vigtige da de små planter så kan vandes nedefra og derved mindskes risikoen for svampen rodhalsbrand Toiletrullerør gemmes til såning af blandt andet ærteblomster, som gerne vil kunne sende rødder i dybden og de er nemme at plante om uden af forstyrre rødderne  Plastikflasker anvendes som minidrivhus, når de første forkultiverede planter skal plantes ud på friland. Flaskerne får skåret bunden af og låget skrues af, så der er udluftning i toppen af "drivhuset" Konservesdåser til opbygning af vandreservoirs i spande til chiliplanter og sommerblo...

Våd og skøn langfredagsfødselsdag

Det har godt nok være en våd langfredag. Regnen startede her omkring kl. 10.30 og så har det regnet uafbrudt lige siden. Hen på eftermiddagen måtte jeg dog en tur ud i haven - jeg trængte ligefrem til at "smage lidt på atmosfæren" derude. Kameraet havde jeg selvfølgelig med. Men jeg måtte trække ind efter et lille stykke tid for kameraet blev vådt og jeg turde ikke have det derude længere. Lidt billeder blev det dog til at regnvåde påskeliljer, som blev mit ynglingsmotiv i dag. Det er de skønne Ice Follies, som er sprunget ud. Men på trods af en mørk og våd regnvejrsdag, så har jeg haft en dejlig dag med masser af hygge, dejlig mad og skønne fødselsdagsgaver. Fra morgenstunde fik jeg en del fødseldsdagsønsker opfyldt; espalierede frugttræer, penge til "haverelaterede ting", bogen "Hemmelige haver", løbeur og en fjernbetjent udløser til DLSR-kameraet. Hen på eftermiddagen gik sønnike og ven (begge 11 år) i gang med at bage en fødselsdagsla...